En udokumenteret dokumentar: TV2 sælger dårlig vin på gamle flasker og kaster med et virvar af beskyldninger i håb om, at noget hænger fast

At TV 2 ikke har noget med egentlig substans at fortælle om i deres dokumentarprogram bliver tydeligt, når man lægger mærke til, hvordan programmerne er bygget op. Der er ikke tale om, at man har en bestemt sag, som man lægger frem som en stor afsløring. For der er ikke nogle egentlige afsløringer. 

I stedet består programmerne af en række løse og usammenhængende beskyldninger rettet mod Saxo Bank, som hver for sig hverken afslører noget nyt eller noget væsentligt. Først handler programmet om russiske kunder, så handler det om ”gambling”, så hvidvask, og hele vejen igennem handler det om påståede uenigheder mellem Lars Seier Christensen og Kim Fournais. Ingen af disse emner har noget på sig, som man for alvor kan bebrejde Saxo Bank, hvilket vi gennemgår og forklarer nedenfor. 

Det virker kort sagt som om, TV 2 har spildt to års journalistisk graverarbejde og nu vil redde deres udsendelse ved at skrue op for dramatikken. Det greb bliver tydeligt allerede i traileren, hvor uenighederne mellem Lars Seier Christensen og Kim Fournais bliver blæst op på en måde, som minder mere om reality-tv end seriøs dokumentarisme.

Det hæderlige valg fra TV 2’s side ville have været at konkludere, at man faktisk ikke havde noget nyt at sige, som reelt kunne bebrejdes Saxo Bank. Mere om det senere – for det indrømmer de også over for os. Men i stedet for at droppe den kritiske vinkel (eller at droppe programmet helt, hvis man, som det ser ud, er fast besluttet på ikke at sige noget sagligt eller objektivt om Saxo Bank), vælger TV 2 at kaste så meget snavs som muligt op på væggen i håbet om, at noget bliver hængende. Det efterlader så naturligvis os med en træls opgave med at rydde op.

Det oprydningsarbejde tager vi på os i det følgende. 

Her vil vi fortælle historien om, hvordan vi blev inviteret med i et dokumentarprogram, der lød som noget ganske andet end det, TV 2’s seere bliver præsenteret for. 

Undervejs inddrager vi dele af den løbende dialog, vi har haft med TV 2 - og endelig vil vi tilbagevise og afmontere de meget grove og ubegrundede beskyldninger, insinueringer og mistanker, der står tilbage efter TV 2’s dokumentarudsendelse ‘Saxo Bank bag facaden’. Der er intet i denne skrivelse, som vi ikke flere gange har gjort TV2 opmærksomme på over de sidste måneder. De fleste afsnit på denne side kommer direkte fra vores henvendelser. 

Vi tager dette oprydningsarbejde på os, fordi det både er i sandhedens og i offentlighedens interesse, men mest af alt fordi Saxo Bank bag facaden er en virksomhed, som mere end 2.500 passionerede ansatte er stolte over at arbejde i. Flere end 870.000 kunder over det meste af verden betror os med mere end 580 mia. kr. Adskillige andre banker, fintechs, børsmæglere, kapitalforvaltere mv. drager nytte af vores teknologi- og investeringsplatforme, når de skal give deres kunder den bedste investeringsoplevelse. Ingen af disse har fortjent den behandling, som TV 2 giver dem i programmet.

God læselyst!

Lasse Lilholt, kommunikationschef i Saxo Bank. 

Baggrunden

Vi modtog den 15. november 2021 en invitation fra DokumentarKompagniet, der er ekstern producent og underleverandør til TV 2. Det var en invitation til at medvirke i et program, der ”sagligt og objektivt vil fortælle den nuancerede historie om jeres erhvervseventyr. Fra idé til betydelig aktør på den internationale finansielle scene. Fra de første telefonopkald med salg af optioner fra Midas’ kontor - og til antallet af ansatte rundede 1.500+ fordelt på kontorer over hele kloden”. Du kan læse den her.

Vi drøftede det nærmere internt i Saxo Bank og mødtes flere gange med tilrettelæggeren bag programmet, inden vi sagde ja. Det var naturligvis vigtigt for os at forstå, hvad hensigt, fokus og historie skulle være. Var det sensationssøgende journalistik, så vi skulle have paraderne oppe? Eller var det et grundigt erhvervsportræt, der på både godt og ondt ville fortælle historien om Saxo Bank? For bankens 30 år lange historie fortjener at blive fortalt. Objektivt og sagligt - og ikke mindst af den ene hovedperson, Kim Fournais, der har været med, siden Saxo Bank hed Midas og ikke var andet end en idé, et par fastnettelefoner og en faxmaskine, da virksomheden startede op den 15. september 1992.   

Efter flere møder med tilrettelæggeren bag dokumentaren valgte vi at medvirke – og siden har vi samarbejdet med DokumentarKompagniet under hele forløbet. Vi havde sågar en fælles WhatsApp chatgruppe. Vi gik ind i projektet med det mindset, at vi måtte lukke journalisterne ind og være generøse med både tid og ressourcer. Vi tror på, at det har en selvstændig værdi, at vi er åbne over for verden omkring os. I særdeleshed i den finansielle sektor, hvor både myter og fordomme er mange, er det vigtigt, at det er et åbent hus – over for kunder såvel som journalister. Derfor imødekom vi løbende forespørgsler fra producenten, og ansatte i Saxo Bank bistod, når der var opklarende faktuelle spørgsmål. Og vi kom ganske bredt omkring: Hvor mange ansatte havde vi? Hvornår åbnede og lukkede vores forskellige kontorer? Hvor mange kunder har vi haft over årene? 

Interviews

Men til vores overraskelse var spørgerammerne til de tre interviews meget overordnede. Det er i hvert fald vores vurdering, men du kan selv se nærmere her.  F.eks. står der i spørgerammen til interview 1 blot: “White Label”. I spørgerammen til interview 2 bliver det en kende mere detaljeret og lyder således: “White Label-modellen. Hvad det er og hvordan fungerer den”. Emnet for interview 3 fremgår ikke af spørgerammen eller oplæg forud for interviewet – hvilket er paradoksalt nok, da det var i dette interview, der pludselig blev spurgt ind til de detaljerede forhold om White Label-modellen, der indgår i program 2. 

Et af de bærende elementer i program 1 er bankens forretning med russiske kunder, herunder betydningen af vores kontor i Prag, det såkaldte CEE-kontor – CEE står for Central- og Østeuropa - i forhold til bankens samlede forretning. Det er et punkt, hvor Tv 2 også har nægtet at inddrage ret basale fakta, som vi gentagne gange har fremsendt. I ingen af spørgerammerne til de tre interviews nævnes der, at der vil blive spurgt ind til andelen af indtjeningen, som banken har genereret fra russiske kunder. Det nærmeste var formentlig i oplægget til interview 2, som blev sendt den 27. marts – to dage før interviewet – hvor der står: ”Vækst og regioner. Den global ekspansion. Vi skal bruge nogle korte statements om det, at gå fra lille dansk opstart i 90’erne til international virksomhed. Du ved, “oneliners”.”  Det fremgår altså direkte af oplægget, at tilrettelæggeren sådan set ikke er interesseret i faktiske forhold, men snarere “oneliners”. 

De meget overordnede spørgerammer kunne forståeligt nok ikke grundigt forberede Kim Fournais, hvis paratviden ikke kan forventes at kunne redegøre for de historiske fakta, som spørgsmålene handlede om. De præcise svar sendte vi derfor til TV2 i det øjeblik, vi blev bekendte med, at de indgik som bærende elementer i programmet. Vi har løbende nævnt dette for tv-stationen, og har blandt andet modtaget følgende svar:

“TV 2 har ikke grundlag for at antage, at redaktionen ikke skulle agere ærligt og åbent. Der har efter det oplyste været et detaljeret oplæg, og der har været afholdt forberedende møder med gennemgang af temaer. TV 2 afviser, at der ikke skulle være sket en kildekritisk efterprøvelse af de oplysninger, som banken, direktøren og en tidligere direktør “nu samstemmende er enige om”.  Tværtimod finder TV 2, at der er grund til at forholde sig lige så kritisk til de oplysninger, man “nu” er enige om.”

TV 2 mener altså, at Kim Fournais på baggrund af de “detaljerede” spørgerammer skulle kunne svare på specifikke, faktuelle spørgsmål ofte af historisk karakter. 

Vi blev f.eks. først bekendte med, at netop russiske kunders andel af bankens historiske indtjening var et tema kort tid før, vi fik lejlighed til at se programmet – cirka 4 måneder efter sidste det interview. Da vi intet har at skjule, og der i øvrigt ingen dramatik er omkring det, så delte vi de faktiske tal med TV 2. Da Kim Fournais retter sig selv (det TV 2 i ovenstående svar kalder, at “man “nu” er enige (...)”, vælger DokumentarKompagniet og TV 2 at ignorere det. 

Det synes vi er uvederhæftigt. Præmissen på programmet ender derfor ikke med at basere sig på fakta. Havde DokumentarKompaniet i øvrigt gjort os bekendte med dette emne inden, havde de da også fået præcis samme svar, som de fik 4 måneder senere.

Størstedelen af tiden ved det første interview blev brugt på at fortælle iværksætter- og vækstfortællingen, og om hvordan banken gik fra at have 2 til mere end 2.500 ansatte og kunder i mere end 100 lande. Undervejs blev Kim Fournais konfronteret med nogle af de offentligt meget højlydte kritikere af Saxo Bank, der har været over de seneste årtier, hvilket egentlig passede med det, som vi blev præsenteret for, da vi fik den første henvendelse. 

Ikke desto mindre var overraskelsen stor, da vi den 10. november 2022 var til et såkaldt ”gennemsyn” af det første program. Programmet var fyldt af faktuelle fejl, fordrejninger og manipulationer. Det var tydeligt, at det ikke var blevet til med det formål at fortælle en ærlig historie om Saxo Bank på godt og ondt. Tværtimod, så handlede det kun om at sværte banken til.

Programmerne udskydes på ubestemt tid 
Efter første gennemsyn sendte vi en længere mail til TV 2’s ansvarlige redaktør. Vi fandt, at der var en lang række faktuelle fejl og klare overskridelser af både presseetiske regler og TV 2’s egne etiske retningslinjer, der lyder, at ”programmer og artikler skal være troværdige, fair og redelige”, ligesom det er ”mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information”. Dette fik i første omgang TV 2 til ændre i programomtalen tre gange på under en uge i november 2022. Den oprindelige programomtale lød: 

”To af Danmarks mest profilerede erhvervsmænd, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, har tjent kæmpe formuer på mistænkelige handler med russiske kunder”. 

Formuleringen blev herefter ændret til: 

“To af Danmarks mest profilerede erhvervsmænd, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, sættes i forbindelse med mistænkelige russiske kunder i Saxo Bank”.

Derefter stod der: 

”De to stiftere af banken, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, har tjent milliarder på den succesfulde bank. Men hvor kommer pengene fra?”

I første programomtale er det handlerne, der er mistænkelige, efterfølgende er det russerne, der er mistænkelige. I den sidste version af programomtalen er der hverken det ene eller det andet til stede. Alle tre omtaler var at finde på TV 2’s hjemmeside. 

Foruden programomtalerne blev også den 40 sekunder lange trailer klippet om, da en noget rabiat udtalelse fra en professor om, at Saxo Bank var en ”bookmakervirksomhed hvor bookmakeren bestemmer udfaldet af kampen” rent fagligt og faktuelt ikke var inden for skiven. Det påpegede vi, og TV 2 har herefter vurderet, at den måtte ændres. 

Premieredatoen blev på baggrund af Saxo Banks ret omfangsrige henvendelser først udskud med en uge. Fra den 17. til den 24. november. Her med begrundelsen om, at man ”var kommet i besiddelse af nye oplysninger”. Det kom ikke bag på os, da vi kort tid forinden havde en længere mail med fakta og informationer om i øvrigt ret basale forhold. At så basale og åbenlyse forhold kunne udgøre ”nye oplysninger” på et af landets store public service-medier er fortsat kilde til stor forundring og dyb bekymring. Til alles store overraskelse blev programmet da også udskudt endnu en gang – denne gang på ubestemt tid. 

Selv i TV 2’s udmeldinger til offentligheden måtte de være kreative, da de skulle forklare, at det altså absolut intet havde med de mange fejl at gøre, men at det nu var ”nye oplysninger med tråde til udlandet”. Oplysninger som vi her mere end tre måneder senere fortsat ikke er forelagt eller i øvrigt præsenteret for. Vi tænkte ellers, at det måtte være meget væsentlige og betydningsfulde oplysninger efter at man to år inde i sit researcharbejde fandt anledning til at udskyde af denne årsag. 

Så måske det ikke var den reelle begrundelse alligevel?

Vi kan se på de udtalelser, der kommer fra folkene bag programmerne, at der aldrig har været en hensigt om at lave et hæderligt program, og at der har været en agenda fra starten.

Michael Teschl (DokumentarKompagniet) skriver på sin Facebookprofil d. 23. februar 2023 om premieren på programmet på TV 2 Play, at han i 2015 modtog et tip, der handlede om Saxo Bank, og om hvordan Lars Seier Christensen og Kim Fournais har skabt deres milliardformuer. Hans kollega Lars Høj skriver også på sin Facebook-profil, at Teschl kom til ham med en “vanvittig historie” for to år siden, der handlede om Saxo Bank, og at han “havde nogle tips, der gik på Rusland og en noget fræk forretningsmodel”. 

Det er på en måde næsten en lettelse, at blive bekræftet i, at DokumentarKompagniet og TV 2 aldrig var interesserede i at fortælle en åben og ærlig historie om Saxo Bank, men at de derimod tydeligt var styrede af en kritisk agenda fra starten - og at alt, hvad der blev sagt om at ville fortælle Saxo Banks historie på godt og ondt, var løgn.

En smule komisk er det dog, at TV2 overfor os den 25. november 2022 afviste, at vinklen og agendaen netop var fastlagt på forhånd, og at vi dermed havde sagt ja til at medvirke på et falsk grundlag - for som vi blev fortalt: ”Hvordan det endelige journalistiske produkt bliver i sidste ende, afhænger jo af karakteren af den research og de oplysninger, redaktionen kommer i besiddelse af. Det udvikler sig undervejs.”

TV 2’s metode

Den kritiske agenda kommer tydeligt til udtryk overalt i programmerne. En af de mest ubehagelige måder, hvorpå det kommer til udtryk er, når Kim Fournais citeres uden for kontekst. 

Det sker en række gange i dokumentaren på en måde, hvor meningen med det, der bliver sagt, fordrejes i en grad, der er langt under standarden for lødig journalistik. Eksempelvis siger Kim Fournais i programmet: ”I de tidlige år mener jeg, at man godt kunne kalde det et sofistikeret casino”. Dette citeres han for rigtig mange gange - blandt andet i traileren til programmet. Da Kim Fournais oprindeligt sagde det, kom han imidlertid med en lang forklaring, hvor han eksplicit sagde, at der jo ikke var tale om et casino, hvor folk blev snydt, men derimod om, at vi tilbød produkter, hvor man kunne påtage sig varierende grad af risiko. 

Men skaden var sket, for Michael Teschl fik sin “oneliner”, hvilket blev tydeligt med det samme i interviewet, og det fik Kim Fournais til efterfølgende at korrigere ham. Han sagde for eksempel undervejs i interviewet: 

“Vi henvendte os direkte til trader-segmenter, som kan handle med mere sofistikerede produkter, hvor vi øvrigt helt tilbage til 1996 var de første, der kom med risikoerklæringer og sagde, at det her er spekulativt. Så det er mere den der falske varebetegnelse [sofistikeret casino], som jeg ikke bryder mig om. For det synes jeg simpelthen er forkert”. (Det kom naturligvis ikke med i programmet.)

En anden “oneliner”, der også blev brugt ude af kontekst i programmerne er: ”Og der var en periode, hvor der var en mere kynisk tilgang til tingene”. I dokumentaren optræder udtalelsen på foranledning af et klip med en anonym kilde (omtales som tidligere ansat i banken), der hævder uden belæg, at banken snyder kunderne. Anklager, der også under stor mediebevågenhed blev fremført af få anonyme og påståede tidligere ansatte i 2010. Anklager som banken efterfølgende blev renset for. 

Også her er der tale om en manipulerende sammenklipning; i interviewsituationen, hvor Kim Fournais blev forelagt den anonyme anklage om snyd, afviste han klart og tydeligt, at Saxo Bank skulle snyde kunderne. Citatet, der bringes efter klippet med anklagen, stammer fra en senere del af interviewet, hvor samtalen drejer sig om ledelsens ansvar for at ansætte de rette medarbejdere (mere specifikt de medarbejdere, der kom med udokumenterede anklager): 

Michael Teschl: “Hvem har ansvaret for at ansætte de her meget mærkelige folk, som du siger her?”

Kim Fournais: “Det er ultimativt mit ansvar, det siger sig selv. Eller ledelsens ansvar. Og jeg vil sige, at det her, du kan jo prøve at gå rundt og tale med folk, det er ikke en tilgang til det. Og der var en periode, hvor der var en mere kynisk tilgang til tingene. Og det er også derfor, det blev lavet om. Og det var noget, der blev diskuteret i ganske lang tid, hvor der blev lavet massive ændringer til, hvordan forretningsmodellen fungerede”

Den problematiske brug af citater uden for kontekst er forklaret mere udførligt i en mail til TV 2. Du kan læse vores henvendelse til TV2 her, hvor du kan se den samlede kontekst, som Kim Fournais udtalte sig i. Udskrifterne stammer fra Kim Fournais’ mere end 3 timer lange interview den 30. maj 2022. 

Dette er blot et par eksempler på, hvilken metode journalisterne har brugt i programmerne. Tilbage står en række anklager mod Saxo Bank. De “oneliners” der indgår i programmet, som er taget ud af kontekst, kan vi nu læse som overskrifter i medierne og gentaget i offentligheden. Skaden er allerede sket. Og vi står tilbage med oprydningsarbejdet. I det følgende vil vi afmontere mistænkeliggørelsen af “de russiske kunder”, “hvidvask,” og “prisfastsættelse”.

Hvor meget har russiske kunder udgjort af indtjeningen?

Dette spørgsmål er i virkeligheden ikke specielt interessant. Og det er heller ikke noget, man for alvor kan diskutere. Svaret kedeligt og faktuelt: Russiske kunder har omtrent udgjort 3,8% i gennemsnit af bankens indtægter siden 2011.

Alligevel har TV 2 insisteret på at fokusere på de russiske kunder. Saxo Bank er en international virksomhed, der over årene har haft kontorer i mere end 25 lande og kunder i mere end 100 lande, der alle har brugt bankens platforme til at foretage investeringer: Købe aktier, handle valuta mv. Der er intet fordækt eller dramatisk i dette. Saxo Bank har blandt andet tidligere haft et kontor i Moskva i perioden 2011 til 2016.

Det er først i november, at vi bliver bekendte med, at det fremstilles, at russiske kunder har været en væsentlig del af bankens indtjening og vækst. Dette er faktisk, inden vi overhovedet har set programmet eller brugen af Kim Fournais udtalelser. Vi modtager inden gennemsynet en beskrivelse af de to programmer, hvoraf dette fremgår. 

Vi gør derefter straks TV 2 opmærksomme på, at dette er faktuelt forkert. Hvilket vi naturligvis gentager efter, at vi har set programmet. 

Det er rigtigt, at Kim Fournais i et fire timers langt interview i maj 2022 siger, at russiske kunder var en "grundkomponent" og "en væsentlig komponent i at betale regningerne" i Saxo Bank. Men efter han havde mulighed for at se mere detaljeret på indtjening fra russiske kunder, stod det klart, at indtjeningen herfra var meget behersket og bestemt ikke nogen grundkomponent. Kim Fournais ønskede naturligvis derfor at trække udtalelserne tilbage. Både Lars Seier Christensen, Saxo Bank og Kim Fournais (efter at have haft lejlighed til at verificere faktum) oplyser samstemmende, at indtjening fra russiske kunder var begrænset, ligesom Saxo Bank har fremsendt dokumentation for det faktiske – og meget begrænsede - omfang. 

Vi undrer os nu. For det er ikke et holdnings- eller erindringsspørgsmål men alene et udsagn af ren faktuel karakter. 

Hvis Kim Fournais havde haft lejlighed til at forberede sig på spørgsmålet forud for interviewet, havde svaret lydt anderledes. Saxo Bank har overfor TV 2 dokumenteret den faktiske andel af bankens samlede indtægter fra russiske kunder. Vi skrev, at ”... fakta viser, at russiske kunder i gennemsnit har udgjort 3,8 pct. årligt af bankens indtægter siden 2011. Data på handelsvolume kan findes tilbage til 2002, hvor russiske kunder i gennemsnit har udgjort 3,6 pct. årligt.”

Det er i denne forbindelse også værd at bemærke, at Finanstilsynet i 2022 foretog en temaundersøgelse på tværs af flere store danske banker herunder Saxo Bank for at undersøge om EU-sanktioner i forhold til Rusland og Belarus blev fulgt. Finanstilsynet konkluderede at reglerne blev overholdt. 

Den 21. november 2022 sendte Lasse Lilholt en mail til TV2. Det var ment som en venlig hjælp, da vi selv fandt frem til, at vores årsrapporter i 00’erne indeholdt diagrammer, der viste en geografisk fordeling af bankens kunder fordelt på forskellige regioner og områder. Vi tillod os endda at klippe det ud og sætte det op i mailen til TV2 som en lille grafisk fremstilling, der dog næppe kommer til at vinde nogle designpriser:

”Ved en hurtig gennemgang af et par årsrapporter fandt jeg ligeledes disse grafer i forhold til placeringen af vores kunder, som måske kan være nyttige i jeres videre research. 

Lad os gerne vide, hvis I fortsat lader den forkerte påstand om, at russiske kunder har været en bærende del/grundkomponent i vores indtjening – for så vil vi naturligvis gerne give jer en udtalelse til citat, hvor dette fremgår klart og bringes loyalt, hver gang det forkerte synspunkt bringes.”

White Label og hvidvask

Saxo Banks White Label-produkt sættes i et kritisk lys i programmerne. White Label betyder i sin enkelthed, at andre banker kan bruge Saxo Banks teknologi og infrastruktur til at tilbyde deres egne kunder en moderne investeringsplatform. Vi bliver dermed en form for IT-leverandør, da det kan være dyrt og besværligt at udvikle selv, så derfor køber andre banker f.eks. en platform fra Saxo Bank, som de kan bruge i deres eget navn, med egne farver, indhold og sprog. Slutkunderne bliver derfor heller ikke kunder i Saxo Bank, men er det i deres egen bank. Saxo Bank kender derfor ikke den endelige kunde og har heller ikke mulighed for det - rent juridisk. Det er helt i overensstemmelse med gældende lovgivning. White Label-forretning kommer med en række forpligtigelser for Saxo Bank, som vi gennemgår i afsnittet nedenfor. 

Du kan læse meget mere om Saxo Banks institutionelle forretningsområde på vores hjemmeside, hvoraf White Label indgår som en mindre del af vores samlede forretningsområde. 

I program 2 lyder det: ”Hvem der reelt indskyder de mange hundrede milliarder gennem white label. Det ved banken ikke noget om. På hjemmesiden skriver Saxo Bank at der er end-client anonymity.” Pointen er, at Saxo Bank ikke må og skal kende White Label-instituttets kunder, hvilket er helt sædvanligt i sådanne aftaler, og banken har hverken en juridisk forpligtelse eller mulighed herfor. Men det fremstilles i programmerne som om, at dette er en stor skandale, og at selve det, at ”banken ikke ved noget om det”, er mistænkeligt. Det er det ikke. Det er almindelig praksis, og disse basale forhold har vi oplyst TV2 om adskillige gange. 

Er White Label generelt anvendelig til hvidvask?
Programmerne kredser om en mistanke om, at Saxo Bank skulle være involveret i hvidvask. Der fokuseres på, at bankens White Label-partnerskaber skulle gøre det muligt. Men det præsenteres ikke, hvordan bankens platform og forretningsmodel er anvendt til hvidvask. 

Helt grundlæggende handler hvidvask om at flytte penge og om at skjule deres ophav. Saxo Banks platform tillader ikke, at penge kan flyttes til andre end kontohaveren selv. Kunder kan sætte penge ind på deres konto, de kan handle aktier eller andre finansielle produkter, og de kan hæve deres penge igen. Men pengene kan som udgangspunkt ikke flyttes til tredjepart. Pengene går tilbage til den juridiske person, der indsatte dem. Det er generelt ikke muligt at sende penge til andre, og det er ikke muligt at betale regninger eller hæve kontanter, da Saxo Bank netop ikke er en traditionel bank, men har som forretningsmodel at tilbyde en prisvindende investeringsplatform.

Dette har vi ad flere omgange forklaret TV 2. Men alligevel er mistænkeliggørelsen omkring hvidvask en vigtig del af programmerne. Det til trods for, at TV 2 faktisk godt er klar over, at Saxo Bank ikke hvidvasker penge. Som de har skrevet til os i en mail den 14. februar: ”... vi må afvise, at det på nogen måde bliver konkluderet i programmerne, at Saxo Bank er blevet brugt til hvidvask. Og vi siger ikke på noget tidspunkt, at Saxo Bank har foretaget hvidvask.” 

Hvad er de juridiske forpligtelser? 
I overensstemmelse med kravene i hvidvasklovgivningen foretager Saxo Bank en undersøgelse af den enkelte WLC (White Label Client), som typisk er andre finansielle institutioner, banker og sparekasser. Denne undersøgelse kaldes også Due Diligence, og finder sted inden WLC’en accepteres som kunde. Herefter foretages processen løbende med jævne mellemrum. Denne Due Diligence er risikobaseret og vil derfor være mere omfattende, jo højere risiko den enkelte WLC repræsenterer. Undersøgelserne omfatter en række forhold, herunder forretningsmodel/services, ejerstruktur, licensforhold og myndighedsregistreringer. Men de omfatter også de foranstaltninger den enkelte WLC har truffet for at overholde deres lokale hvidvasklovgivning og andre juridiske forpligtigelser, herunder relativt detaljerede oplysninger om systemopsætning, politikker og procedurer på hvidvaskområdet, herunder KYC (hvilket betyder kend-din-kunde), monitorering, indberetning, uddannelse, træning og intern revision. 

Undersøgelserne kan (hvis vurderet relevante i det enkelte tilfælde ud fra en risikobaseret tilgang) omfatte spørgsmål om nationalitet, formue og forventet størrelse af WLC’ens kundeportefølje. Finansielle virksomheder herunder WLC’ere er typisk underlagt en række juridiske fortrolighedsforpligtelser, der generelt forhindrer dem i at videregive kundespecifikke oplysninger herunder til Saxo Bank. Sådanne fortrolighedsforpligtelser findes f.eks. i GDPR og i den generelle banklovgivning. Saxo Bank har derfor typisk heller ikke kundespecifikke informationer om WLC’ers kunder, hvilket er helt sædvanligt i sådanne forhold. Dette bekræftes også af Finanstilsynets løbende redegørelser.

Snyder Saxo Bank med priserne?

Det korte svar er selvfølgelig: nej. 

Saxo Bank behandler sine kunder ens i relation til prisfastsættelse. Prisfastsættelsen er transparent og i øvrigt tilgængelig på Saxo Banks hjemmeside. Afhængig af kundeforholdets omfang og karakter kan der være forskellige vilkår for blandt andet markup og kommissioner. Men i programmet beskyldes Saxo Bank for at fastsætte prisen overfor den enkelte kunde afhængigt af, hvorvidt ”vi ved”, om den pågældende kunde skal købe eller sælge. Det kan kategorisk afvises. 

I programmet siger en professor:

“Med valuta får kunden en pris på skærmen, men det kan være, at en anden kunde får en anden pris. De kan selvfølgelig ikke sætte dollarkursen op med ti procent, men altså det er jo heller ikke det, man lever af. Du kan jo sagtens tjene gode penge på, at du sætter kursen op måske med nul komma en procent. Det er jo ikke meget i folks øjne, men det er nok til, at du tjener både på købet og salget.”

En sådan praksis ville – hvis det var rigtigt – ikke blot være ”moralsk snyd”, som det ligeledes udtales i programmet, men være decideret ulovligt. Derfor undrede vi os over, at denne noget vilde – og udokumenterede – påstand overhovedet kunne finde vej ind i et TV 2 program. 

For kommentaren blotlægger både TV 2’s og deres kildes manglende indsigt i både Saxo Banks forretning samt basale forhold ved markedet for valutahandel. 

For lægmand kan 0,1 pct., som det nævnes i programmet, synes lidt, men det repræsenterer en enorm prisforøgelse i valutahandel. Markedet for valutahandel – eller FX-markedet som det også kaldes – er kendetegnet ved en meget stor priskonkurrence mellem markedsaktørerne og en høj mobilitet blandt kunderne, der aktivt søger mod de udbydere med de bedste priser. Valutakurser er i øvrigt offentligt tilgængelige. Det ved alle danskere, der har stået i lufthavnen eller den lokale bank og vekslet penge. 

Det er sædvanligt, at markedsaktørerne tillægger et markup på priserne overfor deres kunder, men på hovedvalutaerne (f.eks. EURUSD) udgør et sådant mark-up typisk 0,0035 på hhv. købsprisen og salgsprisen – og ikke 0,1%. Langt fra. 

Det såkaldte spread – forskellen mellem køb- og salgspris – er ligeledes småt og på hovedvalutaerne i størrelsen 0,01 – 0,02 pct.

Altså langt mindre end det, der påstås, ”ikke er meget i folks øjne”. 

Det er værd at bemærke, at Saxo Banks forretningsmodel netop er bygget på at give private kunder adgang til både gennemsigtige priser og likviditet, som ellers tidligere alene var forbeholdt de største banker og virksomheder. 

Det har Saxo Bank vundet adskillige store priser for – og det vinder vi stadig priser for.  

Blot et eksempel fra en artikel i Berlingske i 2007: 

”Ifølge juryen fik Kim Fournais og Lars Seier Christensen prisen, fordi de har "udvist en urokkelig tro på FX retail-branchen og bevist, at succes på Internettet og med onlinehandel er mulig i den digitale tidsalder. Med deres satsning begyndte de og Saxo Bank en trend for hele FX-sektoren. Nu følger næsten alle banker deres eksempel og Saxo Banks succes. Det er en præstation, som FX Week ønsker at anerkende med sin Achievement Award". 
 
Anklagerne om, at vi snyder med prissætningen, er desværre ikke nye – men de er blevet afvist gang på gang. I forbindelse med beskyldninger om netop dette blev Oliver Wyman i 2010, et førende internationalt revisions- og konsulenthus, på foranledning af Finanstilsynet sat til at undersøge, hvorvidt Saxo Banks handler og priser fulgte Best Execution Policy og bankens forretningsbetingelser. Konklusionerne af undersøgelsen blev omtalt i adskillige medier i 2010:

DR skrev i 2010:
”Saxo Bank er nu renset for alle anklager om, at banken har skadet sine kunder og tilsidesat almindelige forretningsprincipper. Det er konklusionen i en uvildig ekspertundersøgelse af banken. Den viser, at banken "ikke systematisk" har prissat sine manuelle ordrer til skade for sine kunder. Ej heller har Saxo Bank overtrådt sine almindelige forretningsbetingelser og Best Execution Policy.
Den viste klart og tydeligt, at Saxo Banks priser var både systematiske, fair og i øvrigt fulgte priserne i markedet.”

Og videre i samme artikel:

”Og Finanstilsynet - der bestilte undersøgelsen er enig. I en ni sider lang redegørelse konkluderer tilsynet, at undersøgelsen frikender Saxo Bank.
- På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Oliver Wymans undersøgelse ikke giver grundlag for at foretage sig videre vedrørende Saxo Banks eksekvering af manuelt eksekverede handelsordrer og heller ikke vedrørende bankens handelssystem, skriver Tilsynet.”

Berlingske skrev således i 2010: 

”Endelig skriver Finanstilsynet, at den uvildige undersøgelse heller ikke i øvrigt har givet anledning til en ændring af Finanstilsynets vurdering af Saxo Banks solvensbehov, så der er tale om en ren frikendelse fra såvel den uafhængige konsulentundersøgelse og Finanstilsynet af Saxo Bank, der er blevet anklaget for at have snydt kunderne ved at lade dem handle til "skæve" kurser.”

Helt generelt vil vi bemærke, at det er utroligt, hvordan en sådan udtalelse fra en professor om, at Saxo Bank skulle snyde med priserne, kan finde vej i ind et program, der tilsyneladende har været researchet på i to år. Særligt set i lyset af, at netop denne grundløse anklage blev bragt af enkelte kunder – og dækket omfattende af danske medier – for mere end 12 år siden, og at konklusionen om - at Saxo Bank var helt og aldeles uden skyld - i øvrigt var krystalklar. 

Carsten Tanggaard versus Finanstilsynet

Til trods for at et internationalt anerkendt revisionsfirma har renset Saxo Bank for alle anklager, mener Carsten Tanggaard, professor i finansiering, at der stadig er grund til at mistanke. Som det fremgår i programmet: 

”Professor Carsten Tanggaard siger, at Finanstilsynet i stedet skulle have undersøgt hele Saxo Banks forretningsmetode og de bagvedliggende algoritmer.”

Men – det er der ifølge TV 2 programmet råd for. For professoren har heldigvis forstået forholdenes faktiske tilstand modsat Finanstilsynet (der i mere end to årtier har haft Saxo Bank under tilsyn), en række udenlandske tilsynsmyndigheder, Oliver Wyman (som er et af verdens førende konsulenthuse indenfor deres område) samt både Sø- og Handelsret og Højesteret. 

Vi ved derudover ikke hvilke ”bagvedliggende” algoritmer, der henvises til. 

Men vi kunne overfor TV 2 oplyse, at Saxo Banks – ligesom andre bankers – handelssystemer er underlagt den løbende tilsynsvirksomhed, der udøves af Finanstilsynet. Det samme gælder ”forretningsmetode”, hvilket heller ikke uddybes eller præciseres yderligere. Vi kunne i øvrigt oplyse til TV 2, at Saxo Bank også udbyder sin "forretningsmetode” direkte i udlandet gennem datterselskaber blandt andet i England, Schweiz, Holland og Singapore (for at nævne de væsentligste). 

Disse datterselskaber er alle underlagt selvstændigt lokalt tilsyn fra hhv. Financial Conduct Authority (England), FINMA (Schweiz), De Nederlandsche Bank (Holland) og Monetary Authority of Singapore (Singapore). 

Det fremstår bemærkelsesværdigt, at TV 2 bygger en præmis op omkring en enkelt person, der mener at have gennemskuet, hvad så mange kompetente myndigheder på verdensplan fortsat ikke har forstået. 

Det kan afslutningsvis bemærkes, at vi er ganske bekendte med Carsten Tanggaards højlydte kritik af Saxo Bank – og ikke mindst Kim Fournais og Lars Seier Christensen på et mere personligt plan. 

Vi har løbende over årene inviteret Carsten Tanggaard til et møde med os, hvor han kunne stille spørgsmål og gå i dialog om både vores ”bagvedliggende algoritmer” og ”forretningsmetode”. Vi har endnu ikke modtaget svar. Men invitationen står stadig. 

Vi respekterer til fulde ytringsfrihed for både kilder, eksperter og alle andre – men når man er et public service-medie, mener vi ikke, at det for meget at stille krav til, at informationer og påstande naturligvis kildekritisk efterprøves og faktatjekkes.