Risikooplysninger for SaxoSelect

I. Porteføljeforvaltningsservice

Saxo Bank A/S ("bank") vil via sin online handelsplatform for kunder give kunder (hver især "kunde") mulighed for at følge strategier (hver især "strategi") fra forskellige tredjeparts-strategiudbydere (hver især "strategiudbyder"). Kunden er indforstået med, at bankens serviceydelser er begrænset til at følge den relevante strategi på grundlag af de modelporteføljer og handelssignaler, der leveres af strategiudbyderen. Kunden erklærer sig derfor indforstået med, at det hovedsageligt er strategiudbyderen, der leverer de input, der er relevante for afkastet. Strategien implementeres af banken på grundlag af analysedata leveret af strategiudbyderen, men der er ingen direkte juridisk forbindelse mellem strategiudbyderen og kunden, og strategiudbyderen har derfor ingen forpligtelse eller noget ansvar over for kunden.

Med sin underskrift på denne bemyndigelse til forvaltning af portefølje, bemyndiger kunden banken til at udføre alle handlinger, der vurderes hensigtsmæssige i forbindelse med implementeringen af den strategi, som kunden har valgt. Dette indebærer at investere i, tegne, sælge og afvikle alle former for investeringsprodukter, der er omfattet af bemyndigelsen til forvaltning af portefølje.

Bemærk, at bankens serviceydelser er forbundet med omkostninger, der reducerer et eventuelt afkast. Kunden vil blive pålagt at betale disse omkostninger, også i tilfælde af at der ikke opnås et positivt afkast. Omkostningerne varierer afhængigt af den valgte strategi. Foruden servicegebyret og/eller det resultatbetingede honorar kan der påløbe transaktionsrelaterede omkostninger (f.eks. spreads, provisioner, valutaomregningsgebyrer). Derfor kan aktiv investering i en handelsstrategi medføre høje transaktionsrelaterede omkostninger.

II. Strategi

Kunden kan vælge mellem forskellige strategiudbydere samt strategier med forskellige risikostrukturer. Visse strategier implementeres ved anvendelse af ETF- eller marginprodukter.

Kilden til en strategis risikoprofil er først og fremmest den aktivklasse (aktier, obligationer og råvarer) eller de investeringsinstrumenter (kun langsigtede eller marginprodukter), der anvendes til at implementere strategien. Andre faktorer som for eksempel regional allokering (f.eks. allokering i nye vækstmarkeder), investeringernes likviditet og modelrisikoen (dvs. risikoen for, at modellen, som strategien er baseret på, ikke udvikler sig som forventet) påvirker en strategis risikoprofil.

Mere udførlig information om strategierne kan findes på bankens online kundehandelsplatform.

Banken fastlægger kundens risikoprofil på grundlag af dennes viden og erfaring, tabsevne og investeringsmål og tillader kun kunden at investere i strategier, som banken anser for at være egnede ud fra kundens risikoprofil.

I den forbindelse oplyser banken kunden om, at der typisk er en sammenhæng mellem en strategis risiko og dens afkast. Strategier med højere afkastforventninger er generelt forbundet med en højere grad af risiko end strategier med lavere afkastforventninger.

III. Produkttyper

1. Aktier

Når man investerer i aktier, erhverver man en ejerandel af det udstedende selskab.

Investering i aktier er navnlig forbundet med følgende risici:

• Selskabsrisiko Aktiers værdi afhænger af interne faktorer i selskabet (bl.a. udviklingen i indtjening og omsætning). Desuden påvirkes værdien af udviklingen i den pågældende sektor eller i den region, hvor selskabet driver forretning.

• Markedsrisiko Ud over markedsbevægelser kan aktiekursen være styret af faktorer som for eksempel den geopolitiske eller den økonomiske udvikling. Aktieinvesteringer kan være meget volatile.

2. Obligationer

Obligationer er kort- til langfristede gældsinstrumenter, der securitiserer et krav om tilbagebetaling af en pålydende værdi plus påløbne renter mod udstederen af instrumentet.

Investering i obligationer er navnlig forbundet med følgende risici:

• Udstederrisiko Risikoen for, at udstederen (eller garantistilleren) ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til obligationen (f.eks. rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstolen).

• Renterisiko Stigninger i renteniveauet generelt kan påvirke obligationens kurs på det sekundære marked negativt.

Det er vigtigt at bemærke, at obligationer kan handles under den nominelle værdi i instrumentets løbetid.

3. ETF'er

ETF'er er børsnoterede kollektive investeringsordninger. Ligesom klassiske kollektive investeringsordninger kan ETF'er (afhængigt af strategi) investere i forskellige aktivklasser som for eksempel aktier, obligationer, ejendomme og råvarer. Værdien af en ETF afhænger derfor af værdien af de underliggende investeringer, dvs. de aktiver, som ETF'en investerer i. Derfor bør kunden også læse risikooplysningerne vedrørende den konkrete underliggende produkttype (for en obligations-ETF bør kunden eksempelvis også læse risikooplysningsafsnittet "Obligationer").

ETF'er forvaltes ikke aktivt af en formueforvalter, men spejler et indeks. Indekset kan spejles på to måder, enten fysisk, dvs. gennem investeringer i indekskomponenter, eller syntetisk, dvs. ved brug af derivater (f.eks. swaps).

ETF'er er generelt meget gennemsigtige samt billigere (end klassiske kollektive investeringsordninger).

Investering i ETF'er er navnlig forbundet med følgende risici:

• Markedsrisiko ETF'er er underlagt den markedsrisiko, der er forbundet med de aktiver, de investerer i, eller som spejles af indekset.

• Tracking-risiko En ETF's afkast kan være lavere end afkastet af det underliggende indeks eller benchmark, enten fordi ETF'en ikke nødvendigvis kan afspejle indekset præcist, men må anvende hedging-instrumenter eller valutaomregninger, eller på grund af de gebyrer, der påføres ETF'ens aktiver.

• Modpartsrisiko Hvis indekset repliceres syntetisk, er der en modpartsrisiko i relation til swap-/derivatmodparten. Mere udførlige informationer, herunder information om de samlede omkostninger for forvaltning og drift af ETF'en, dvs. information om den samlede omkostningsgrad, kan findes i dokumenterne for den pågældende fond.

4. Margininstrumenter

Derivater er finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af et andet underliggende aktiv (læs derfor også risikooplysningerne for det pågældende underliggende aktiv). Derivater kan være børsnoterede eller ikke-børsnoterede. De kan handles på en børs (børsnoterede) eller på ikke-regulerede markeder (både børsnoterede og ikke-børsnoterede). Ikke-standardiserede derivater, der handles på ikke-regulerede markeder, kaldes OTC-derivater. Fordi margininstrumenter handles uden for børserne, offentliggøres kursen på dem ofte ikke, ligesom kursen er mindre gennemsigtig.

4.1 Margininstrumenttyper

Følgende margininstrumenter er de mest almindelige:

Valuta
Ved valutahandel spekuleres der i valutakursers udsving. Markedet for valutahandel (også kaldet "valutamarkedet") er et globalt finansielt marked, der handler alle valutaer i verden. Det er et internationalt netværk uden fast, fysisk lokalitet (det er således "decentraliseret"). Det er et OTC-marked, hvor mæglere og dealere ("formidlere") forhandler direkte med hinanden. Handel med valuta finder normalt sted ved indgåelse af spothandler (læs om andre former for valutahandel i risikooplysningerne for "Margininstrumenter"). En spothandel er en kontrakt, der indebærer køb eller salg af en valuta til øjeblikkelig levering og betaling på spotdatoen, som normalt er to bankdage efter handelsdatoen. Valutahandel kan være forbundet med følgende risici (se det relevante afsnit nedenfor):

• Gearing
• Modpartsrisiko
• Volatilitet
• Landerisiko

CFD'er
Contracts for difference (CFD'er) er aftaler mellem to parter, der spekulerer i kursudviklingen for et bestemt underliggende aktiv, for eksempel aktier, indeks, valutakryds og renter. Investoren spekulerer i positive eller negative ændringer i kursen på det underliggende aktiv. Når kursen på det underliggende aktiv ændrer sig, spejles den/det pågældende kursstigning eller -tab af CFD'en. Hvis kursen stiger, modtager investoren forskelsbeløbet af CFD-udbyderen; hvis kursen falder, skal investoren betale forskelsbeløbet til CFD-udbyderen. På grund af potentialet for ubegrænsede tab har nogle lovgivere indført forbud mod markedsføring, distribution og salg af CFD'er med yderligere betalingsforpligtelser for detailinvestorer.

Handel med CFD'er kan være forbundet med følgende risici (se det relevante afsnit nedenfor):

• Gearing
• Markedsrisiko
• Modpartsrisiko
• Likviditetsrisiko
• Finansieringsomkostninger

4.2 Mulige risici i forbindelse med margininstrumenter

• Gearing Ved handel med margininstrumenter skal investoren normalt kun betale en mindre procentdel af kontraktens samlede værdi. Dette kaldes margin. Margininstrumenter er derfor gearede instrumenter. Små kursudsving kan have stor effekt på marginindskuddet, og investoren kan risikere at skulle betale yderligere margin inden for relativt kort tid. Hvis investoren ikke stiller den nødvendige margin, kan positionen blive lukket med tab, hvorefter et eventuelt underskud påhviler investoren. Investoren skal derfor være opmærksom på, at et potentielt tab kan være langt større end marginindskuddets værdi.

• Markedsrisiko I modsætning til traditionelle værdipapirer svinger afkastet af et margininstrument ikke-lineært med værdien af det underliggende aktiv samt andre faktorer. Prisfastsættelsen for margininstrumenter er kompleks, og værdien af et margininstrument afhænger af en række faktorer som for eksempel aftalekursen (i forbindelse med optioner), restløbetid, volatiliteten af det underliggende aktiv, renteniveauet, udbytte osv.

• Modpartsrisiko Margininstrumenter handles direkte med en modpart, og der er derfor risiko for, at modparten ikke kan opfylde sine betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til aftalen.

• Likviditetsrisiko Mange margininstrumenter er relativt illikvide eller handles på et "tyndt" marked, hvilket har tendens til at øge kursvolatiliteten. Det er ofte vanskeligt for investorer at købe eller sælge illikvide derivater uden at påvirke den stillede kurs betydeligt. I nogle tilfælde er det ikke muligt at lukke en position i et margininstrument inden for rimelig tid.

• Finansieringsomkostninger Køberen af en CFD skal betale en rentesats, der afspejler finansieringsomkostningerne ved at optage lån til investeringen. I tilfælde af en lang position vil køberen skulle betale finansieringsomkostninger til markedsrenten (dvs. LIBOR) plus præmie p.a. for den periode, investoren har positionen.

• Volatilitet Valutakurser svinger på baggrund af en række faktorer, herunder den politiske udvikling samt udviklingen i renterne, pengepolitikken og inflationen. Udsvingene er uforudsigelige, og markedet kan pludseligt udvikle sig til ugunst for investoren. Det påvirker kursen på en valutakontrakt og dermed forbundne potentielle gevinster og tab.

• Landerisiko Økonomiske og politiske faktorer kan ændre investeringsmulighederne i et bestemt land, hvilket kan medføre risiko for bl.a. valutatransaktioner.

5. Komplekse ETF'er

Komplekse ETF'er er ETF'er (se afsnittet "ETF'er"), der gør brug af gearing eller investerer i råvarer. Komplekse ETF'er kan derfor være forbundet med følgende risici:

• Gearing Komplekse ETF'er, der gør brug af gearing, er meget volatile. Små prisudsving kan have stor indvirkning på ETF'ens værdi, og værdien svinger ikke nødvendigvis lineært med værdien af det underliggende aktiv og/eller benchmark.

• Råvarer Råvarer er fysiske varer, der produceres af eksempelvis mine- eller landbrugssektoren, og som er standardiseret med henblik på brug som underliggende aktiver for en transaktion. Råvarer er energi, ædelmetaller og andre metaller samt landbrugsprodukter.

Råvarers værdi afhænger af følgende faktorer: forholdet mellem udbud og efterspørgsel, den politiske og miljømæssige udvikling, transportforhold, toldafgifter, afgiftsbegrænsninger og statslig intervention (f.eks. programmer, embargoer og ændring i toldafgifter). Råvareinvesteringer kan være ekstremt volatile.

Råvarer (kontrakter) kan blive meget illikvide, hvis der er begrænset aktivitet på markedet. En sådan form for illikviditet kan medføre store kursændringer.

Senest opdateret: 10. marts 2021