Udvid dit investeringsunivers 

Spredning med flere typer investeringer kan både give flere muligheder og større fleksibilitet 

På finansmarkederne dukker der konstant nye muligheder op med både afkastpotentiale og risiko. Heldigvis kan du med en relativt simpel strategi søge at udnytte mulighederne og styre din risiko: Diversificering.

Flere tangenter at spille på 
Når du handler aktier, er det fristende at finde en fast niche – typisk dit eget hjemmemarked – og investere alle dine midler inden for det samme marked. Selvom det virker som det sikreste at blive på hjemmebanen, kan det også betyde, at du går glip af muligheder lige rundt om hjørnet.  

Husker du eksempelvis guldprisens spring i sommeren 2019 eller rækken af store børsnoteringer? Hvis du kigger uden for din hjemmebane, vil du se, at der altid er afkast at hente et sted – nogle gange endnu mere end på hjemmemarkedet.  


Hvad er diversificering? 
Hvis du handler aktier, kan du sprede dine investeringer ved at kigge på forskellige sektorer og regioner, ligesom du kan indlemme flere aktivklasser i din portefølje. Det kan være obligationer, valutaer eller råvarer, og det er en fast del af strategien hos de store kapitalforvaltere, når de skal sammensætte stærke porteføljer med solide afkast og styr på risikoen. Det vigtigste er, at man gør sit forarbejde og holder sig til sin strategi. 


Styr din risiko 
Som aktiehandler er den vigtigste opgave ikke at løbe efter den næste store gevinst. Kernen i aktiehandel er at udvikle og beskytte sin kapital. Med et marked, hvor risiko og usikkerhed ser ud til at bide sig fast, er det vigtigt at sammensætte en portefølje, der kan stå imod det, markedet kan risikere at byde på – om det er en dårlig nyhedsstrøm, tweetstorm eller økonomiske nøgletal.  

At styre sin risiko er desuden ikke nær så indviklet, som man kan tro. Når du spreder dine investeringer, vil du automatisk være i gang med grundlæggende risikostyring. Ved at sprede din eksponering til flere sektorer, regioner og markeder, kan du begrænse koncentrationsrisikoen. Koncentrationsrisiko er et udtryk for risikoen forbundet med en uhensigtsmæssig eksponering til – og følsomhed over for udsving i – én eller få typer investeringer eller markeder. Med spredning kan du sikre, at din portefølje er velafbalanceret.

Uanset om du vælger “sikker havn”-investeringer som stats- eller virksomhedsobligationer eller spreder dine investeringer ud over de kendte råvarer som olie eller guld, kan diversificering hjælpe dig med at holde styr på risikoen – og åbne døren for nye muligheder til din portefølje.

Den professionelle traders tips

Se, hvordan den professionelle trader Nanna Fick sørger for at holde sin portefølje fleksibel
og spredt med flere aktivklasser.

Lær mere om handel med flere aktivklasser
gennem CFD’er ved at klikke herunder.

Nanna Fick

Nanna Fick arbejder som full-time investor, spekulant og trader igennem sin egen virksomhed, Ago-trade. Hun har en akademisk finansiel baggrund med mere end ti års erfaring inden for virksomhedsanalyse og investering både som Business Consultant, Business Analysis Manager og Managing Director.

Lær mere fra Nanna

  • Brug shorting i faldende markeder
    At beskytte sine investeringer og sin kapital er halvdelen af en solid investeringsstrategi.
    Læs mere
  • Sådan hedger du

    At beskytte sine investeringer og sin kapital er halvdelen af en solid investeringsstrategi.

    Læs mere
  • Marginhandel
    Hvad er bedre end at gøre den perfekte handel på det perfekte tidspunkt?
    Læs mere

Kom i gang på få minutter

Log ind på din platform for at handle CFD’er.

Kontakt os på +45 39 77 65 59

Vores serviceteam står klar til at hjælpe dig mandag til fredag 9-17.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.