Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
ECB sætter ikke renten ned på torsdag, men det burde de!
En hurtig tanke
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
ECB sætter ikke renten ned på torsdag, men det burde de.
På torsdag har vi endnu engang et rentemøde fra den europæiske centralbank, hvor en evt. renteændring kan komme på bordet. Som det ser ud lige nu, må os der håber på lavere renter dog vente et stykke tid endnu før rentesænkningsfesten starter for alvor.
Ser man på futures markedet, er der lige nu kun indregnet 8 % sandsynlighed for, at ECB sætter renten ned på torsdag, så selvom vi ikke helt kan udelukke, at vi kommer til at se det første rentefald i Eurozonen siden 2019, tør vi godt lægge hovedet på blokken på, at vi ikke ser det første ECB-rentefald ved april mødet.
Men dette kan vise sig at være en fejlbeslutning fra centralbanken, da flere indikatorer peger på, at man allerede nu bør gå i gang med at sætte renten ned i Europa for at undgå en kommende alvorlig krise.
Vi skal huske på, at rentestigninger og rentefalds virkning har en forsinket effekt på økonomien, og derfor bør man som centralbank sætte renten ned i god tid for at undgå at føre en ”for” restriktiv pengepolitik samtidig med, at den europæiske økonomi bliver svagere.
Med andre ord vil den ”bløde økonomiske landing” ikke kunne lade sig gøre, hvis centralbankerne venter med at justerer deres renter til økonomien er gået i stå.
Derfor bør centralbankerne og i særdeleshed ECB overveje om risikoen for at føre en for stram pengepolitik nu overvejer risikoen for, at inflationen accelerer igen.
I vores øjne er risikoen for en krise i Europa større end risikoen for høj inflation, og derfor burde ECB og præsidenten for ECB, Christine Lagarde rykke renten allerede på torsdag.
Inflationstendensen peger ned
Hovedårsagen til de mange rentestigninger vi har set siden juli 2022, er ikke overraskende den voldsomt stigende inflation vi så i Europa frem til slutningen af 2022.
Dog er inflationen det sidste års tid modereret markant, og i de seneste måneder er vi kommet meget tæt på 2 %-målet. Fremskriver man udviklingen, ser det ud til, at vi i Eurozonen kommer under 2 % inden for de næste måneder, og at denne udvikling kommer til at forsætte resten af året.
Dog er der selvfølgelig en risiko for, at inflationen accelerer igen, hvilket kan sætte ECB i en svær situation, hvis de er begyndt at sætte renten ned. Dette er lige nu, som vi ser det, den eneste grund til, at ECB ikke sætter renten ned på torsdag, men frygten for at sænke renten for tidligt kan som før nævnt også betyde, at centralbanken presser økonomien for hårdt.
Realrenten er for høj
En måde at måle det reelle pres ECB sætter på den økonomiske vækst er realrenten.
Realrenten regnes ved at trække inflationen fra den ledende rente, og som vist nedenfor er realrenten nu på det højeste niveau siden lige før finanskrisen i 2007. Med andre ord bliver den høje rente vi har i Europa altså relativt mere og mere restriktiv i takt med, at inflationen falder.
Da flere indikatorer i Eurozonen fortsat peger på, at virksomhederne har det svært, bliver risikoen for en ”overstramning” derfor større i de kommende måneder, hvis inflationen fortsætter ned samtidig med, at renten bliver holdt højt.
Som vist nedenfor var realrenten meget negativ i 2021 og i 2022, hvilket viser, at ECB var alt for langsom til at sætte renten op i første omgang, men nu tyder det altså på, at ECB ligeledes risikerer at reagere for langsomt, når det kommet til at sætte renten ned igen, og det kan give alvorlige problemer for den europæiske økonomi.
Bløde makrotal tyder på svaghed
Man kan bruge mange forskellige tal, når der kommer til at måle den økonomiske stemning i Europa, og her skelner vi mellem hårde og bløde makrotal. Et hårdt makrotal kan f.eks. være BNP-vækst, job tal og inflation.
Her observere man, hvad der er sket i økonomien, hvor de mere bløde økonomiske tal, der er baseret på bl.a. rundspørger blandt virksomheder, kan fortælle mere om, hvad der kommer til at ske i fremtiden.
Det tyske Ifo tal er et ”blødt” økonomisk tal, og er en undersøgelse lavet på tværs af 9.000 tyske virksomheder, hvor man spørger ind til virksomhedernes holdning til den nuværende økonomiske tilstand samt deres forventninger til fremtiden.
Som vist på grafen nedenfor er Ifo-tallet både målt på den nuværende tilstand samt forventninger til fremtiden på niveauer vi så under corona nedlukningen og finanskrisen i 2008/2009.
Venter ECB derfor for lang tid med at sætte renten ned, og fortsætter realrenten med at stige, risikerer vi, at flere europæiske virksomheder bliver ramt hårdt økonomisk de næste 6 måneder, og det kan føre til en større eller mindre krise, hvis ikke ECB søger for en lavere realrente i de kommende måneder.
Disse sektorer kan være gode
Så hvad bør man gøre som investor?
Hvis man tror på, at ECB reagerer i tide, og formår at lave en ”blød” landing, hvor inflationen falder og realrenten ligeledes ”får lov til” at falde ned på historiske niveauer kan europæiske aktiesektorer som small-cap, diskretionært forbrug, ejendomme og teknologi komme til at klare det godt i de næste måneder.
Frygter man den ”hårde” landing, hvor rentefaldende kommer for sent sammen med en økonomisk krise, kan en sektor som forsyningsselskaber samt lange sikre obligationer være værd at sætte i porteføljen. Et alternativt instrument som guld kan også vise sig attraktivt i et sådant scenarie.