Sådan får du mest ud af din aktiesparekonto - ultimativ guide

Hvordan fungerer en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto fungerer ved, at du opretter kontoen hos en bank eller en mægler, der tilbyder denne type konto. Når kontoen er oprettet, kan du begynde at investere i de tilladte værdipapirer som aktier, ETF'er og investeringsforeninger.

Du kan vælge at investere og handle for et engangsbeløb, eller du kan indbetale løbende på kontoen – f.eks. hver måned – og lave flere handler.

Aktier og ETF’er, der handles gennem aktiesparekontoen, beskattes på en særlig måde – nemlig med lagerbeskatning. Det betyder, at der regnes skat af kontoens samlede gevinst eller tab ved årets slutning, uanset om du har solgt eller ej. Læs mere om lagerbeskatning i sektionen længere nede på siden om beskatning af aktiesparekonto.

Hvordan investerer man gennem sin aktiesparekonto?

Investering gennem aktiesparekontoen fungerer på samme måde som investering gennem et almindeligt depot, men med de ekstra skattefordele. Når du har oprettet kontoen, kan du vælge at investere i aktier, ETF'er og investeringsforeninger, som er godkendt af SKAT. Det er langt størstedelen af de mest attraktive investeringsmuligheder heldigvis.

Du kan vælge aktiver på de online platforme, som din udbyder tilbyder. Her kan du handle med aktier og ETF’er på både på danske og udenlandske markeder, alt efter hvad der er tilgængeligt gennem din udbyder.

Hver gang du køber eller sælger investeringer på din aktiesparekonto, opdateres din beholdning automatisk.

Hvor meget kan indsættes på en aktiesparekonto i 2025?

I 2025 er den årlige indbetalingsgrænse for aktiesparekontoen 166.200 kroner. Det betyder, at du kan indbetale op til dette beløb hvert år på din aktiesparekonto og få fordelene af den lavere skat.

Du kan selvfølgelig vælge at investere mindre, men du kan ikke overskride denne grænse. Grænsen for, hvor meget du kan indbetale, fastsættes af Skatteministeriet og justeres årligt. I 2019, da aktiesparekontoen blev oprettet som en mulighed, var grænsen blot 50.000. Siden er den løbende blevet øget.

Hvis dit afkast gør, at du overskrider beløbsgrænsen, behøver du ikke trække penge ud. Du må samtidig gerne skyde ekstra penge ind til at dække skattebetalingen ved evt. afkast. Du må derudover også gerne supplere op til beløbsgrænsen, hvis du har negativt afkast på din investering.

Eksempel: Forestil dig, at du i januar 2025 indsætter det maksimale beløb på din aktiesparekonto: 166.200 kroner.

• Hvis din investering stiger med 10% i løbet af året, vil din kontoværdi være 182.820 kroner ved årets udgang. Selvom din konto nu overstiger beløbsgrænsen, må du beholde hele beløbet investeret – du behøver altså ikke at trække overskuddet ud. Hertil må du samtidig indskyde ekstra penge til at dække skattebetalingen, som bliver automatisk trukket fra kontoen.
• Hvis du derimod oplever et tab på 10%, vil din kontoværdi falde til 149.580 kroner. I det tilfælde kan du i 2026 indsætte 16.620 kroner ekstra for igen at nå beløbsgrænsen.

Overordnet kan du altså genopfylde din aktiesparekonto, hvis du har tab, og undgå unødvendige hævninger, hvis du har gevinst.

Hvor gammel skal man være for at have en aktiesparekonto?

Du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette en aktiesparekonto.

Hvis du er under 18, kan du derfor ikke oprette en aktiesparekonto i dit eget navn. Du kan dog få en forælder eller værge til at oprette en investeringskonto for dig, som de varetager for dig.

Eksempel: Emma på 17 år er interesseret i at investere en del af sin opsparing, men kan ikke oprette en aktiesparekonto endnu. I stedet oprettet hendes forældre en konto på vegne af hende. Når hun fylder 18, kan hun selv varetage sin aktiesparekonto, herunder frit beslutte, om hun vil sælge beholdningen fra sit depot, indskyde flere penge og/eller foretage flere handler.

Hvad kan man investere i på en aktiesparekonto?

Med en aktiesparekonto kan du investere i et bredt udvalg af aktiver, der er godkendt af SKAT. Dette inkluderer primært aktier, ETF'er samt visse investeringsforeninger og indeksfonde.

På den måde kan du sammensætte en diversificeret portefølje af investeringer, som er tilpasset din risikovillighed og investeringsstrategi. Det kan f.eks. være en kombination af danske og udenlandske aktier samt en eller flere brede ETF’er, der dækker store dele af verdensmarkedet.

Hvilke aktier kan købes med en aktiesparekonto?

Aktier på både danske og udenlandske markeder kan købes med en aktiesparekonto. De aktier, du kan investere i, skal være godkendt af SKAT, og de skal være børsnoterede.

På en aktiesparekonto kan du derfor investere i aktier i både store etablerede virksomheder og mindre vækstvirksomheder – præcis som på et alm. aktiedepot.

Hvilke ETF'er kan købes med en aktiesparekonto?

ETF’er er generelt populære pga. deres lave årlige omkostninger. ETF’er, der er godkendt af SKAT, kan også købes gennem din aktiesparekonto. Vi har samlet en inspirationsliste over top-10 af mest populære ETF’er, der er berettigede til investering via aktiesparekontoen.

Denne liste omfatter både akkumulerende og distribuerende ETF’er, og du kan vælge den type, der passer bedst til din investeringsstrategi. Du kan finde mere information om både godkendte aktier og ETF’er på vores aktiesparekonto-side.

Hvilke ETF'er er bedst til aktiesparekontoen? Akkumulerende vs. distribuerende

Når du investerer i ETF'er via en aktiesparekonto, er der forskel på akkumulerende og distribuerende ETF'er, især hvad angår beskatning.

Akkumulerende ETF'er geninvesterer udbyttet, så du ikke betaler skat af udbyttet løbende, men først når du sælger ETF'en.

Eksempel: Hvis du investerer 100.000 kroner, og ETF'en genererer et udbytte på 3.000 kroner, bliver udbyttet geninvesteret.

Distribuerende ETF'er udbetaler udbyttet, som du beskattes af løbende, hvilket kan være en ulempe i forhold til akkumulerende ETF'er.

Eksempel: Hvis du investerer 100.000 kroner, og ETF'en giver 3.000 kroner i udbytte, får du udbetalt beløbet.

Typisk anbefales akkumulerende ETF’er til en passiv strategi pga. følgende fordele:

• Akkumulerende ETF'er geninvesterer udbyttet automatisk, hvilket sparer investoren for at tage stilling til geninvestering
• Færre transaktioner, som giver mindre bøvl og lavere omkostninger for investoren.
• Akkumulerende ETF’er er lagerbeskattede uanset om de købes på et almindeligt aktiedepot eller på en aktiesparekonto. Derfor giver det mening at købe dem på sin aktiesparekonto, hvis man er interesseret i at investere i ETF’er.

Investeringsforeninger og indeksfonde på aktiesparekonto

Også investeringsforeninger og indeksfonde kan købes gennem aktiesparekontoen. Det er en fordel, at du på den måde kan opnå en diversificeret portefølje uden at skulle vælge hver enkelt aktie eller ETF selv.

Foreninger og fonde kan være et godt valg, hvis du ønsker en diversificeret og langsigtet investeringsstrategi.

Kan man handle udenlandske aktier på en aktiesparekonto?

Ja, det er muligt at handle udenlandske aktier via din aktiesparekonto. Du kan investere i aktier fra hele verden, så længe de er børsnoterede, og de opfylder SKATs krav for aktier, der kan handles på en aktiesparekonto.

SKAT på aktiesparekontoen – sådan fungerer det

En af de primære fordele ved aktiesparekontoen er naturligvis den lavere beskatning sammenlignet med et almindeligt aktiedepot. Skatten på afkastet fra din aktiesparekonto er på 17%, hvilket er betydeligt lavere end skatten på aktiegevinster på alm. aktiedepot (27% under 67.500 og 42% på alt over dét).

Eksempel: Hvis du investerer 100.000 kroner og får et afkast på 20.000 kroner, betaler du på en aktiesparekonto kun 17% i skat af gevinsten, altså 3.400 kroner.

Havde du haft samme investering i et almindeligt aktiedepot, ville skatten være 27% på de første 67.500 kroner af din samlede aktieindkomst og 42% på alt derover. I dette tilfælde ville skatten på de 20.000 kroner være 5.400 kroner, hvis du ikke havde anden aktieindkomst.

Forskellen i skat betyder, at du på en aktiesparekonto i dette eksempel beholder 2.000 kroner mere af dit afkast. Husk dog, at du på en aktiesparekonto betaler skat, uanset om du har solgt eller ej – den såkaldte lagerbeskatning.

Hvad er skattesatsen på ASK?

Skattesatsen på aktiesparekontoens afkast er 17%. Dette gælder for både gevinst og udbytte, og skatten beregnes som en fast lagerbeskatning af dit samlede afkast i løbet af året.

Eksempel: Hvis du får en gevinst på 30.000 kroner på din aktiesparekonto, vil du betale 17% i skat, som giver 5.100 kroner. Du kan dermed beholde de resterende 24.900 kroner. Du skal betale skatten uanset, om du har solgt eller ej, og du har derfor mulighed for at supplere med en ekstra betaling på de 5.100 på dit depot, selvom du har ramt indbetalingsgrænsen.

Hvordan fungerer lagerbeskatning helt konkret?

Aktiesparekontoen beskattes med lagerbeskatning. Det betyder, at du betaler skat af den gevinst, du opnår på din investering, uanset om du har solgt dine værdipapirer eller ej.

Skatten trækkes automatisk af udbyderen og indberettes til SKAT. Hvis du har et tab, kan du få skattefradrag, som kan trækkes fra fremtidige gevinster.

Hvordan beregnes skatten på ASK? Eksempel på både gevinst og tab.

Skatten på aktiesparekontoen (ASK) beregnes ud fra den værdi, du har opnået på kontoen. Det sker ved en såkaldt lagerbeskatning, hvor du årligt betaler skat af den gevinst, der er opnået på din konto, uanset om du har solgt eller ej.

Eksempel på gevinst:

Lad os sige, at du har investeret 150.000 kroner på din aktiesparekonto, og din investering er steget med 30.000 kroner. Skattesatsen på aktiesparekontoen er 17%, og du bliver beskattet af den gevinst, du har opnået. Her er beregningen:

• Investeret beløb: 150.000 kroner
• Gevinst: 30.000 kroner
• Skat på gevinst: 30.000 kroner * 17% = 5.100 kroner

Så du vil blive beskattet med 5.100 kroner på gevinsten.

Eksempel på tab:

Lad os i stedet sige, at du har investeret de samme 150.000 kroner, men din investering er i dette eksempel faldet med 30.000 kroner i værdi.

Skatteberegningen fungerer på samme måde, men da du har et tab, vil du ikke skulle betale skat af det, men du kan bruge tabet til at få et tabsfradrag, som kan modregnes i fremtidige gevinster.

• Investeret beløb: 150.000 kroner
• Tab: 30.000 kroner
• Skat på tab: Der betales ikke skat på tabet. Du kan bruge tabet til at modregne fremtidige gevinster.

Skattemyndighederne tillader dig nemlig at trække tabet fra evt. fremtidig gevinst, hvilket betyder, at du kan reducere den skat, du evt. skal betale i fremtiden.

Hvem indberetter SKAT fra aktiesparekonto?

Indberetningen af skatten fra din aktiesparekonto bliver håndteret af din udbyder. Hos Saxo sørger vi for – automatisk og rettidigt – at beregne den korrekte skat på din gevinst eller tab og indberette dette direkte til SKAT.

Hvornår indberettes og trækkes SKAT på aktiesparekontoen?

SKAT bliver indberettet og trukket automatisk i slutningen af året. Det sker normalt i februar året efter opgørelsen, og du vil modtage en årsopgørelse fra din bank eller udbyder, hvor du kan se den beskattede gevinst eller tab.

I 2025 var datoen 17. februar for skat af året 2024.

Hvad er muligheden for at indbetale SKAT, så investeringen ikke udhules?

Og hvornår har du mulighed for at gøre dette?

Du kan indbetale penge på aktiesparekontoen før skat, hvilket betyder, at du kan sørge for, at der er penge til at dække skatten af dine gevinster.

Hvis du f.eks. har haft en gevinst på 10.000 kroner, kan du vælge at indbetale penge før slutningen af året for at dække skatten. I dette tilfælde vil det svare til 1.700 kroner ekstra (17% af 10.000).

Hvordan fungerer tabsfradrag?

Hvis du har lidt et tab på din investering, kan dette bruges til at få skattefradrag, som kan reducere din skattepligtige gevinst i fremtidige år. Dette kan være en fordel, hvis du har haft en tabspræget investering, og du ønsker at udnytte tabet til at reducere din samlede skattebetaling.

Eksempel på tabsfradrag:

Lad os sige, at du har investeret 150.000 kroner på din aktiesparekonto, og din investering er faldet med 30.000 kroner. Din samlede saldo på kontoen er nu 120.000 kroner. Du kan bruge dette tab til at modregne fremtidige gevinster.

Forestil dig, at du næste år får en gevinst på 40.000 kroner fra dine investeringer. I stedet for at blive beskattet af de 40.000 kroner kan du trække dit tidligere tab på 30.000 kroner fra den gevinst, du har opnået.

Skatteberegning:

• Gevinst næste år: 40.000 kroner
• Tidligere tab: 30.000 kroner
• Skattepligtig gevinst: 40.000 kroner - 30.000 kroner = 10.000 kroner
• Skat af gevinsten: 10.000 kroner * 17% = 1.700 kroner

I dette tilfælde skal du kun betale skat af 10.000 kroner i stedet for de 40.000 kroner, hvilket resulterer i en skattebetaling på 1.700 kroner i stedet for 6.800 kroner, som ville have været skatten af 40.000 kroner.

Fordele og ulemper ved aktiesparekontoen

Opsummeret er der særligt følgende fordele og ulemper ved aktiesparekontoen, som for de fleste privatinvestorer overordnet set vil være et godt valg:

Fordele:

• Lavere skattesats på 17%.
• Mulighed for at investere bredt i både aktier, ETF’er og indeksfonde.
• Lagerbeskatning kan gøre det lettere at planlægge beskatning, så man ikke får et stort skattesmæk ved realisering af stort positivt afkast.

Ulemper:

• Årligt indbetalingsloft på 166.200 kroner (2025).
• Nogle aktiver kan ikke handles på kontoen.
• Lagerbeskatning kræver, at der løbende sættes penge af til at betale skat, selvom man ikke sælger og dermed realiserer en gevinst.

Kan det betale sig at have en aktiesparekonto?

Aktiesparekontoen er især fordelagtig for dem, der ønsker at investere på lang sigt og drage fordel af skattefordelene.

Hvis du for eksempel har planlagt at investere over 10 år og opnå en gennemsnitlig årlig gevinst på ca. 10.000 kroner, vil skatten på din gevinst være minimum 10% lavere (og dermed 1.000 kroner), end hvis du havde haft et almindeligt aktiedepot. På et enkelt år er dette beløb selvfølgelig relativt lavt, men over lang tid vil både renters rente og akkumuleret tid gøre det til et markant beløb.

FAQ om Aktiesparekonto

Er aktiesparekonto til børn en god idé?

Det kan være en god idé at oprette en aktiesparekonto til dine børn, hvis du ønsker at hjælpe dem med at opbygge formue over tid. Vær opmærksom på følgende:

• Kun forældre kan oprette en aktiesparekonto til deres barn, men andre familiemedlemmer kan indbetale på kontoen.
• Når barnet fylder 18 år, mister forældrene adgangen til kontoen, og den overdrages til barnet.
• Som forælder beskattes man ikke af afkastet, da beskatningen følger barnet.

Samlet set kan en aktiesparekonto være en god mulighed for langsigtet opsparing til børn, især hvis man ønsker at udnytte den lave skattesats og ikke har brug for at binde pengene, som man gør ved en traditionel børneopsparing.

Hvilke forskelle er der på et alm. aktiedepot og en aktiesparekonto?

Den primære forskel er, at en aktiesparekonto beskattes med en fast sats på 17%, mens et almindeligt aktiedepot beskattes med 27% for gevinster op til 67.500 kroner og 42% på alt derover.

Dermed giver aktiesparekontoen mulighed for at betale mindre i skat på afkastet, og du beholder derfor mere af din gevinst.

En anden forskel er, at du på et alm. aktiedepot typisk har ubegrænset adgang til værdipapirer – hvor det på en aktiesparekonto kan være begrænset, hvad du kan investere i.

Derudover er selve beskatningsmåden også en stor forskel, da alm. aktiedepoter realisationsbeskattes, mens aktiesparekontoen lagerbeskattes.

Kan man flytte sin aktiesparekonto fra en bank til en anden?

Ja, det er muligt at flytte din aktiesparekonto fra en bank eller depotudbyder til en anden. Processen kan variere afhængigt af din nuværende og den nye udbyder, men generelt kræver det, at du først kontakter den bank eller depotudbyder, du ønsker at flytte kontoen fra, og derefter den, du ønsker at flytte til.

I de fleste tilfælde kan de to depotudbydere hjælpe med at lette processen ved at varetage dele af kommunikationen internt.

Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle gebyrer forbundet med flytningen samt, at der kan være en overgangsperiode, hvor du ikke kan foretage investeringer.

Hvad koster det at oprette en aktiesparekonto?

Oprettelse af en aktiesparekonto er normalt gratis hos de fleste udbydere. Der kan dog være gebyrer forbundet med selve investeringsaktiviteten, som handelsomkostninger eller depotgebyrer.

Det er derfor en god idé at undersøge, om din valgte udbyder har specifikke gebyrer forbundet med oprettelse (opstartsgebyrer) og administration af kontoen (løbende gebyrer og handelsomkostninger). Det kan have stor betydning for dit samlede afkast i kroner og ører.

Hvilke omkostninger er der, når man investerer via en aktiesparekonto?

Når du investerer via en aktiesparekonto, kan der være flere omkostninger:

• Handelsomkostninger som gebyrer, der opkræves ved køb og salg af aktier eller ETF’er.
• Depotgebyrer, f.eks. et månedligt gebyr for at opbevare værdipapirerne i depotet.
• Forvaltningsgebyrer, hvis du investerer i f.eks. aktivt forvaltede investeringsforeninger.

Eksempel: Hvis du køber aktier for 10.000 kroner og betaler et handelsgebyr på 0,1% pr. handel, vil du betale 10 kroner i gebyr. Hvis du investerer 10.000 kroner i en forening med et årligt forvaltningsgebyr på 0,2%, vil du betale 20 kroner årligt for forvaltningen af din investering på 10.000 kroner.

Hvad sker der med udbytte på en aktiesparekonto?

Udbytte, der genereres på en aktiesparekonto, beskattes automatisk. Hvis du investerer i aktier eller ETF'er, der betaler udbytte, vil udbyttet blive indberettet til SKAT, og du vil blive beskattet af det med 17%, som er den gældende sats for aktiesparekontoen.

Udbyttet bliver automatisk geninvesteret, hvis du f.eks. har valgt en akkumulerende ETF.

Hvordan beskattes udbytte på en aktiesparekonto?

Udbytte fra aktier eller ETF’er på din aktiesparekonto beskattes med 17%. Beskatningen sker løbende, når udbyttet udbetales, og det er din depotudbyder, der indberetter det til SKAT.

Skatten på udbytte er derfor lavere end den almindelige beskatning af aktier, som er enten 27% eller 42% afhængigt af afkastet (under eller over 67.500 kroner).

Eksempel: Hvis du modtager 1.000 kroner i udbytte fra dine aktier på aktiesparekontoen, vil du blive beskattet af de 1.000 kroner med 17%, og du skal betale 170 kroner i skat. Du vil derefter have 830 kroner tilbage, som kan geninvesteres eller bruges, som du ønsker.

Hvem kan oprette en aktiesparekonto?

For at oprette en aktiesparekonto skal du være fyldt 18 år og være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Hvis du er under 18 år, kan en forælder eller værge oprette en aktiesparekonto for dig, som de administrerer, indtil du når myndighedsalderen.

Kan man oprette mere end én aktiesparekonto?

Nej, du kan kun oprette én aktiesparekonto. Det er et krav fra SKAT, at du kun har én aktiesparekonto, og denne konto er knyttet til dit CPR-nummer.

Hvad sker der hvis jeg vil lukke min aktiesparekonto?

Hvis du ønsker at lukke din aktiesparekonto, skal du kontakte din depotudbyder, som vil hjælpe dig med at lukke kontoen. Hvis der er investeringer på kontoen, vil du skulle sælge dem og derefter overføre pengene til andet depot eller din konto. Eventuelle gevinster vil blive beskattet, og du skal sikre, at du følger reglerne for gældende beskatning.