Guide: ETF vs. indeksfonde/investeringsforeninger

Hvad er ETF og investeringsforeninger?

Nu bevæger vi os ind på et område, hvor det for mange begynder at blive en tand mere kompliceret.

Investeringsfonde er nemlig et bredt begreb, hvor fonden er oprettet med det formål at investere kapital for at generere vækst fra diverse aktiver. Det er ikke alle fonde, der fungerer som egentlige investeringsfonde, da fonde kan være opbygget ud fra en række forskellige strukturer.

Der findes to typer mere specifikke investeringsfonde: ETF’er og investeringsforeninger. Nogle af de væsentlige forskelle er, hvordan de to typer fonde bliver handlet, hvordan de bliver forvaltet, og hvordan de bliver beskattet. Så lad os først se nærmere på investeringsforeninger.

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger er dansk forvaltede. Flere af disse fonde giver dig mulighed for også at investere i udenlandske aktiver, hvis der vel at mærke er anlagt en mere global investeringsstrategi.

Investeringsforeninger er ikke børsnoterede og bliver derfor ikke fastsat til bestemte aktiekurser. I stedet fastsættes de til en pris på baggrund af fondens aktuelle NAV-værdi, der bliver justeret én gang dagligt. Når man køber investeringsforeningsbeviser, vil værdien svare til den seneste handelsdag.

NAV er en forkortelse for Net Asset Value, og eksperterne bruger her også termer som indre værdi. Man udregner værdien af de respektive aktiver i fonden, når både gæld og andre driftsomkostninger er fratrukket.

Investeringsforeninger og fonde kritiseres generelt for, at det kan være vanskeligt at få et klart overblik over NAV-værdien i realtid, da denne, i modsætning til aktiekurser, ikke opdateres løbende.

Med investeringsforeninger skal du også som mulig investor være opmærksom på, hvordan de bliver forvaltet. Der kan være tale om både aktivt forvaltede investeringsforeninger og passivt forvaltede investeringsforeninger.

Aktivt og passivt forvaltede investeringsforeninger

Er en fond aktivt forvaltet, vil det være investeringseksperter, der manuelt træffer beslutningerne om, hvilke aktiver der skal investeres i. Det gør de på baggrund af deres erfaring, interne data samt ved at vurdere de specifikke risikoparametre ud fra en lang række forskellige strategier.

Er fonden derimod passivt forvaltet, er det ikke længere investeringseksperterne selv, der tager beslutningerne – men derimod teknologien. Det sker ved, at fonden vælger et prædefineret aktieindeks og blot lader investeringerne følge markedsudviklingen. Passivt forvaltede investeringsforeninger kan derfor også generelt kaldes for passive indeksfonde.

Hos de aktivt forvaltede investeringsforeninger, er det investeringseksperternes opgave at slå markedet ved hurtigt at reagere på markedsudsving og forsøge at undgå tab i porteføljen. Det åbner selvfølgelig også op for, at der til tider kan blive truffet fejlbeslutninger.

De aktivt forvaltede investeringsforeninger vil være omfattet af en højere ÅOP end de passivt forvaltede investeringsforeninger – simpelthen fordi du får investeringseksperternes indsigter med i købet. Det kan f.eks. dreje sig om en forskel på 4-5% og 0,3-0,8%.

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og er en samlet betegnelse for de årlige omkostninger, der er forbundet med en investering. ÅOP inkluderer alle gebyrer og omkostninger, som f.eks. administrationsgebyrer, handelsomkostninger, og andre løbende udgifter. ÅOP giver investorer et overblik over, hvor meget det koster at eje en investering på årsbasis og gør det nemmere at sammenligne forskellige investeringsprodukter.

Det lyder måske ikke af det helt store, men regner du efter, kan det ende med at være en markant forskel i det lange løb.

Når en fond lægger sig tæt op ad et prædefineret indeks ved at handle den samme type aktier og i de samme forhold som indekset – som de passivt forvaltede investeringsforeninger er kendt for at gøre det – taler man om indeksfonde. De er typisk passivt forvaltede, men der findes undtagelser.

Her får du nogle af de vigtigste punkter for investeringsforeninger:

• Er ikke børsnoterede.
• Handles ud fra deres NAV-værdi.
• Kan være både aktivt og passivt forvaltede.

ETF

Forkortelsen ETF står for Exchange-Traded Funds og kan bedst oversættes som børsnoterede fonde på dansk. Og her er dermed den første vigtige forskel på investeringsforeninger og ETF’er: De er henholdsvis ikke-børsnoterede og børsnoterede.

Børsnoteringen af ETF’er gør, at de handles til kurser – ligesom du allerede kender det fra aktier. Det var også en af de primære årsager til, at man i sin tid indførte ETF’er på børsmarkedet. Takket være disse kurser er det ganske enkelt blevet nemmere for investorerne at kende den præcise værdi af deres aktiver frem for NAV-værdien, der kan være en mere abstrakt størrelse.

ETF’er har været kendt siden 1990’erne og er i dag et meget populært investeringsprodukt blandt investorerne. Hovedparten af ETF’erne er udenlandske, så for danske investorer er ETF’er særligt interessante, da de åbner op for mange flere udenlandske investeringsmuligheder, end på de dansk forvaltede investeringsforeninger.

Der kan i dag investeres i tusindvis af ETF’er på verdensplan, og det giver bl.a. mulighed for at vælge den type ETF, der matcher ens personlige interesser og behov. Adgangen til udenlandske markeder via ETF'er kan forbedre en porteføljes diversificering, men kræver grundig vurdering af markedsspecifikke risici for at træffe en oplyst beslutning.

Måske ønsker du specifikt at investere i de ETF’er, der støtter op om bæredygtige virksomheder. Eller måske går du målrettet efter at score den store gevinst på elektronikmarkedet i Japan eller USA?

Du har ganske enkelt et utal af muligheder med ETF’er.

ETF’er er typisk passivt forvaltede, og det er derfor også nærliggende at tro, at der altid er tale om indeksfonde. Det er dog en tilsnigelse at sætte lighedstegn mellem indeksfonde og ETF’er, da der rent faktisk er ETF’er, der er aktivt forvaltede og således ikke er indeksfonde.

Her er nogle af de vigtigste punkter for ETF’er:

• Er børsnoterede.
• Handles ud fra deres aktuelle kurser.
• Er typisk passivt forvaltede.

Skat: Lagerbeskatning vs. realisationsprincippet

Du kender nu nogle af de vigtigste forskelle på investeringsforeninger og ETF’er – men der er mere endnu, for vi har endnu ikke gået i dybden med skat. Der kan nemlig gælde forskellige skatteregler, alt efter om du vælger investeringsforeninger eller ETF’er.

Vælger du at investere i ETF’er, bliver du beskattet af den skatteregel, der går under navnet lagerbeskatning.

Med lagerbeskatning skal du betale skat årligt af din merindtægt fra investeringer – og ikke kun i det øjeblik, du sælger dine aktiver. Du skal derfor altid have pengene til skattebetalingen. Du kan tjene penge på ETF’er og investeringsforeninger ved at sælge dem igen, men der kan også blive udbetalt et årligt udbytte til investorerne, som naturligvis også tæller som en indtægt.

Vær dog opmærksom på, at det langt fra er alle fonde, der udbetaler udbytte. Her skal du holde øje med termerne distribuerende (med udbytte) og akkumulerende (uden udbytte).

Investeringsforeninger kan blive beskattet både efter realisationsprincippet og lagerbeskatning. Årsagen er, at der både kan være tale om kapitalindkomst og aktieindkomst, alt efter hvilken type aktiver der indgår i den respektive fond.

Aktieindkomst går specifikt på indtægter fra aktier, herunder gevinst fra salg samt udbytte, og her ligger skattesatserne for 2024 på 27% for de første 61.000 af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 61.000 kroner. Eftersom skatten stiger i takt med beløbet, betyder det, at skattesatsen er progressiv.

Kapitalindkomst dækker over et bredere område, herunder obligationer og andre indtægter fra investeringer. Der vil imidlertid også være nogle aktieindtægter, der rent skattemæssigt ikke bliver betragtet som aktieindkomst, men derimod kapitalindkomst.

Det kan du bl.a. undersøge via SKAT’s positivliste, hvor det fremgår, hvilke fonde der betragtes som aktiebaserede og derfor beskattes som aktieindkomst. Står fonden ikke på listen, skal den beskattes som kapitalindkomst. Niveauet for kapitalindkomst kan variere fra ca. 37-42%, men det afhænger af en række individuelle forhold.

Vær opmærksom på, at du med en Aktiesparekonto kan opnå lavere skattesatser end de ovennævnte satser.

Investeringsforeninger vs. ETF’er – fordele og ulemper

Så hvad skal du vælge af fonde? Og er det bedste valg ETF’er, aktier eller investeringsforeninger?

Vi kan ikke give dig noget facit, men blot opsummere fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. Det er efterfølgende helt op til dig, hvad du ender med at vælge til netop din investeringsportefølje.

Som nævnt kan du overveje fonde, hvis du vil have en mindre risikobetonet investering. Fonde står typisk i modsætning til den type aktier, man normalt ville betegne som højrisiko aktier, fordi de er kendt for at være præget af meget store markedsudsving. Da fonde spreder risikoen over flere hundrede, ja måske flere tusinde aktier, vil de også være mere modstandsdygtige overfor kursfald hos enkelte virksomheder.

Prisen er endnu en faktor, du kan tage med i dine overvejelser. Du kan for ganske få hundrede kroner, bl.a. via en Månedsopsparing hos Saxo Bank, komme i gang med at investere i fonde, hvorimod det kan være noget dyrere at købe et større antal aktier.

Falder valget på fonde, vil den billigste løsning være de passivt forvaltede investeringsfonde. Ift. de aktivt forvaltede skal du gøre op med dig selv, om du vil betale dét ekstra for at få den personlige sparring samt muligheden for at slå markedet. De aktivt forvaltede investeringsfonde er dog ikke en garanti for et højere afkast – hverken på kort eller lang sigt. De passivt forvaltede investeringsfonde vil omvendt ikke forsøge at give dig et højere afkast end markedet, så spørgsmålet er også, hvor risikovillig du er som investor.

Skal du så vælge ETF’er eller investeringsforeninger?

Mange investorer har i den grad fået smag for ETF’er pga. de mange investeringsmuligheder i udlandet og den store transparens ift. markedsprisen.

Skattemæssigt betaler det sig typisk at vælge ETF’er fra SKAT’s positivliste, da de så bliver betragtet som aktieindkomst. Investerer du i investeringsforeninger, skal du være opmærksom på, hvordan din indtægt bliver beskattet, og om den pågældende fond primært har investeret i obligationer, så du kommer til at betale kapitalindkomst.

Din kapitalindkomst kan have en indflydelse på din samlede lønindtægt rent skattemæssigt og kan derfor også resultere i, at du skal betale topskat, mens aktieindkomster i højere grad holdes som særskilte indtægter.

Du bør også undersøge, om der pålægges en særlig udenlandsk beskatning, hvis du handler med aktier fra udlandet. Den kendes som kildeskat.

Husk, at skattemæssige forhold kan ændre sig og variere fra person til person.

For at opsummere kan fonde generelt være en god investeringsmulighed – især hvis du sætter dig ind i, hvad du ønsker at investere i. Du skal f.eks. opveje investeringsforeninger mod ETF’er og passivt forvaltede fonde mod aktivt forvaltede fonde. En anden god overvejelse er, om din fond skal målrettes en bestemt sektor. Som med alle andre investeringer er afkast aldrig garanteret på hverken fonde eller ETF’er.

Har du brug for mere viden om emnet, kan du også læse flere guides om fonde her på vores platform.