
Kommentar til redegørelse om likviditetsinspektion i Saxo Bank
Finanstilsynet gennemførte i november 2024 en likviditetsinspektion i Saxo Bank. Inspektionen havde fokus på bankens risikostyring på likviditetsområdet, herunder ansvarsfordeling mellem udførende og kontrollerende funktioner, risikoidentifikation, rammesætning og rapportering samt dokumentation af processerne.
Finanstilsynet konstaterer, at Saxo Bank i praksis har implementeret rammer til styring af bankens særlige likviditetsrisici, herunder procedurer for sikkerhedsstillelse i forbindelse med marginkrav, men at der er mangler i formalisering og dokumentation.
Inspektionen gav ikke anledning til revurdering af bankens likviditets-eller solvensbehov. Dog har Saxo Bank på baggrund af inspektionen modtaget et enkelt påbud.
Søren Kyhl, Deputy CEO & COO, udtaler følgende i forbindelse med Finanstilsynets redegørelse:
”Vi tager naturligvis Finanstilsynets påbud til efterretning. Som Finanstilsynet konstaterer, har vi i praksis implementeret rammer og procedurer for likviditetsrisici, og vi vil selvfølgelig rette ind og forbedre formaliseringen og dokumentationen for at sikre fuld overensstemmelse med de stillede krav. Vi har allerede iværksat initiativer, så vi kan efterleve påbuddet inden for den fastsatte tidsfrist.”
Hos Saxo Bank tror vi på, at når du investerer, så åbner du også op for en ny nysgerrighed på verden omkring dig. Som leverandør af multi-asset investeringsløsninger ønsker Saxo Bank at gøre nysgerrige mennesker investeret i verden. Vi er forpligtet til at gøre det muligt for vores kunder at få mere ud af deres penge. Saxo Bank blev grundlagt i København i 1992 med en klar vision om at gøre de globale finansielle markeder tilgængelige for flere mennesker. I 1998 lancerede Saxo Bank en af de første online handelsplatforme i Europa, hvilket gav alle, der ønskede at investere både nem adgang til de globale finansielle markeder og værktøjer af professionel kvalitet.
I dag er Saxo Bank et internationalt prisvindende selskab specialiseret i løsninger til investorer, der er seriøse omkring at få mere ud af deres penge. Som en velkapitaliseret og profitabel fintech er Saxo Bank en fuldt licenseret bank under Finanstilsynets tilsyn med mægler- og banklicenser i flere jurisdiktioner. Som en af verdens første fintech-virksomheder fortsætter Saxo Bank med at investere kraftigt i vores teknologi. Saxo Banks kunder og partnere har bred adgang til globale kapitalmarkeder på tværs af aktivklasser på vores brancheførende platforme. Vores åbne bankteknologi gør det muligt for flere end 150 finansielle institutioner, der som vores partnere kan øge deres kunders oplevelse, når de investerer. Saxo Bank har hovedkontor i København og har mere end 2.300 medarbejdere i finansielle centre rundt om i verden, herunder London, Singapore, Amsterdam, Hong Kong, Zürich, Dubai og Tokyo.
For mere information gå til: www.home.saxo