Hvad er diversificering?

Hvorfor skal man sprede sin risiko? 

Diversificering handler om at sprede sin risiko. Det er især vigtigt, når man investerer, så læs med her for at blive klogere på begrebet og på, hvordan man kan gøre.

Ved at investere tager man en risiko, da værdien af investeringen potentielt både kan svinge op og ned. Det kan være svært at forudse om der pludseligt opstår en ny krise – eller om der udbryder en handelskrig på tværs af lande, eller om oliepriserne f.eks. vil falde. Med andre ord, kan begivenheder rundt omkring i verden påvirke dine investeringer. Det er derfor vigtigt at sprede sin risiko over forskellige investeringer for at kunne styre risikoen og reducere muligheden for tab. 

Det er ikke spor anderledes for investeringer 

Du bør ikke sætte 100% af din formue i ét aktiv. At investere i ét og kun ét aktiv er for stor en satsning. Det kan være, at du vælger netop det aktiv, der ender med at give dig det bedste afkast. Men der er lige så stor sandsynlighed for, at du ender med at miste en betydeligt stor værdi, som koster dig meget af din formue. Det er sværere at udpege fremtidens vindere og tabere, end man skulle tro. I sidste halvdel af 1990'erne blev aktier i Enron Corporation handlet til 90,56 USD, som var en af favoritterne på Wall Street og blev udnævnt som "America’s Most Innovative Company" af magasinet Fortune seks år i træk fra 1996 til 2001. Ved udgangen af 2001 var Enron gået fallit og aktien var fuldstændig værdiløs. Investorerne tabte alle deres penge. Dårligt diversificerede investorer med mange Enron-aktier oplevede, at det meste af deres formue forsvandt.  

Undgå de store udsving 

Medmindre et aktiv er risikofrit, vil det sommetider stige og sommetider falde i værdi. Alle aktiver er forskellige. Nogle vil stige og falde mere end andre. Nogle stiger, når andre falder. Når de sammenholdes, udjævner disse forskelle de positive og negative udsving i din portefølje. Overvej aktiv A og aktiv B. 

Se tabel – Diversificeringens udjævnende effekt på afkast

Aktiv A stiger med 50%, når aktiv B falder med 25%, og aktiv B stiger med 40%, når aktiv A falder med 35%. Begge aktiver gennemgår perioder med store positive afkast og store negative afkast. De gør det bare på forskellige tidspunkter. En portefølje, der indeholder 50% af hvert aktiv, har lavere positive afkast, men den har til gengæld heller aldrig negative afkast. I alle tre tilfælde er det gennemsnitlige beregnede afkast 7,5%. Vejene til resultatet er forskellige, og stigninger og fald mindskes ved at eje begge aktiver.  

Helheden er bedre end summen af delene 

Se tabellen, der viser væksten for 100 USD med hvert aktivs afkast og den kombinerede portefølje med en 50/50-fordeling. 

Se tabel – Vækst af 100 USD 

Aktiv A har de mest ekstreme op- og nedture, hvilket har den pris, at investeringen på 100 USD falder til 95,06 USD i slutningen af periode 4. Aktiv B stiger til 110,25 på trods af, at det positive afkast er lavere end aktiv A’s positive afkast. Porteføljen, der har en blanding med 50% af aktiv A og 50% af aktiv B, er efter alle perioderne steget til 132,97 USD, hvilket er bedre end nogen af de enkelte aktivklasser. 

Risiko og afkast 

Aktiv A har den største risiko og det laveste afkast. 50/50-porteføljen har den laveste risiko og det højeste afkast. Generelt forventer investorer at blive kompenseret med højere afkast for at eje risikobetonede aktiver, men det er ikke tilfældet i dette eksempel. Hvad sker der? Med 50/50-porteføljen kan du delvist diversificere dig ud af den risiko, der er forbundet med at besidde ét af aktiverne alene. Generelt bliver du ikke kompenseret for acceptere risiko, som du kan diversificere dig ud af. 

Matematisk eksempel*