NVIDIAs regnskab bliver ugens vigtigste begivenhed – Dette skal du holde øje med

NVIDIAs regnskab bliver ugens vigtigste begivenhed – Dette skal du holde øje med

Fokusaktie
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

NVIDIAs regnskab bliver ugens vigtigste begivenhed – Dette skal du holde øje med

Onsdag aften efter amerikansk børsluk aflægger NVIDIA et af de vigtigste regnskaber i denne regnskabssæson. NVIDIA, er den nok vigtigste virksomhed indenfor kunstig intelligens, da de leverer de vigtige GPU-chips (grafikkort), der bruges til at lave beregninger indenfor kunstig intelligens.

En stor del af den eksplosivt voksende omsætning NVIDIA har set de sidste 2 år, kommer fra divisionen ”datacentre”. I øjeblikket sker der en markant opgradering af mange af verdenens datacenter til bedre at kunne håndtere den store efterspørgsel indenfor beregner til kunstig intelligens, og det er her, at NVIDIA har stået for at levere størstedelen af de nye chips, som b.la. Microsoft, Amazon, Meta og Alphabet bruger i deres datacentre. 

Forventningerne til NVIDIAs 3. kvartalsregnskab er dog meget høje, og derfor er det vigtigste som investor at holde øje med, hvorvidt NVIDIA formår at slå forventningerne.

Som vist nedenfor, venter NVIDIA selv en omsætning for kvartalet på ca. 32,5 mia. USD samt en (non-GAAP/justeret) bruttomargin på 75 %. Ser man på markedets nuværende forventninger, er der ventet omsætning på 33,07 mia. USD, tilsvarende en årlig omsætningsvækst på 82,5%, og en bruttomargin på 75,05%. Altså er markedets forventninger en smule højere end NVIDIA egne forventninger.

Der skal derfor leveres endnu et ekstraordinært kvartalsresultat, hvis man som investor skal forvente, at aktien kommer til at stige markant i dagene efter regnskabet. 

En anden vigtig faktor at holde øje med som investor, der kan betyde store ændringer for aktiekursen, er NVIDIAs forventninger til 4. kvartalsresultatet. For 4. kvartal venter markedet en omsætning på ca. 37 mia. USD, svarende til en årlig omsætningsvækst på 67,5 %, og en bruttomargin på 73,4 %. NVIDIA skal med andre ord gerne have en forventning til 4. kvartal, der er højere end dette, før aktiekursen stiger markant.

Nvidia 2
Kilde: NVIDIA

Ud over de specifikke regnskabstal for 3. kvartal og forventninger til 4. kvartal, bliver nye informationer om NVIDIAs ”Blackwell” chip vigtige at holde øje med. Blackwell chippen er NVIDIAs næste generations GPU, og skal fungere som virksomhedens vækstmotor de næste par år.

Dog har lanceringen af chippen været en smule forsinket, men NVIDIA er ventet at være klar til salg af den nye chip i december eller januar, men ifølge CEO i NVIDIA, Jensen Huang, skulle efterspørgslen allerede nu være, ”insane”.

Som vist nedenfor, er den nye Blackwell chip væsentlig hurtigere og mere energiefficient sammenlignet med den nuværende ”Hopper” GPU-chip. Man vil derfor eksempelvis med 2000 Blackwell chips kunne generere den samme mængde beregninger som 8000 Hopper chips, men kun bruge ca. 25 % af den energi man i dag bruger på samme antal beregninger.

En af de store problemer med udvidelsen af datacentre og AI-fabrikker, er det enorme energibehov der følger med, og derfor kan NVIDIAs næste generation chip være en del af løsningen på dette problem.

En klar udmelding omkring lanceringen af Blackwell og hvor mange chips NVIDIA forventer at kunne levere i de kommende kvartaler, kan derfor blive lige så vigtigt som regnskabsresultatet i sig selv.  

Nvidia 3
Kilde: NVIDIA

Investeringscasen i fremtiden vil derfor være en fortsættelse af væksten indenfor GPU’er til modernisering af datacentre.

Som vist nedenfor nævner NVIDIA også en ny type datacenter kaldet, AI-fabrikker, som potentielt kan blive det næste helt store marked for NVIDIA. Datacenter har normalt flere formål, som eksempel vis at kører programmer, applikationer og lagre data, hvor en såkaldt AI-fabrik, kun har det formål at håndtere data og træne modeller indenfor kunstig intelligens.

Der er ingen tvivl om, at forventningerne til NVIDIA for både 3. kvartal og til fremtiden er tårnhøje, men bliver adopteringen af kunstig intelligens i samfundet en realitet og bliver investeringer i AI-fabrikker accelereret de næste par år, er der en fornuftig sandsynlighed for, at NVIDIA godt kan leve op til de meget høje forventninger, og måske endda mere til.

Nvidia 5
Kilde: NVIDIA

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.