Er du klar til NVIDIAs regnskab på onsdag? Er du klar til NVIDIAs regnskab på onsdag? Er du klar til NVIDIAs regnskab på onsdag?

Er du klar til NVIDIAs regnskab på onsdag?

Fokusaktie
Oskar Barner Bernhardtsen

Investment strategist

Er du klar til NVIDIAs regnskab på onsdag?

Onsdag d. 22. maj efter amerikansk børsluk udkommer et af de vigtigste regnskaber i dette kvartal.

Regnskabet fra NVIDIA har før givet store udsving i hele aktiemarkedet, da aktien og virksomhedens udvikling påvirker alle aktier inden for teknologi og kunstig intelligens. På aftenen for regnskabet, og dagen efter skal man derfor som investor forvente store udsving i især teknologiaktierne, men som noget nyt kan du allerede, når regnskabet kommer ud, handle NVIDIAs aktier i ”aftermarket” på Saxo Banks platforme. Altså uden for børsens normale åbningstid.

NVIDIA aktien er siden starten af 2023 steget med over 540 % og med gode grunde.

Den ene er den generelle hype vi har set i markedet omkring kunstig intelligens og samtalen om, hvordan AI-revolutionen kommer til at påvirke vores produktivitet i samfundet markant i de kommende år.

Dernæst har NVIDIA leveret en signifikant omsætningsvækst samt marginforbedring drevet af salget inden for GPU-chips (grafikkort), der bruges i datacentre til udviklingen og driften af kunstig intelligens.

Som det kan ses nedenfor, var salget i Q4 2022 (NVIDIAs regnskabsmæssige Q4 2023) samlet set på lige over 6 mia. USD. Det steg med hele 265 % til 22,1 mia. USD i Q4 2023. I samme periode steg NVIDIAs bruttomargin med 12,7 % procentpoint, hvilket bl.a. betyder, at bundlinjen på et år er steget med hele 769 %!

På den måde kan man sagtens retfærdiggøre den store kursstigning, NVIDIA-aktien har set, med den fænomenale udvikling i deres resultat. Spørgsmålet er så nu, om NVIDIA kan fortsætte med at overraske positivt i fremtiden? For skal aktien fortsætte kursstigningen, skal NVIDIA levere et bedre resultat end, hvad markedet venter i dag.

NVIDIA 1
Kilde: NVIDIA virksomhedspræsentation februar 2024

Da NVIDIA udkom med deres Q4 2023 regnskab kom virksomheden ligeledes med deres egne forventninger til Q1 2024 regnskabet, der altså udkommer på onsdag d. 22. maj. Som vist nedenfor kalder NVIDIA selv regnskabet for Q1 2025, men reelt set omhandler forventningerne vist nedenfor Q1 2024 regnskabet, så NVIDIAs regnskabsmæssige timing skal man ikke ligge så meget i som investor.

NVIDIA har selv udmeldt, at man venter 24 mia. USD-omsætning +/- 2 % for Q1 2024 og en justeret bruttomargin på 77 %. Ser man på markedets gennemsnitlige forventninger til regnskabet, er de lige nu på 24,4 mia. USD i omsætning og en justeret bruttomargin på 77 %. Altså meget tæt på det NVIDIA allerede har meldt ud.

Derfor skal NVIDIA onsdag aften slå deres egne og markedets forventninger for, at aktien stiger markant, og lige så vigtigt, skal NVIDIAs forventninger til Q2 gerne være bedre end, hvad markedet forventer. Lige nu venter markedet en omsætning i Q2 på 26,7 mia. USD samt en justeret bruttomargin på 75,7 %.

Nvidia 2
Kilde: NVIDIA virksomhedspræsentation februar 2024

Som det kan ses nedenfor, er det i markedet ventet, at tiden for de ekstreme vækstrater hos NVIDIA er ved at være forbi. Det vil med andre ord sige, at det stadig er ventet, at NVIDIA kommer til at levere meget flotte vækstrater de næste par år, men lige nu ser det ud til, at væksten langsomt vil bevæge sig i mod 0 % frem imod slutningen af 2026.

Det er egentlig meget betryggende, at markedet ikke venter en kontinuerlig eksplosiv vækst hos NVIDIA, da dette ville bekymre os om, at forventningerne til fremtiden hos NVIDIA kunne være alt for høje, og at risikoen for at virksomheden skuffer derfor ville være meget høj.

Nvidia 3
Kilde: Koyfin

Selvom nogle taler om, at NVIDIA aktien er i en boble, er der ikke noget i værdiansættelsen, der direkte ligner en boble, hvis NVIDIA formår at leve op til markedets vækstforventninger. Grafen nedenfor viser udviklingen i P/E og P/S siden Q1 2023 samt den forventede udvikling i de to multipler, hvis NVIDIA leverer det markedet forventer frem til Q4 2026.

Som det kan ses nedenfor, handler aktien i dag på en P/E på ca. 35x og en P/S på 19x. Det er højere end værdiansættelsen igennem 2023, men forventningerne til den fremtidige vækst hos NVIDIA er ligeledes steget. Leverer NVIDIA hvad der ventes af markedet frem imod slutningen af 2026, vil værdiansættelse være på ca. 20 gange indtjening, hvis aktiekursen ikke bevæger sig. Med andre ord virker aktien ikke voldsomt højt værdiansat lige nu taget forventningerne til fremtiden i betragtning.

Nvidia 4
Kilde: Koyfin

Ansvarsfraskrivelse

Saxo Bank Group leverer hver især "execution-only"-service samt adgang til Analysis, som giver en person mulighed for at se og/eller bruge det indhold, der er tilgængeligt på eller via websitet. Dette indhold er ikke beregnet til og ændrer eller videreudvikler ikke denne execution-only-service. En sådan adgang og brug er til hver en tid underlagt (i) vilkårene; (ii) den generelle ansvarsfraskrivelse; (iii) risikoadvarslen; (iv) spillereglerne og (v) notitser, der gælder for Saxo News & Research og/eller dets indhold ud over (hvor det er relevant) de vilkår, der beskytter brugen af links på websitet tilhørende et medlem af Saxo Bank-koncernen, hvormed der gives adgang til Saxo News & Research. Dette indhold stilles således ikke til rådighed som andet end information. Det er i særdeleshed ikke tiltænkt, at der skal ydes rådgivning, eller at oplysningerne følges uden anden baggrundsinformation eller støttes af nogen enhed i Saxo Bank-koncernen. Oplysningerne skal heller ikke opfattes som en opfordring eller incitament til at sælge eller købe finansielle instrumenter. Alle handler eller investeringer, som du foretager, skal være et resultat af dine egne uopfordrede, informerede og uafhængige beslutning. Som sådan er der ingen enheder i Saxo Bank-koncernen, der har været eller er erstatningspligtige for nogen tab, du måtte lide som følge af nogen investeringsbeslutning, som du foretager på baggrund af oplysninger, der er tilgængelige på Saxo News & Research, eller som følge af brugen af Saxo News & Research. Ordrer, der afgives, og handler, der effektueres, betragtes som værende givet eller effektueret for kundens regning, hvor enheden i Saxo Bank-koncernen agerer i den jurisdiktion, som kunden har bopæl i, og/eller som kunden har åbnet og vedligeholder sin handelskonto i. Saxo News & Research indeholder ikke (og skal ikke opfattes som indeholdende) finansiel, investeringsrelateret, skattemæssig eller handelsrelateret rådgivning eller rådgivning af nogen art, der tilbydes, anbefales eller støttes af Saxo Bank-koncernen, og skal ikke opfattes som en optegnelse af vores handelskurser eller som et tilbud, et incitament eller en opfordring til at tegne abonnement på eller sælge eller købe nogen finansielle instrumenter. I det omfang indhold bliver opfattet som investeringsanalyse, skal du notere og acceptere, at indholdet ikke er beregnet til og ikke er udarbejdet i overensstemmelse med lovkrav, der er udfærdiget til fremme af investeringsanalysers uafhængighed, og ikke som sådan betragtes som markedsføringsmæssig i henhold til den relevante lovgivning.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/saxoselect-disclaimer/disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.