Teknisk analyse - Tesla etablerer bullish trend med potentiale til kurs 225
Kim Cramer Larsson
Teknisk analytiker, Saxo Bank
- Tesla har etableret en bullish trend med potential til kurs 225, men der er stærke modstandsområder tæt på, der kan ødelægge kursfesten
Tesla har etableret en bullish (positiv) trend ved at lukke over kurs 188,14 og i går testede aktien modstanden omkring kurs 198,87.
Styrkeindikatoren Relative Strength Index (RSI) lukkede over 60, hvilket betyder den nu udviser positivt sentiment, der understøtter den bullish trend.
En trend, der sandsynligvis vil fortsætte højere mod det stærke modstandsområde 204-207.83, hvor det faldende 200 dages glidende gennemsnit vil give dette modstandsråde yderligere styrke
Hvis Tesla lukker en handelsdag over kurs 207, er der potential op til omkring kurs 226
For at neutralisere den bullish trend vil en lukkekurs under 176,92 være påkrævet. En lukkekurs under 167,75 vil betyde at Tesla etablerer en bearish (negative) trend
En svag stigning i handelsvolumen understøtter også den bullish kursudvikling
På mellemlang sigt (ugegrafen - LH betyder Lower Highs og LL betyder Lower Lows, og illustrerer, hvordan Tesla er i en bearish trend, list ligesom en trappe) vil Tesla også etablere en bullish trend, hvis aktien lukker en uge over kurs 198,87 dvs. den negative trend vil være ændret
Der er dog stærke modstande foran for Tesla, hvis dette scenarie udspiller sig.
De glidende gennemsnit 55 og 100 er faldende, hvilket indikerer en underliggen bearish sentiment i aktien, og det 200 glidende gennemsnit, der dog lidt endnu er svagt stigende vil give stærk modstand omkring kurs 225-230
Dertil udviser ugentlig RSI stadig negativ sentiment og skal lukke over 60 for at skifte til positivt sentiment.
Men hvis Tesla lukker over kurs 205,60 vil RSI sandsynligvis lukke over 60 og dermed skifte til positivt sentiment, hvilket vil understøtte yderligere bullish potentiale for Tesla