”Glemt” investeringstype har fået comeback – her er hvad du bør vide

Der er alt for mange absurde bogstavsammensætninger i den finansielle verden. Det kan de fleste blive enige om. Et af dem er TINA: There Is No Alternative. Oprindeligt stammer TINA-akronymet fra britisk politik og Thatcher-tiden, men i de senere år har det vundet indpas som investor-udtryk. Groft sagt dækker det over, at investorer haft meget svært ved at vælge andet end aktier, hvis de vil have et afkast. Der er intet alternativ til aktier, hvis man altså skal tro på akronymet.

I dag er billedet for investorer anderledes og mere komplekst. Centralbankerne har skruet renterne kraftigt i vejret. Det betyder, at der er et alternativ. Fra dotcom-boblen bristede ved årtusindskiftet til finanskrisen og tiden efter, har investorerne orienteret sig mod aktier. Vi har generationer af nye investorer, hvor aktiemarkedet fylder klart mest. Men nu kan vi også se, at interessen for obligationer stiger markant – og det er selv om obligationer har haft et svært år afkastmæssigt. Det er nærmest et æra-skifte, vi er vidne til.

I det hastigt skiftende investeringsklima, er mange investorer nemlig begyndt at orienterer sig bredere i de forskellige aktivklasser, og obligationer vinder indpas som andet end en investering, man bør øge sin andel af, når tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet nærmer sig.

Men det er et marked som få investorer kender godt. Derfor er der gode grunde til at orientere sig grundigt, før man kaster sig ud i obligationsinvesteringer.

Dynamikken for obligationer

Først og fremmest: Obligationsmarkederne har heller ikke haft et godt 2022. I mange store markedsnedture har man ellers ofte set, at fald på aktiemarkeder betød, at køberne strømmede mod obligationsmarkederne og  at priserne fulgte med.

Sådan har det ikke været i år – hvilket i høj grad skyldes, at centralbankerne sender renterne op i et forsøg på at bekæmpe den kraftige inflation, vi alle møder dagligt.

En obligation er et gældsbevis, og mange vil nok spørge, hvorfor prisen falder. Det gør den fordi obligationer løbende handles og værdiansættelsen påvirkes af de renter man ellers kan få for at låne penge ud.

Lad os nu sige, at en japansk pensionskasse pludselig kan få 4-5-6 pct. for at låne penge ud. Så er det mindre attraktivt at eje obligationer, hvormed en dansk husejer kun skal betale dig 0,5 pct. i rente i 30 år. Derfor falder prisen på obligationen.

En anden faktor, der kan spille ind, er risikoen for, at skyldneren ikke kan betale renter eller pengene tilbage, når obligationen løber ud. Tænk Grækenlands gældskrise, hvor landet forhandlede om at skære gælden ned med truslen om statsbankerot som løftestang. Vælger man risikable obligationer, er kursrisikoen altså meget større. Det er derfor vigtigt når man investerer obligationer, at man er meget opmærksom på alle risici eller har en lang investeringshorisont og f.eks. kan vente på udløb.

Nu er det heldigvis relativt sjældent, at stater går bankerot, men obligationer dækker også over udlån til virksomheder i mange størrelser, hvor både rentebetalinger, prisudsving og risiko stiger generelt, og derfor er et klassisk investorråd i spil: Husk at diversificere. Det kan f.eks. gøres ved at købe indeksprodukter som en ETF, for så rammer en enkeltstående virksomhedskonkurs ikke porteføljen alt for hårdt.

Der god grund til at kigge bredt som investor i disse dage, og obligationer tilbyder lige nu attraktive afkast og er for første gang i mange år et interessant alternativ. Netop derfor er det også vigtigt, at sætte sig godt ind i investeringsmulighederne i et marked, der for mange investorer vil være nyt og anderledes.