CFDs

Hvad er marginhandel?

Saxo

Oversigt:  Få mere ud af din kapital med større købekraft - men brug den med omtanke.

Uanset om du er nybegynder, rutineret eller ekspert på finansmarkederne, ved du, at den gode handel især handler om timing. Det gælder om at være klar til at få mest muligt ud af de muligheder, markedet byder på, og det er her, marginhandel kommer i spil. Sørg dog for at være sikker på, at du forstår både fordele og risici ved marginhandel.

- Mere valuta for pengene 

Når du handler, er din investeringskraft ofte lig med beløbet på din handelskonto. Med marginhandel kan du dog øge din købekraft, så du kan handle for mere, end du har stående på kontoen, når mulighederne opstår. 

Den øgede købekraft kommer fra børsmægleren, der udlåner ekstra kapital, når du åbner din position. Kort fortalt investerer du selv en procentdel af den samlede position, og mægleren stiller så de ekstra midler til rådighed. 

Hvis du er ny på finansmarkederne, bør du være endnu mere forsigtig med den øgede købekraft. Handel med margin kan både øge dine afkast men også forstørre dine tab. Du kan betragte marginhandel som et tveægget sværd: Eftersom både op- og nedture er uundgåelige, når man handler, er det dobbelt så vigtigt, at du har en disciplineret tilgang til markederne. Når du er ved at have din strategi helt på plads, er du klar til at tage større positioner. 

- Spred dine investeringer – og din risiko 

Rutinerede tradere er trænet i at finde nye muligheder i markederne. Det kan være aktier fra forskellige sektorer eller regioner eller andre aktivklasser, som man holder øje med. Så hvordan vælger man? Med marginhandel behøver du ikke nødvendigvis at vælge muligheder fra. 

Den øgede købekraft, der kommer med marginhandel, frigør tilgængelig kapital på din konto, så du kan åbne flere positioner ad gangen. Du kan eksempelvis bruge en del af din kørekraft på at købe en aktie, der netop er brudt igennem en modstand fra en teknisk analyse, og samtidig tage en valutaposition, når der kommer en jobrapport fra USA. 

- Den grundige strategi 

Marginhandel handler dog ikke udelukkende om at få mere smæk for skillingen. For rutinerede tradere kan det ofte være en vigtig del af, hvordan man styrer sin risiko. At sprede sin risiko betyder typisk, at man har mere end blot aktier i sin portefølje – det kan være valutaer, indekser eller råvarer som guld eller olie. Her kan man overveje CFD’er (Contracts for Difference), FX-kryds, futures eller optioner.

Med marginprodukter kan du desuden tage shortpositioner. Det betyder, at du kan tjene afkast på faldende kurser, ligesom du kan afdække risikoen ved dine eksisterende positioner ved at shortsælge en aktie eller sågar et helt indeks som FTSE 100 eller S&P 500 med en marginhandlet CFD. 

Uanset hvor rutineret du er som trader, kan marginhandel hjælpe dig med at løfte hele din strategi. Men husk, at købekraft og risiko går hånd i hånd. Så sæt dig grundigt ind i markederne og sørg for altid at handle med omtanke. 

CFD'er er komplekse instrumenter og er forbundet med en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 75 % af alle detailinvestorer mister penge, når de handler CFD'er via denne udbyder. Du bør overveje, om du har forstået, hvordan CFD'er, valutaprodukter og vores øvrige produkter fungerer, og om du har råd til at løbe risikoen for at miste dine penge.

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.