Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Guide: Fordele og ulemper ved at investere i passivt forvaltede investeringsfonde
Funds
Saxo Bank
Hvis du planlægger at investere dine penge, er det ofte et klassisk træk at investere dem i aktier, hvor du får en økonomisk gevinst, hvis du kan sælge dem til en bedre kursværdi eller få udbetalt et årligt udbytte (hvis der er tale om udbytteaktier).
Med aktier køber du nemlig en direkte ejerandel af den pågældende virksomhed. Du har dog også en række andre investeringsmuligheder – som f.eks. forskellige fonde, hvor du ikke køber ejerandele i én virksomhed, men derimod investerer i selve fonden. Den enkelte fond spreder dens midler fra den samlede investeringspulje over flere investeringsobjekter og spreder således også risikoen.
De enkelte fonde kan have forskellige strukturer og kan f.eks. enten være aktivt forvaltede eller passivt forvaltede.
I denne guide får du en introduktion til dine forskellige muligheder for at investere i aktive og passive investeringsfonde, ligesom vi afklarer de vigtigste begreber, så du er godt rustet til at føje investeringsfonde til din portefølje.
Hvad er en fond?
Du har sikkert hørt ordet ”fond” et utal af gange – men ved du, hvordan en fond fungerer i praksis?
En fond kan bedst defineres som en ”selvstændig juridisk enhed”, og fonde kan være både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende. Der stilles uanset hvad en række juridiske krav til fondene, og de bliver kontrolleret af hhv. Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen.
De fungerer som tilsynsmyndigheder, da der aldrig er en officiel ejer af den pågældende fond. Der udpeges dog en ledelse, der tager styringen for de forskellige aktiviteter.
En af de vigtigste opgaver for en fond er at administrere midler og få beløbet til at vokse over tid. Pengene kan investeres i alt fra velgørenhed til bæredygtige projekter og aktier, alt efter vedtægterne.
I investeringsregi bruges det bredere begreb investeringsfonde, hvor en af de specifikke underkategorier er investeringsforeninger med dansk forvaltning. Her samles der midler fra investorerne, så der kan investeres i forskellige investeringsobjekter. Det kan være alt fra ejendomme til obligationer og aktier. Investeres midlerne kun i aktier, er der tale om en aktiefond.
Uanset hvilken type investeringsfond der er tale om, er det kendetegnende for disse fonde, at de spreder deres investeringer på et bredere felt af virksomheder og aldrig sætter alt på ét bræt. Det er også derfor, at mange nye investorer ser fonde som et godt investeringsobjekt, hvis man vil undgå at sætte alle pengene på enkelte virksomheder.
Med andre ord fungerer en investeringsfond som en samlet pulje af flere investorers penge. Når du investerer i en fond, ejer du en andel af denne pulje, der svarer til størrelsen på din investering. Ved at investere gennem en investeringsforening modtager du investeringsbeviser, som bekræfter din andel i fonden. Fondens afkast, omkostninger og eventuelle tab fordeles mellem dig og de øvrige investorer i forhold til jeres respektive andele. Du får ganske enkelt en større diversificering af din investeringsportefølje.
Hvad er aktivt og passivt forvaltede fonde?
Så hvem i fonden bestemmer, hvad der skal investeres i? Et yderst relevant spørgsmål, når man nu lægger sine penge i hænderne på en ekstern part.
Her skal man være opmærksom på to termer: aktivt forvaltede fonde og passivt forvaltede fonde.
Aktivt forvaltede fonde
Er fonden aktivt forvaltet, vil fonden have en række investeringseksperter tilknyttet, der træffer beslutning om, hvad der skal investeres i. Investeringerne bygger grundlæggende på menneskelig vurdering, og eksperterne vurderer løbende, hvor det er bedst at lægge pengene.
De vurderer dels ud fra deres ekspertise, dels ud fra deres forudsigelser om markedet og dels på baggrund af en række forskellige investeringsstrategier.
De kan bl.a. bruge interne data og analyser til at identificere undervurderede aktier, ligesom de kan bruge deres platform til at reagere hurtigere på nyheder og eventuelle fald i kurserne, end det f.eks. er muligt for private investorer.
Disse investeringseksperter vil også have et øje for, hvornår det er tid til at sætte penge i cykliske aktier, og hvornår der skal tages en mere defensiv strategi. Eller hvornår det bedst kan svare sig med en rebalancering af investeringsporteføljen.
Investeringseksperterne kan også sammensætte porteføljen ud fra forskellige risikoparametre, og her kan man vælge at inddrage Beta-værdien for de forskellige aktier.
Betaværdi og Flow of Funds
Betaværdien er et mål for en akties kursfølsomhed sammenlignet med det øvrige aktiemarked – og om der dermed er en større eller lavere risiko ved at inddrage aktien i porteføljen. Markedet er sat til at have en betaværdi på 1 - herfra har de enkelte aktier fået en værdi alt efter, hvor meget de svinger i forhold til aktiemarkedet.
Værdien kan dog både ligge under og over 1, hvor risikoen vil være hhv. lavere eller større end resten af markedet.
Smart Beta er et andet begreb brugt af investeringseksperterne. Det refererer til investeringsfondenes særlige aktiestrategi med at udvælge aktierne ud fra flere risikofaktorer, herunder Beta, så der genereres det bedst mulige afkast.
I de aktivt forvaltede investeringsfonde kan man også lave den nødvendige research på baggrund af Flow of Funds (FOF). De bedste investeringsfonde vil være dem, der har præsteret et godt og stabilt økonomisk resultat over en længere periode, ikke kun ét år eller to. Det kan her være yderst interessant at se nærmere på forhold som gæld, kapitaltilførsel og investeringer ift. markedet: alle disse data er vigtige parametre for virksomhedens FOF.
Ekstra omkostninger på aktivt forvaltede fonde
Det siger næsten sig selv, at det koster penge at lade investeringseksperter udføre dette grundige arbejde manuelt, og der er derfor også en ekstraudgift, du skal betale som investor i aktivt forvaltede investeringsfonde. Det er absolut en af de største ulemper ved at vælge denne type investeringsfonde sammenlignet med de passivt forvaltede.
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) kan ligge på 4-5% for aktivt forvaltede investeringsfonde, mens niveauet gerne ligger omkring 0,3-0,8% for de passivt forvaltede.
Fordelen er imidlertid, at du får personlig sparring og et menneskeligt perspektiv på de aktuelle trends. De aktivt forvaltede investeringsfonde vil aldrig have et ønske om ”bare” at klare sig på lige fod med markedet – de går efter at slå markedet, så der kan være en ekstra fordel ved at satse på denne type fonde.
Det gælder alt i alt om at skabe et højere afkast end markedsgennemsnittet. Statistikkerne er i den forbindelse en ærlig sladrehank – det har nemlig historisk set vist sig, at de aktivt forvaltede investeringsfonde har haft det svært med at slå markedet. Husk, at historisk afkast ikke nødvendigvis indikerer fremtidige resultater og ikke skal bruges som den eneste beslutningsfaktor.
Den menneskelige sparring bør som udgangspunkt være den vigtigste forudsætning for at vælge de aktivt forvaltede investeringsforeninger – selvom der selvfølgelig altid vil være dén risiko, at investeringseksperterne ikke læser markedet korrekt og tager fejl i deres forudsigelser. Som med alle andre investeringer gælder det nemlig, at aktiefondens historiske afkast ikke garanterer fremtidig performance, og at eksperterne ikke nødvendigvis altid kan forudse markedsbevægelser korrekt.
Passivt forvaltede fonde
Modpolen til de aktivt forvaltede fonde er passivt forvaltede fonde. De defineres også ofte som passive indeksfonde.
Her er investeringseksperterne sat til side til fordel for teknologien, hvorfor investorerne blot skal betale et mindre administrationsgebyr.
Indeksfonden vælger på forhånd, hvilket aktieindeks man ønsker at følge, og så er det ellers op til teknologien at få investeret i de aktier, der lægger sig i slipstrømmen af markedsgennemsnittet for dette prædefinerede indeks. Målet er ganske enkelt at hente det forventede afkast og ikke som sådan slå markedet med en række forskellige strategier som ved de aktivt forvaltede fonde.
Det gælder “kun” om at kunne matche markedet.
Hvad er et aktieindeks?
Aktieindeks refererer specifikt til, at aktier grupperes i forskellige indekser, hvoraf de mest kendte omfatter S&P 500 med de 500 største børsnoterede selskaber fra USA, C25 med de 25 mest handlede aktier fra Københavns Fondsbørs og NASDAQ-indekset med aktier fra NASDAQ-børsen.
Eftersom indekserne tæller forskellige typer aktier, vil der også være forskellige markedskræfter på spil, og det er disse, de passive investeringsfonde forsøger at aflæse.
Ulempen ved de passive investeringsfonde er naturligvis, at du ikke får den samme personlige interaktion med fysiske investeringseksperter, som vil kunne tilpasse sig markedet og forebygge tab ved at rotere hurtigt rundt på porteføljen.
De passivt forvaltede investeringsfonde vil generelt i større grad “blot” følge markedet og ikke have den samme fleksibilitet og således også opleve tab, når resten af markedet gør det. Dermed ikke sagt, at de aktivt forvaltede fonde ikke kan opleve tab – men de har generelt muligheden for at reagere mere agilt på markedsændringer.
De aktive investeringsfonde vil være mere tilbøjelige til at gå efter det højere afkast, mens passive investeringsfonde generelt sigter mod det mere gennemsnitlige resultat. Det er dog naturligvis et generelt billede, da de bedste passive investeringsfonde rent faktisk forsøger at skabe et større afkast end markedet.
Hvordan investerer jeg i fonde?
Fonde er typisk interessante for en bred vifte af investorer. Det gælder især, hvis du søger et stabilt afkast over en længere periode og ikke har lyst til at tage stor risiko. Da du ikke skal investere i enkeltaktier, vil du også kunne komme i gang for ret små summer – perfekt for dig, der gerne vil begynde i det små og lære markedet at kende.
Vi kigger nu på, hvordan du helt konkret kan komme i gang med at investere i fonde, herunder investeringsforeninger. Der findes nemlig mange forskellige typer fonde, og det giver dig derfor også mulighed for at investere i forskellige varianter alt efter hvad der passer til dig og dine behov.
Dine andele i fonde kan købes direkte gennem børsmarkedet, men også via diverse investeringsplatforme og børsmæglere. Vælger du at oprette en Månedsopsparing gennem bl.a. Saxo Bank, vil det altid være fonde, du investerer i.
Eftersom investeringsforeninger ikke er børsnoterede, har de heller ikke en officiel kursværdi. De forhandles derimod på baggrund af en såkaldt NAV-værdi, der reguleres én gang dagligt og ikke løbende som med aktiekurser.
Denne Net Asset Value-værdi (NAV-værdi) er et nøgletal, når man skal vurdere en investeringsforening og de respektive aktiver i fonden, når både gæld og andre driftsomkostninger er fratrukket. Bliver der på én enkelt dag købt adskillige andele i fonden, vil det kunne have en afgørende betydning for, hvor meget fonden er værd her og nu.
Reelt set er det muligt at købe sig ind i en investeringsforening på et tidspunkt, hvor du ikke kender den aktuelle værdi, da NAV-værdien som sagt kun bliver opdateret én gang dagligt. Så den fastsatte værdi kendes først sidst på dagen.
Der findes både aktive og passive investeringsforeninger. Men der er også andre måder, du kan investere i fonde – og her kommer der et nyt begreb på banen: ETF.
Sådan investerer du i ETF’er
Forkortelsen “ETF” står for Exchange-Traded Funds og kan bedst oversættes som børsnoterede fonde på dansk. Dette omfatter primært udenlandske fonde, og du får derfor også adgang til langt flere investeringsalternativer end med de dansk forvaltede investeringsforeninger.
Disse ETF’er følger typisk et indeks og bliver handlet på børsmarkedet, præcis som du kender det fra aktier, der styres af udbud og efterspørgsel. De har modsat investeringsforeninger kurser, der hele tiden ændrer sig. Langt de fleste ETF’er har en passiv investeringsstrategi, men du kan også finde og investere i ETF’er, som aktivt forsøger at slå markedet.
ETF’er er er blevet utrolig populære blandt investorer, da de kan handles hurtigere, nemmere og generelt til mere præcise priser end investeringsforeninger. ETF’er har også flere forskellige fordele som f.eks. lavere administrationsgebyrer end investeringsforeninger, da de typisk er passivt forvaltede. De kan dog i sjældne tilfælde være aktivt forvaltede.
Selvom du er klar til at overlade dine penge til fonde, der tager beslutningerne for dig, kan du inden din investering i ETF’er sagtens være med til at sætte dit præg på, hvilken type virksomheder du finder interessante. Husk, at også investering i ETF'er indebærer risiko for at tabe dine penge, og at fremtidigt afkast aldrig er garanteret.
Måske vil du købe dig ind i de fonde, der primært køber bæredygtige aktier. Og måske foretrækker du, at aktierne skal komme fra det internationale marked – f.eks. det amerikanske eller japanske teknologimarked? Uanset hvad kan du opnå dit mål med ETF’er, da de typisk er segmenteret inden for ét bestemt område.
Den enkelte ETF kan dække over flere tusinder aktier, og det vil derfor være en noget billigere tilgang, end hvis du selv skulle købe aktier enkeltvis. Et ekstra plus er, at processen er relativt automatiseret, uanset om du investerer i ETF’er eller investeringsforeninger.
Du tjener penge på ETF’er og investeringsforeninger ved at sælge dine andele til bedre priser end du købte dem for. Der kan dog også være mulighed for at hente udbytte fra fonde.
Ud fra vedtægterne vil det fremgå, hvor stor en procentdel af udbyttet der skal tilbagebetales til aktionærerne. Vær dog opmærksom på, at det langt fra er alle fonde, der udbetaler udbytte.
For at vide om fonden udbetaler udbytte, skal du holde øje med betegnelserne distribuerende (med udbytte) og akkumulerende (uden udbytte).
Udbytte udbetales typisk én gang årligt, men der findes undtagelser, da nogle fonde kan vælge at udbetale udbytte flere gange årligt. Det vil altid stå i vedtægterne.
Kurtage, omkostninger og vekselgebyrer
Når du handler en ETF, er der flere omkostninger, du bør være opmærksom på:
- Kurtage. Dette er et gebyr, som din bank eller investeringsplatform tager for at udføre dine køb og salg. Kurtagen kan variere fra bank til bank og afhænger ofte af størrelsen på din handel.
- Årlige administrationsomkostninger. De fleste ETF'er har en årlig omkostningsprocent, som dækker udgifterne til forvaltning og administration af fonden. Denne sats er normalt lav sammenlignet med traditionelle investeringsforeninger, da ETF'er ofte er passivt forvaltede.
- Vekselgebyrer. Hvis ETF'en handles i en anden valuta end din basisvaluta (fx DKK for danske investorer), vil du ofte skulle betale et vekselgebyr ved køb og salg. Dette gebyr kan være en procentdel af handelsværdien eller et fast beløb, afhængigt af din bank.
Disse omkostninger kan være med til at påvirke dit samlede afkast, så det er vigtigt at tage dem i betragtning, når du investerer i ETF'er.
Hvordan beskattes jeg af investeringer i ETF?
Investeringer i fonde er for de fleste en mere langsigtet investering – måske med økonomisk uafhængighed for øje.
Du skal dog være opmærksom på også at indregne skat i regnskabet – og skattereglerne er ikke nødvendigvis de mest simple, da der ofte er flere principper i spil. Vi anbefaler, at du altid holder dig opdateret på reglerne, da de kan have stor indflydelse på, hvor meget du kan tjene på din investering. Samtidig kan skattereglerne ændre sig løbende, og dine personlige forhold kan også påvirke, hvor meget du skal betale i skat.
Lagerbeskatning af ETF’er
Lad os forestille os, at du har investeret i ETF’er, der nu indgår i din aktieportefølje. Her vil du blive beskattet ud fra princippet om lagerbeskatning.
Det betyder, at du skal betale skat årligt af den merværdi, dine ETF’er genererer – og ikke først ved et salg. Du skal derfor kunne lægge penge fra til skat årligt. Du skal være særligt opmærksom på, at hvis dine ETF’er udbetaler udbytte, vil denne værdi også indgå i skatteregningen, da der er tale om en udbytteskat.
Satserne for 2024 ligger på 27% for de første 61.000 kr. af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 61.000 kroner.
Mens ETF’er altid bliver beskattet efter lagerprincippet, kan andele i investeringsforeninger både blive beskattet efter lagerprincippet og realisationsprincippet. Det afhænger af, om der bliver betalt udbytte, og hvilken type aktiver der indgår i investeringsforeningens portefølje. Ved realisationsprincippet bliver der først opkrævet skat i det øjeblik, du sælger.
En kort opsummering. Fonde er kendt for at sprede deres investeringsrisiko, da de ikke fokuserer på enkeltaktier, men i stedet opkøber et stort antal aktier i mange virksomheder. Det overordnede begreb er “investeringsfonde”, hvoraf investeringsforeninger og ETF’er er to forskellige typer investeringsfonde.
Investeringsforeninger kan være både aktivt forvaltede fonde og passive indeksfonde, mens en ETF typisk er en passivt forvaltet investeringsfond, der er børsnoteret og derfor sælges til svingende kursværdier.
Vil du læse mere om ETF’er og investeringsforeninger, kan vi anbefale, at du læser vores andre guides om emnet.