Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
AstraZeneca: Fra patentkrise til leder inden for onkologi
Peter Garnry
Chefstrateg
De vigtigste punkter
- Strategiske skift og fokus på R&D: Efter en udfordrende periode i begyndelsen af 2010'erne gennemgik AstraZeneca en betydelig omstrukturering for at øge investeringerne i forskning og udvikling med fokus på at genopbygge sin lægemiddelportefølje, især inden for onkologi. Dette strategiske skift, som blev ledet af CEO Pascal Soriot fra 2013 og fremefter, positionerede virksomheden til fremtidig vækst.
- Lederskab inden for onkologi: Virksomhedens koncentrerede indsats inden for onkologi har båret frugt, og onkologi er blevet det mest kritiske segment, som stod for 37 % af omsætningen i FY23. AstraZenecas førende onkologiske lægemidler, herunder Tagrisso, Lynparza, Imfinzi og Calquence, har drevet en betydelig vækst i omsætningen.
- Modstandsdygtige resultater og langsigtet vision: Selvom AstraZeneca stod over for en udfordring med patenter og et fald i omsætningen på 30 % fra FY11 til FY18, har virksomhedens fokus på forskning og udvikling og strategiske opkøb, som Alexion til porteføljen af sjældne sygdomme, ført til en betydelig genopretning. Virksomhedens engagement i innovation og en robust onkologisk pipeline har til formål at omdefinere kræftbehandling og fordoble omsætningen til 80 milliarder dollars inden 2030.
En rivende udvikling
For at forstå, hvorfor AstraZeneca er blevet den fjerde mest værdifulde virksomhed i Europa og en af de bedste virksomheder i verden, må vi gå i historiebøgerne.
AstraZeneca blev dannet i 1999 ved en sammenlægning af to virksomheder, Astra AB i Sverige og Zeneca Group PLC i Storbritannien. De tidlige 2000'ere var fokuseret på ekspansion gennem opkøb som MedImmune i 2007 og forskning i onkologi, som senere skulle vise sig at være de tidlige frø til virksomhedens nuværende succes. I 2010'erne foretog virksomheden et strategisk skift efter en negativ periode fra 2010-2012, hvor stemningen blandt investorerne var forsigtig, fordi AstraZeneca stod over for udløb af flere vigtige lægemidler som Nexium og Seroquel. Virksomheden iværksatte en omfattende omstruktureringsplan for at imødegå det økonomiske pres og skabte økonomisk plads til at øge F&U og genopbygge pipelinen af lægemidler.
I 2013 blev der udnævnt en ny administrerende direktør, Pascal Soriot (som stadig er administrerende direktør i dag), og han fokuserede virksomheden på tre terapiområder: onkologi, hjerte-kar- og stofskiftesygdomme og luftvejssygdomme. I de følgende år fra 2014-2016 lancerede AstraZeneca flere nye lægemidler som Tagrisso til lungekræft og Lynparza til æggestokkræft. Aktiekursen steg, og AstraZeneca blev i al hemmelighed en højkvalitetsaktie med vækstkarakteristika. Den globale berømmelse kom under COVID-19-pandemien, da AstraZeneca i samarbejde med University of Oxford udviklede en tidlig COVID-19-vaccine. Onkologi er fortsat det vigtigste forretningssegment for AstraZeneca, der står for 37 % af omsætningen i FY23, og lægemiddels-pipelinen inden for onkologi er det, som markedet er begrejstret for i 2024.
AstraZenecas fokus på R&D uanset en patentkløft eller faldende omsætning er godt illustreret i dette diagram, der viser, at R&D i procent af omsætningen steg fra FY09 til FY18 på trods af, at omsætningen faldt med 31%, hvilket understreger, at omstruktureringen af virksomheden blev foretaget for at skabe plads til at fastholde R&D på absolutte niveauer så længe som muligt. Denne strategi viste sig at være korrekt.
Førende inden for onkologi
Da CEO Pascal Soriot flyttede det strategiske fokus til onkologi i 2013, leverede divisionen kun 11,8 % af omsætningen svarende til 3 mia. dollars i omsætning i FY14. FY11 står som et afgørende år i AstraZenecas historie, da det var det regnskabsår, hvor omsætningen toppede med 33,6 mia. dollars drevet af det succesfulde lægemiddel Crestor (behandling af forhøjet kolesterol), som alene udgjorde 20 % af omsætningen med 6,6 mia. dollars i omsætning. Fra FY11 til FY18 faldt omsætningen i alle årene undtagen FY14, hvor Crestor gik fra en omsætning på 6,6 mia. dollars til 1,1 mia. dollars i FY23. Så på trods af et fald i omsætningen på 11 mia. dollars steg udgifterne til forskning og udvikling faktisk for at opbygge fremtiden, hvilket var et meget modigt træk fra ledelsens side.
Afkastet af den investerede kapital (ROIC) lå på omkring 35 % i årene 2008-2011, før det kollapsede til mere beskedne 5-10 % i årene med faldende omsætning. I 2020 med den vellykkede COVID-19-vaccine stiger omsætningen og overskuddet markant, og ROIC stiger til 15 %, hvilket er det niveau, hvor kvalitetsstemplet kommer tilbage. Derefter falder det til det laveste punkt i 15 år i 2021, hvor det opkøber Alexion for at få adgang til dets portefølje af sjældne sygdomme for 39 mia. dollars, hvilket fordobler den investerede kapital til omkring 73 mia. dollars. Fordi Alexion er en vækstvirksomhed, stiger den investerede kapital meget mere end driftsindtægterne, og som følge heraf falder ROIC til kun 2 %. Det er siden kommet op på 12 % i FY23, og med den nuværende kurs forventes det, at ROIC fortsat vil blive forbedret i de kommende år.
Det var FY18, der var vendepunktet for AstraZeneca, da blødningen stoppede, og væksten inden for onkologi tog over. Onkologi går fra 3 mia. dollars i Fy14 til 6 mia. dollars i FY18 til 17 mia. dollars i FY23 med de fire største lægemidler Tagrisso (lungekræft), Imfinzi (lunge- og blærekræft), Lynparza (kræft i æggestokkene) og Calquence.
Hjerte-kar-divisionen, hvor Crestor tidligere var det store lægemiddel, har siden vendt udviklingen og er vendt tilbage til vækst i FY19, hvor især Farxiga (mod diabetes og hjertesvigt) vokser hurtigt.
Hvad er opskriften?
Når man ser på AstraZenecas aktiekurs siden december 2003, er det imponerende. Det samlede afkast har været 11,9 % på årsbasis sammenlignet med 7,9 % på årsbasis for MSCI World Index. Det er 4 %-point alfa over to årtier. Det er på trods af et fald i omsætningen på 30 % undervejs og en udfordring med patenter. Denne ekstraordinære udvikling for en aktie, som ingen ønskede at eje i 2010-2012, viser, at der faktisk er noget unikt ved AstraZeneca.
Når man ser tilbage, er det tydeligt, at CEO Soriot og hans lederskab gennem 10 år er en af de vigtige ingredienser i opskriften hos AstraZeneca. Det kræver et fantastisk ledelsesteam at navigere i en så vanskelig overgang og samtidig planlægge for fremtiden og fastholde markedets forventninger til fremtiden. Beslutningen om at fordoble satsningen på forskning og onkologi var et modigt træk, men i sidste ende også det, der har banet vejen for, hvad AstraZeneca er blevet og vil blive i de kommende år.
Den onkologiske pipeline er solid, og AstraZeneca har en ambition om at definere kræftbehandling på ny og en vision om at eliminere kræft som dødsårsag. Det er virksomhedens nordstjerne og det, der styrer dens investeringer og forskning og udvikling. Virksomheden meddelte for nylig, at den har til hensigt at fordoble omsætningen til 80 mia. dollars inden 2030 drevet af sin onkologidivision og det, der kaldes kombinationslægemidler. Det, investorerne kan lære af AstraZeneca, er et klogt og stabilt ledelsesteam, målrettet fokus på forretningen og et intenst fokus på R&D uanset kortsigtede fald i forretningen. Grundlæggende skal man tænke langsigtet og holde kursen.
Hvad er risiciene for AstraZeneca?
De største risici for enhver medicinalvirksomhed er følgende:
- Risici i forbindelse med lovgivning og overholdelse af regler: Forsinkelser eller manglende godkendelse af nye lægemidler hos myndighederne.
- Patentudløb og generisk konkurrence: Det er noget, AstraZeneca har oplevet før, og det er en af de største risici for enhver medicinalvirksomhed.
- R&D: Fejlslagne lægemidler i forskellige forsøgsstadier. AstraZeneca bruger mange penge på forskning og udvikling og har derfor en høj risikoprofil, hvis disse projekter ikke udmønter sig i nye lægemidlers.
- Markeder og regeringer: Generel konkurrence kan lægge et pres nedad på lægemiddelpriserne, og statslig prisfastsættelse på lægemidler kan i væsentlig grad svække fortjenesten på nogle lægemidler.
- Operationelt: AstraZeneca er en global medicinalvirksomhed med en global forsyningskæde og kan opleve driftsmæssige konsekvenser af enten afbrydelser af vigtige forsyninger eller endda cybersikkerhedsangreb.
Hvad definerer en kvalitetsvirksomhed?
Kvalitetsvirksomheder kan defineres på mange forskellige måder ligesom værdi. MSCI, som er verdens største udbyder af aktieindekser, har defineret det ved hjælp af tre grundlæggende variabler - afkast på egenkapital, gæld i forhold til egenkapital og indtjeningsvariabilitet. Denne definition giver mening, fordi den kan anvendes på alle virksomheder, uanset hvilken sektor de er en del af. Definitionen lægger vægt på rentabilitet i forhold til den indsatte egenkapital, gearingsgrad (mindre gældsætning i forhold til egenkapitalen er godt) og til sidst forretningens forudsigelighed, hvor mindre varians i indtjeningen er en god ting. I vores tidligere aktieanalyser har vi også fundet ud af, at jo lavere indtjeningsvariabilitet en virksomhed har, jo højere bliver dens værdiansættelse, så det er en kvalitetsmarkør.
I vores aktieanalyse "Top quality companies and how to decode their traits" fokuserede vi på afkastet af den investerede kapital (ROIC) i forhold til kapitalomkostningerne (WACC) som det vigtigste mål for at identificere kvalitet. Dernæst forklarede vi, at omkring halvdelen af de virksomheder, der har den højeste ROIC, ser deres ROIC falde fra top til bund i løbet af tre år på grund af konkurrence eller ændrede teknologier. Det er den kvalitetsfælde, som investorerne skal undgå. Det handler om at finde varig kvalitet. "De 7 kræfter" er en god tilgang til at analysere, om en virksomhed har varige egenskaber eller ej. Endelig kan en virksomhed have en stabil spredning i ROIC minus WACC med en ROIC, der ikke ligger i den absolutte top, og stadig være en fænomenal aktie for aktionærerne. Alt, hvad det kræver, er, at virksomheden kan investere en masse i forretningen. Historisk set var Walmart præcis sådan et tilfælde.
Det interessante ved at undersøge kvalitetsvirksomheder er, at man ikke kan sætte det hele på formel. Du skal tænke over virksomheden, dens produkter, virksomhedens strategi, branchens drivere, teknologier, der styrker eller svækker virksomheden, for i sidste ende handler de store afkast om ændringer i forventningerne til virksomheden.