Forbrugerrådet Tænk: Saxos platform er bedst i test 2024

Forbrugerrådet Tænk: Saxos platform er bedst i test 2024

Aktiesparekonto

Opnå økonomiske fordele og betal mindre i afkastskat med en aktiesparekonto

Med en Aktiesparekonto kan du investere i danske aktier, udenlandske aktier, ETF'er og aktiebaserede investeringsforeninger til en fordelagtig afkastskat på kun 17%. Vi tager os af indberetningen til SKAT, så du kan fokusere på at finde de rette investeringer.

Hvad er en Aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen er en helt særlig og fordelagtig investeringskonto, som sikrer dig et optimalt udbytte af dine investeringer. Du vil således kun skulle betale 17% i skat af dit afkast, hvilket er væsentligt lavere end på almindelige investeringskonti.

Aktiesparekontoen er et politisk initiativ, som er startet for at fremme den danske aktiekultur, og er tiltænkt som en etableret del af værktøjskassen, når man gerne vil optimere sin privatøkonomi.

På tværs af alle landets banker er Aktiesparekontoen underlagt et sæt fælles regler. 

De indebærer bl.a., at man maksimalt kan have én Aktiesparekonto, og at der maksimalt må indskydes i alt 166.200 kr. i 2025. Da initiativerne blev introduceret tilbage i 2019, var indskudsloftet på 50.000 kr., men det er løbende blevet hævet.

Indskudsloftet reguleres hvert år, og du kan derfor indskyde mere på din Aktiesparekonto, hvis din Aktiesparekontos kursværdi er under den fastsatte grænse, når kontoen hvert år opgøres pr. 31. december. Eksempel: Hvis din kontoværdi den 31. december 2024 var mindre end 166.200 kr., kan du i 2025 indskyde forskellen mellem 166.200 kr. og kontoværdien den 31. december 2024.

Hvad er fordelene ved en Aktiesparekonto?

Betal kun 17% i afkastskat

Afkastet på dine investeringer på din Aktiesparekonto, beskattes med kun 17% i stedet for 27% eller 42%, der er skattesatsen for afkastet på normale aktieinvesteringer. Det giver dig en potentiel økonomisk fordel på grund af kontoens lavere beskatning. Efter den nye beløbsgrænse er blevet hævet, kan du nu maksimalt indskyde 166.200 kr. i 2025.

Vi sørger for indberetningen

Du skal ikke bekymre dig om skat, da vi tager os af al indberetning og afregning til SKAT. Skatten fra din Aktiesparekonto indberettes automatisk én gang om året baseret på den samlede værdi af din konto. Dette adskiller sig fra en almindelig investeringskonto, hvor du først betaler skat ved salg af dine investeringer.

Er en Aktiesparekonto noget for dig?

Uanset om du allerede investerer i danske aktier, udenlandske aktier, ETF'er eller aktiebaserede investeringsforeninger - eller om du er ny i aktieverdenen og gerne vil igang med at investere dine frie midler - er Aktiesparekontoen et godt bud.

Men specielt hvis du er ny og gerne vil i gang med investering af dine frie midler, er en Aktiesparekonto et særligt godt tilbud. Det kan være, at du, ligesom mange andre danskere, har en opsparingskonto med 0% i rente. Her tilbyder en Aktiesparekonto dig en nem og overskuelig måde at tag mere ejerskab over din opsparing, samtidig med at du får en potentiel økonomisk fordel på grund af kontoens lavere beskatning.

Husk dog altid, at med investering i aktier følger en risiko. Derfor er det en god idé at afklare, hvor risikovillig du er inden du går i gang med at investere i aktier.

Kom godt i gang med din Aktiesparekonto

Sådan opretter du en Aktiesparekonto 
Det er nemt og hurtigt at oprette en Aktiesparekonto hos Saxo Bank – det er gratis og der er ingen depot-, rådgivnings- eller servicegebyrer. Bemærk, at kun må have én Aktiesparekonto. Se, hvordan du opretter en her

Find inspiration 
For at inspirere dig til, hvad du kan investere i på din Aktiesparekonto, har vi samlet de mest handlede aktier og ETF’er hos Saxo Bank. Når du handler på din Aktiesparekonto, skal du huske at vælge din Aktiesparekonto i handelsvinduet, så du er sikker på at handlen foretages på din Aktiesparekonto i stedet for din ”normale” investeringskonto. Find inspiration her

Har du yderligere spørgsmål
Hvor meget må jeg indskyde på min Aktiesparekonto, hvordan indsætter jeg penge på min aktiesparekonto, hvornår skal jeg betale skat på min Aktiesparekonto? Se svar på ofte stillede spørgsmål her

Invester i aktier, aktiebaserede investeringsforeninger og ETF'er fra Danmark, USA og andre globale markeder med din Aktiesparekonto.

Du kan investere i danske aktier, udenlandske aktier og ETF'er fra 37 globale børser, såvel som i danske aktiebaserede investeringsforeninger. Du betaler selvfølgelig ingen minimumsindskud eller depot-, rådgivnings- eller servicegebyrer. Drag nytte af en potentiel økonomisk fordel på grund af kontoens lavere beskatning.

Invester til den laveste minimumskurtage på aktier blandt danske banker

Hvorfor vælge Saxo Bank?

Mere om Aktiesparekontoen

Du kan investere i udenlandske aktier via din Aktiesparekonto og via din almindelige konto.
Ja, det kan du. Du kan investere i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger. Uanset hvad du vælger at investere i, så giver det dig en potentiel økonomisk fordel på grund af kontoens lave beskatning.
Ja, du kan til enhver tid både indbetale på og hæve fra din Aktiesparekonto.

Hvis du har haft et positivt afkast på dine investeringer, vil der dog blive reserveret et beløb til dækning af skat, der trækkes fra din konto ved årets afslutning, som ikke kan hæves fra din aktiesparekonto.

Hos Saxo Bank behøver du ikke selv holde styr på, hvor meget du har indbetalt og hævet i løbet af året. Du kan nemlig til enhver tid se, hvor meget du kan indbetale og hæve fra din Aktiesparekonto i din kontooversigt i SaxoInvestor.
Med din Aktiesparekonto kan du investere i børsnoterede aktier og i aktiebaserede investeringsforeninger og ETFer, der beskattes som aktieindkomst.

Afkast på Aktiesparekontoen beskattes med 17%, hvilket er 10 procentpoint lavere end den lave aktieskat på 27%. 

Skatten på dit afkast beregnes automatisk ved årets afslutning, og såfremt du har haft et positivt afkast i løbet af året, trækkes skatten automatisk fra din konto. 

Du behøver altså ikke foretage dig yderligere vedrørende skat på din Aktiesparekonto.   

Eventuelle tab fremføres automatisk til modregning i fremtidige afkast på Aktiesparekontoen i senere indkomstår.

Modsat almindelige investeringer i børsnoterede aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, beskattes afkast på Aktiesparekontoen efter lagerprincippet. Det betyder, at du beskattes af dit afkast på årlig basis, uanset om du har realiseret det eller ej.

Skatten på Aktiesparekonto for 2024 vil blive trukket d. 14. februar 2025. Du vil modtage en e-mail ang. beløbet, der er blevet trukket, og hvordan du skal indbetale dette beløb til din Aktiesparekonto, hvis kontoen er gået i overtræk. Overtrækket skal inddækkes indenfor 30 dage.

Hvis din konto ikke er i overtræk efter skattebetalingen, har du mulighed for at indbetale skattebeløbet i hele 2025. Dette beløb har ingen påvirkning på, hvad du i øvrigt kan indbetale på din Aktiesparekonto.

Saxo Bank sørger for at indberette alt, der skal indberettes, vedrørende din Aktiesparekonto til SKAT.

Du behøver ikke foretage yderligere indberetninger vedrørende transaktionerne på din Aktiesparekonto.

I 2025 kan du indbetale op til 166.200 kr. Bemærk at grænsen for indbetaling i 2024 lå på 135.900 DKK.

Du behøver ikke selv at holde styr på, hvor meget du kan indbetale til din Aktiesparekonto hos Saxo Bank. Du kan nemlig til enhver tid se, hvor meget du kan indbetale til din Aktiesparekonto fra din kontooversigt i SaxoInvestor.

Hvis den samlede værdi af kontoen overstiger indbetalingsloftet i løbet af året som følge af værdistigninger på kontoen, behøver du ikke hæve fra kontoen for at nedbringe kontoværdien til indbetalingsloftet.

Samtidigt er det ikke muligt at indbetale mere end 166.200 kr. i 2025, hvis kontoværdien falder i løbet af året.

Aktiesparekontoen kan oprettes af personer, der er bosiddende i og fuldt skattepligtige til Danmark. En Aktiesparekonto kan kun have én ejer.

Hvis du fraflytter Danmark eller bliver skattepligtig til et andet land, vil du ikke længere kunne beholde din Aktiesparekonto. Du bedes derfor kontakte os ved eventuel fraflytning fra Danmark med henblik på lukning af din Aktiesparekonto.
Du kan kun oprette én Aktiesparekonto hos Saxo Bank.

Alle Aktiesparekonti udover den første, du opretter, vil blive skattemæssigt behandlet som en almindelig investeringskonto. Der er derfor ingen skattemæssige fordele i at oprette mere end én Aktiesparekonto.

Dette gælder også, hvis du opretter flere Aktiesparekonti i flere forskellige banker.

Nej – der må ikke være overtræk på en Aktiesparekonto (i henhold til Aktiesparekontoloven)
Hvis du skal betale skat fra din Aktiesparekonto, bliver beløbet hævet, uanset om der er dækning på kontoen, og der kan derfor opstå et overtræk.

For at undgå overtræk, vil du blive orienteret i januar 2025 om den skat, der skal betales på Aktiesparekontoen. Du må indbetale beløbet kontant på Aktiesparekontoen til betaling af skatten.

Saxo Bank reserverer hver dag et beløb til betaling af den kommende skat. Dette beløb er reserveret, så du ikke kan få det udbetalt, men du kan investere for hele indestående på din Aktiesparekonto. Derfor kan der opstå overtræk, når vi betaler skatten.

Ja, det er muligt at indbetale skatten for 2024 i år 2025, selv om du har brugt hele max indbetalingen i år 2024. Beløbet kan indbetales efter, at du er orienteret af Saxo Bank om skattebeløbet i januar. Beløbet kan indbetales i hele 2025, men kan ikke indbetales i 2026.

Det kan ikke lade sig gøre at konverterer en eksisterende investeringskonto til en Aktiesparekonto. Dog er det nemt at oprette en Aktiesparekonto, hvis du ikke fik lavet en, da du blev kunde hos Saxo Bank. Du kan se hvordan du kan oprette en Aktiesparekonto her, hvis du allerede er kunde.

Desværre ikke. Man skal være over 18 år gammel, for at kunne oprette en Aktiesparekonto i Saxo Bank.

220.000+

Daglige handler

1.200.000+

kunder

115+ bn

USD client assets

120+ mia.

DKK i daglig handelsvolumen

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.