De mest købte aktier blandt danskere den sidste måned
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
De mest købte aktier blandt danskere den sidste måned
I den sidste måned, har der generelt været en mere presset stemning på aktiemarkedet. C25 indekset er nede med ca. 4 %, og havde vi ikke haft Novo Nordisk til at trække i den positive retning, havde det set en del værre ud for de danske aktier.
Især Ørsted og Vestas har haft det svært efter Ørsteds udmelding om nedskrivninger på vindmølleprojekter i USA. Dog ser vi blandt vores danske kunder i Saxo Bank, at der bliver købt op i de to hårdt ramte aktier. Faktisk er Ørsted den mest købte aktie den sidste måned, hvor Novo Nordisk og Bavarian Nordic kommer ind på en 2. og 3. plads.
Vestas er også mere købt end normalt og kommer ind på en 4. plads, og det lader derfor til, at danskerne køber op i den grønne omstilling efter de store kursfald. GN Store Nord, der også har været hårdt ramt på kursen, er også en aktie vi ser stor købsinteresse i, og den er den 5. mest købte aktie den sidste måned blandt danske kunder i Saxo Bank.
Her er de 10 mest købte aktier blandt danskerne den sidste måned.
1. Ørsted A/S2. Novo Nordisk A/S
3. Bavarian Nordic A/S
4. Vestas Wind Systems A/S
5. GN Store Nord A/S
6. NVIDIA Corp.
7. Tesla Inc.
8. Sea Ltd
9. Ambu A/S
10. ALK-Abelló B A/S
Seneste markedsindsigt
Novo Nordisks regnskab: Solid vækst, men med mulige udfordringer
Se de mest populære investeringer i Saxo Banks Månedsopsparing
Podcast - Opvarmning til ”Power Week”, ”Super Onsdag” og Novo!