Rheinmetall-Skynex-AD-contract

Se de 6 mest populære forsvarsaktier

Equity
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Se de mest populære forsvarsaktier

I takt med at flere og flere EU-NATO-lande begynder at give tilsagn om at nå budgetkravet på min. 2 % af BNP årligt, er der kommet mere fokus på investering i forsvarsindustrien.

Verden og synet på virksomheder, der producerer våben og forsvarsudstyr, har ændret sig markant efter Ruslands invasion af Ukraine, og det betyder, at flere investorer vælger at investere deres penge i en eller flere forsvarsaktier. I Saxo Bank har vi blandt andet set, at antallet af kunder der har investeret i forsvarsindustrien i de første måneder af 2024, er næsten 150 % højere end samme periode sidste år.

Selvom det lader til, at investering i forsvarsaktier er blevet mere ”stuerent”, er der forsat en klar etisk og moralsk diskussion at tage, når man taler om forsvars-/våben aktier. Krig og konflikt er lige meget, hvordan man vender det en forfærdelig ting, men på samme tid har det også vist sig en nødvendighed for mange lande at investere yderligere i forsvaret for at sikre en god og sikker fremtid.

Man skal derfor fortsat gøre op med sig selv som investor, hvad man synes er det ”rigtige” at investere i, før man kaster sig ud i investering i forsvarsindustrien. Lige så vigtigt, skal man som investor vide, at det ikke er sikkert, at investering i forsvarsaktier bliver en god investering i fremtiden. Mange aktier inden for sektoren er allerede steget meget de seneste år, og for at dette kan fortsætte skal virksomhederne levere bedre resultater, end hvad der er ventet af markedet lige nu.

Man kan eksponere sig til investeringer i forsvaret på flere måder. En mulighed er at finde en bred ETF, så man på den måde kan få en bred eksponering til flere virksomheder, der producerer udstyr til militært brug. Det kunne eksempelvis være, ”Ishares Global Aerospace & Defence ETF” eller ”VanEck Defence ETF”.

Foretrækker man at investere i virksomheder og enkeltaktier, kan man se nærmere på de 6 mest populære aktier blandt Saxo Banks kunder, der er eksponeret til forsvarssektoren.

Det er få virksomheder, hvor 100 % af deres omsætning kommer fra militæret. Derfor har flere virksomheder, der defineres som forsvarsaktier normalt omsætning fra både civile kommercielle virksomheder og forsvaret. Et eksempel på dette kunne være Boeing. Boeing leverer både fly til normal passagertransport, men samtidig leverer virksomheden også fly og produkter som f.eks. B-52 bombeflyet.

Nedenfor ses de 6 mest populære aktier blandt Saxo Banks kunder, hvor en væsentlig del af omsætningen stammer fra forsvar.

  1. Palantir (Op til 55 %**)
  2. Airbus (20 %*)
  3. Boeing (44 %*)
  4. Rheinmetall (67 %*)
  5. Lockheed Martin (90 %*)
  6. RTX corp. (59 %*)

*Andel af omsætningen der består af salg til militært brug ifølge SIPRI 2022 tal.

**Palantir sælger deres IT-systemer til militært brug, men i regnskabet oplyses det samlede salg til stater og ikke det specifikke salg til forsvarssektoren. 55 %, er andelen af omsætning til stater i 2023.

Ser man på de ovennævnte 6 populære aktier med eksponering til forsvarssektoren, er det dog langt fra alle, der har været en god investering siden invasionen af Ukraine.

Som vist nedenfor på grafen, er det kun Rheinmetall og Palantir, der er steget voldsomt. Grunden til at Palantir er steget kan også skyldes virksomhedens fokus på kunstig intelligens, og deres eksponering til forsvaret, er derfor sandsynligvis ikke hovedgrunden til aktiens kursstigning.

Rheinmetall er steget med over 400 % i perioden, og her er kendetegnet sammenlignet med de andre aktier på listen, at virksomheden er europæisk.

Ser man på tværs af andre europæiske forsvarsaktier, har flere også set store kursstigninger. Det er derfor især forsvarsaktier i Europa, der har set store kursstigninger, hvor de mere ”globale” forsvarsaktiers afkast har været langt mere beskedne de seneste år.

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.