Brown

Brown Advisory Ethical Selection – Kommentar til 2. kvartal 2022

SaxoSelect Commentary
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserAmerikanske aktier
Investeringsstil Fundamentalanalyse med fokus på miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold (ESG)
Afkast for kvartalet-17,23% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelse)23%

Markedsoversigt

Under et vanskeligt andet kvartal for markedet mistede strategien 17,23 procent, lige i hælene på benchmarkindekset Russell 3000® Index, som mistede 16,7 procent. Stærke resultater inden for fast ejendom (særligt American Tower), materialer og informationsteknologi (grundet positionen i Genpact) blev opvejet af svagheder i industriselskaber (United Rentals) og andre aktiespecifikke afkast i løbet af kvartalet. 

I første kvartal af 2022 var verden vidne til et sammenfald af flere forskellige makroøkonomiske problemer, f.eks. pandemien, geopolitisk ustabilitet, inflation og stigende renter – dette skabte et ekstremt komplekst markedsmiljø. Selskabernes resultater i andet kvartal var generelt hæderlige, men forventningerne var i nogen grad præget af forsigtighed. I takt med at kvartalet skred frem, blev resultaterne nedjusteret i forventningen om en mere udfordrende økonomisk situation i de kommende måneder.
 
Når vi ser tilbage på de seneste tre år, har strategien navigeret gennem mange ukendte situationer, og et sammenløb af uvisse situationer vil sandsynligvis fortsætte på kort sigt. I sådanne perioder har Brown Advisory Ethical Selections investeringsteam fortsat tiltro til processen, som på lang sigt har ført til positive afkast i forhold til benchmark, i kraft af grundig sikkerhedsanalyse af selskaber ud fra en bottom-up-tilgang, tilpasning af investeringer på baggrund af ESG-forhold og en gennemtænkt porteføljesammensætning. Dette bør føre til en betydelig forbedring af resultaterne i det lange løb.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

April-10,1%
Maj-0,3%
Juni-7,7%
Siden oprettelsen (marts 2019)38,53%

Positioner med det bedste afkast i 2. kvartal 2022 (bemærk, at det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • American Tower steg efter et svagt første kvartal, da investorerne købte ind på aktiens relative stabilitet under en forventning om store 5G-anlægsinvesteringer. Resultaterne var stærke som forventet.

  • UnitedHealth opnåede bedre resultater end forventet i kvartalet. Styrken var bredt funderet over selskabets forretningsenheder UnitedHealthcare og Optum, og selskabet opjusterede forventningerne til den fortsatte underliggende styrke i kerneforretningen.  Selskabet offentliggjorde også sin årlige bæredygtighedsrapport ved kvartalets afslutning, som indbefattede adskillige nye langsigtede initiativer med fokus på at fremme sundhedslighed og forbedret miljøsundhed. Navnlig udmeldte selskabet et mål om at opnå energineutrale emissioner inden 2035, har bundet sig til videnskabeligt baserede reduktionsmål om nul nettoemission og sigter efter at få dækket 100 procent af sit globale elektricitetsbehov af vedvarende energikilder inden 2030. UnitedHealth gør fortsat fremskridt mod sine langsigtede mål om at udbygge adgangen til pleje, gøre betalingen for sundhedspleje mere overkommelig og opnå bedre sundhedsmæssige resultater.

  • Veeva meldte om et stærkt første kvartal, hvor alle nøgletal oversteg forventningerne, hvilket i høj grad skyldtes fortsat momentum i selskabets kommercielle produkter og produktpakker til forskning og udvikling, og ledelsen opjusterede også forventningerne til året.  Selskabet meddelte, at man havde indgået en af de største handler i selskabets historie med en af de helt store lægemiddelvirksomheder. Disse tre store forretningsmæssige sejre sikrer fortsat Veeva en position som strategisk partner for lægemiddelindustrien. 

  • Genpact meldte om stærk indtjeningsfremgang og stærke resultater på bundlinjen i kvartalet, hvor begge dele lå over forventningerne, og ledelsen opjusterede forventningerne til året. Der er fortsat en god efterspørgsel på outsourcing af forretningsprocesser (BPO), og ledelsen har formået at navigere i det lønpres, som inflationen har givet anledning til.

  • First Citizens klarede sig bedre i kvartalet efter en stærk kvartalsmeddelelse sammenholdt med attraktive værdiansættelsesniveauer.

Positioner med det dårligste afkast i 2. kvartal 2022 (bemærk, at det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • Marvell meldte om stærke resultater i kvartalet og forventningerne var ligeledes positive for julikvartalet. Dog blev selskabets aktie solgt fra med andre aktier med aktiviteter i flere brancher.

  • Amazons svaghed hidrører fra en svag kvartalsrapport for første kvartal og svage forventninger, som i stor udstrækning skyldes meget højere udgifter og ineffektivitet, da virksomheden har udvidet til større kapacitet og ansat flere medarbejdere, end der er brug for, i et forsøg på at følge med den høje Covid-relaterede efterspørgsel sidste år. En aftagende efterspørgsel sammenlignet med sidste år forværrede udgiftspresset.   I løbet af kvartalet kunne vi med glæde høre nyheden fra selskabet om flere projekter for vedvarende energi, hvilket øger Amazons vedvarende energiportefølje til næsten 30 procent, som er på vej mod at nå de 100% i 2025 – fem år før 2030-målet.

  • Alphabet klarede sig en smule dårligere end gennemsnittet i kvartalet, hvor investorerne begyndte at bekymre sig om recession, som vil få betydningen for forbruget på annoncering. Baseret på vores kontroller oplever YouTube nogen svaghed grundet brandets annonceringseksponering og dårlig direkte respons sammenlignet med 2021. Vi har været gennem en periode med nedlukninger, hvor folk blev hjemme, samt hjælpepakker, som bliver svær at matche i 2022.

  • Trods en udmelding om stærke kvartalstal faldt United Rentals-aktien med rødder i investorstemningen, da der tales mere og mere om en mulig recession. Selskabets CFO meddelte også sin afgang i kvartalet, hvilket fik investorerne til at sætte spørgsmålstegn ved selskabets langsigtede udsigter.

  • KKR klarede sig dårligere end gennemsnittet sammen med andre kapitalforvaltere på baggrund af et vanskeligt marked, mens KKR også har en kapitalmarkedsforretning, som investorerne frygtede ville blive svækket.

Ændringer i porteføljen gennem hele kvartalet

Der skete ingen ændringer i porteføljebeholdningen i løbet af kvartalet.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.