Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Atomkraftaktier brager op, men er der mere at komme efter?
Fokusaktie 4 minutter at læse
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Atomkraftaktier brager op, men er der mere at komme efter?
Grønne aktier inden for vind- og solenergi har haft et par hårde år, når man ser på deres kursudvikling. Herhjemme kan den skuffende udvikling tydeligt ses i aktiekurserne hos f.eks. Vestas eller Ørsted, der er nede henholdsvis 55 % og 70 % siden deres top i starten af 2021.
Atomkraft der, efter energikildens Co2 generering, også kan betegnes som en grøn energiform, har omvendt klaret sig rigtig godt.
På mange måder lader det til, at der igen er ved at komme politisk og kommerciel opbakning til brugen af atomkraft, og senest har Microsoft meldt en aftale ud, hvor de vil købe alt elektricitet de næste 20 år fra genåbningen af ”Three-mile Island” værket, der var centrum for USA's største atomkatastrofe i 1979.
Den store efterspørgsel efter stabil strøm kommer blandt andet på baggrund af væksten indenfor datacentre til udviklingen af kunstig intelligens, og her har Microsoft i de kommende år planlagt at åbne flere store datacentre, der alle skal bruge meget store mængder elektricitet.
Som det kan ses nedenfor, har den mere positive stemning omkring atomkraft, samt en forventning om at USA i de kommende år generelt skal bruge meget mere elektricitet betydet, at visse aktier inden for forsyningssektoren er steget markant i 2024.
De 5 virksomheder vist på grafen nedenfor, har de færreste danskere nok hørt om, men Constellation Energy, Vistra, Public Service Enterprise Group (PSEG), NextEra Energi og Talen Energi, er alle oppe mellem 37 % og 217 % i 2024.
Det de 5 virksomheder har til fælles, er at de alle producerer atomkraft. Selvom de 5 virksomheder har forskellige energikilder i deres portefølje, er de, som vist nedenfor, top-5 energiproducenter indenfor atomkraft i USA. Constellation Energy er med 22,1GW den suverænt største spiller indenfor atomkraft i USA, og det er ligeledes dem, der ejer og genåbner Three-mile Island værket sammen med Microsoft.
Som vist nedenfor skyldes det store fokus på energigenerering i USA samt genåbninger af atomkraftværker, at elektricitetsforbruget frem mod 2030 er ventet at vokse markant. Ifølge Constellation Energy selv venter man, at elektricitetsforbruget kommer til at vokse dobbelt så hurtigt sammenlignet med væksten vi har set i de sidste 10 år.
Spørgsmålet er så; hvis man mangler så meget elektricitet, hvorfor bygger man så ikke bare nogle flere sol- og vindmølleparker?
Energikilder som vind og sol venter vi stadig bliver en del af energiløsningen frem mod 2030, men som vist nedenfor, er vind- og solenergi meget upålidelig, hvis man kigger på elektricitetsgenereringen fra dag til dag.
Som det kan ses på grafen nedenfor, der viser elektricitetsgenereringen i ”PJM interconnection” fra ”grønne” energikilder svinger strømproduktionen med hvad der svarer til 5 atomreaktorer fra dag til dag.
”PJM interconnection” dækker over elektricitetsmarkedet i et stort område i nordøst USA, hvor det snart genåbnede ”Three-mile Island” kraftværk også ligger.
Med andre ord er det svært at stole på grøn energi alene, hvis man som f.eks. Microsoft skal bruge stabil høj energi til nye datacentre, og derfor giver det i dette tilfælde god mening for Microsoft at købe strøm fra et genåbnet atomkraftværk frem for at bygge en ny vindmøllepark.
Dog skal man ikke dømme vind- og solenergi helt ude endnu. Inden man starter et nyt energiprojekt, laver man en LCOE (Levelized cost of energy) beregning, der kort fortalt betyder, hvad ens break-even omkostning per MWh vil være for projektet.
Som det kan ses på tabellen nedenfor, er store solparker (Solar PV Utility) og vindmøller på land de projekter der har den laveste break-even omkostning indenfor grøn energi.
Ser man på amerikansk atomkraft (U.S. Nuclear), er break-even omkostningerne markant højere end ved sol- og vindenergi. Dog er break-even omkostningen ved at genåbne et allerede bygget atomkraftværk væsentlig lavere, og er nedenfor vist som den gule markering på 32 USD.
Derfor kan det altså økonomisk godt betale sig at åbne allerede byggede atomkraftværker relativt til omkostningen for sol- og vindenergi, men da omkostningen for nybyggede atomkraftværker, som vist nedenfor er meget høj, er det svært for os at tro på, at atomkraft med den nuværende teknologi står over for en banebrydende ny epoke i USA.
Efter en økonomisk break-even betragtning, vil sol- og vindenergi komme til at klare det bedre, hvis renten fortsætter ned, og naturgas, der har den laveste break-even omkostning blandt traditionelle energikilder, bør også kunne fylde mere i fremtidens energisammensætning i USA.
Det samme billede ses i analyser fra U.S. Energy Information Administration.
Deres forventning, som er vist nedenfor, er at vind og sol kommer til at vokse markant i de kommende år. Naturgas kommer til at overtage den energigenerering, som man mister ved udfasningen af kul, og atomkraft vil have en nogenlunde stabil rolle i fremtidens elektricitetsgenerering.
Derfor mener vi stadig, at fremtiden for de grønne aktier indenfor sol- og vindenergi ser lys ud. Dog giver det mening at se på andre virksomheder end dem der laver solcellerne eller vindmøllerne, da de store vindere kan være dem der ejer en bred energiportefølje af både sol, vind, naturgas og atomkraft som de 5 energivirksomheder; Constellation Energy, Vistra, Public Service Enterprise Group (PSEG), NextEra Energi og Talen Energi.
Deres aktier er som før nævnt allerede steget meget, og fremtidig stigning kan derfor være begrænset, men den store vækst i energibehovet i USA frem mod 2030 bliver deres opgave at løse, og det kan potentielt blive meget profitabelt.