Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Hvad kan vi lære af Warren Buffetts største fejl?
Peter Garnry
Chefstrateg
De vigtigste punkter:
- Udfordringer ved at skalere: Warren Buffetts evne til at overgå markedet blev betydeligt mindre, efterhånden som hans portefølje voksede, og Berkshire Hathaways afkast siden 2004 har kun marginalt oversteget S&P 500, hvilket viser, at selv exceptionelle investeringsevner bliver mindre effektive i stor skala.
- Bemærkelsesværdige investeringsfejl: Buffets investeringsfejl i den sene fase omfatter dårlig timing med ConocoPhillips, overbetaling for Precision Castparts, manglende tidlige investeringer i Amazon og Google og fejlvurdering af IBM's potentiale. Disse fejltagelser fremhæver risikoen ved store, branchespecifikke satsninger og vigtigheden af at forstå disruptive teknologier.
- At lære af sine fejl: Selv om det er en udfordring at lære af sine egne fejl på grund af bias som bekræftelsesbias, kan det give et værdifuldt indblik at observere de fejl, som succesfulde investorer som Buffett har begået, f.eks. at undgå tendensen til at ekstrapolere de seneste tendenser og at genkende disruptive innovationer.
Alt bliver sværere med størrelsen
Warren Buffett er en af de største fundamentalt drevne investorer nogensinde, og han er kendt for at have overpræsteret markant fra 1960'erne og langt op i 1990'erne. Efterhånden som Buffetts portefølje voksede i størrelse, blev det sværere at opnå merafkast. Diagrammet nedenfor viser det samlede afkast siden januar 2004 mellem Berkshire Hathaway (Warren Buffetts investeringsselskab) og S&P 500-indekset. I løbet af denne 20-årige periode har Warren Buffett kun overgået det amerikanske aktiemarked med 0,3 %-point på årsbasis og leveret et afkast på 10,6 % på årsbasis i denne periode. Med andre ord er Berkshire Hathaway blevet en proxy for S&P 500, og det viser, at selv store investeringsevner bliver overflødige, når de bliver for store.
Warren Buffett’s største fejltagelser
På trods af Warren Buffetts imponerende resultater har han begået mange fejl. Det bør berolige enhver håbefuld investor, for selv den bedste begår fejl. Vi har nedenfor fremhævet de fem største fejl, som Warren Buffett begik i sin sene fase som investor.
ConocoPhillips
I 2008, lige før oliepriserne toppede, investerede Warren Buffett en stor del af sin portefølje i det store amerikanske oliefirma ConocoPhillips og satsede på, at de høje oliepriser ville fortsætte. Da verden styrtede ned i en katastrofal kreditnedsmeltning, styrtdykkede oliepriserne, hvilket førte til store tab for Berkshire. Buffett indrømmede, at det var »forfærdelig timing« at investere i ConocoPhillips, og han beholdt positionen i årevis og reducerede den til omkring 1 mia. dollars pr. 30. juni 2014. Det, man kan lære, er at være forsigtig med virksomheder i ressourcesektoren og for det andet at tænke sig om en ekstra gang, før man investerer i en aktie, der har oplevet en markant fremgang gennem flere år.
Precision Castparts
I 2016 købte Warren Buffett Precision Castparts, som er en metalfabrikationsvirksomhed med stærk eksponering mod luftfartssektoren. Berkshire betalte dengang 32,1 mia. dollars, og det var Warren Buffetts største opkøb på det tidspunkt. I august 2020, da Covid-pandemien ødelagde luftfartsindustrien, afskrev Berkshire 9,8 mia. dollars på denne investering, og Warren Buffett indrømmede, at han »betalte for meget«. Læringen er at undgå at allokere en for stor position i porteføljen til en enkelt virksomhed, som også er stærkt eksponeret mod en enkelt branche.
Amazon
Warren Buffett er berømt for at investere i enkle virksomheder, som han kan forstå. Han foretog sin første investering i Walmart i 1998 og trak sig ud af den i 2018 med et pænt afkast. Men han indrømmede også, at han fortrød, at han ikke tidligere havde set potentialet i Amazon, da e-handelsgiganten blev en af verdens største detailhandlere, samtidig med at den genererede spektakulære afkast til sine aktionærer. En af grundene til hans tøven var, at han ikke forstod Amazons forretning. Læren er, at man nogle gange ikke behøver at forstå alle detaljerne i en virksomhed, for at det kan være en god investering.
IBM
Warren Buffetts investering i IBM i 2011 kom, efter at han i årevis havde sagt, at han ikke ville investere i teknologiaktier, fordi han ikke forstod dem. Hans bud var, at IBM spillede en rolle i teknologisektoren ligesom revisionsfirmaer i erhvervslivet. Noget, der er nødvendigt og stabilt. Warren Buffett tog, set i bakspejlet, tydeligvis fejl af sine antagelser, og i 2017 begyndte han at skære ned på sin investering og sagde, at IBM stod over for »store, stærke konkurrenter«. Det var ikke helt skidt, for IBM-investeringen fik Warren Buffett til at investere i teknologiaktier, hvilket senere førte til en stor og meget profitabel position i Apple. Læren er at forstå, at de langsigtede teknologivindere handler om disruption og stordriftsøkonomi, noget IBM ikke havde.
Den sidste fejl var ikke en egentlig investering, men snarere en forpasset mulighed som Amazon. Warren Buffett indrømmede i 2019, at han tog den forkerte beslutning ved ikke at købe Google (også kendt som Alphabet). Måske var teknologiens kompleksitet den skyldige for Buffett. Google genererede langt størstedelen af sit overskud fra reklamer, men virksomhedens styrke var slet ikke knyttet til reklamer, men i stedet dens netværkseffekter i søgemaskinen og den lave geninvesteringsrate i virksomheden for at opretholde væksten. Læringen er at tænke grundigt over virksomheder med overlegne egenskaber og arbejde baglæns for at forstå, at virksomheden er så stærk, som den er.
Lærer vi rent faktisk af vores fejl?
Ved at iagttage de største investorers fejltagelser som Warren Buffett burde vi i teorien kunne lære hurtigere end ved at begå alle fejlene selv. En hurtigere vej til visdom. Denne hurtigere vej til læring kan kun eksistere, hvis vi lærer af vores fejl.
Tidligere undersøgelser har vist, at iværksættere ikke øger deres succesrate nævneværdigt, efter at de har fejlet i deres første virksomhed. Denne statistik kunne tyde på, at det er svært at lære. En undersøgelse fra Koestner et.al. (2017) viser, baseret på 19.487 individuelle investorers handelshistorik, at underdiversificering og dispositionseffekten* ikke falder i takt med, at investorerne får mere erfaring. Til gengæld finder forskerne, at erfaring korrelerer med mindre porteføljeomsætning, hvilket tyder på, at tradere kan lære af at overtrade, fordi omkostningerne hurtigt spiser sig kapitalen.
Vores værste fjende, når det gælder om at lære af fortidens fejl, er os selv og især det, der kaldes confirmation bias, som betyder, at vi ignorerer eller afviser fortidens fejl og kun tager hensyn til information, der bekræfter et givet synspunkt.
På grund af bekræftelsesbias kan det være et bedre valg at lære af andres fejl, og nogle af de ting, man kan lære af Warren Buffetts fejl, er, at man skal undgå at ekstrapolere den nylige fortid ind i fremtiden. Man skal heller ikke ignorere store forstyrrende tendenser som e-handel i hans tilfælde.
* Dispositionseffekten handler om investorers tendens til at sælge aktiver, der er steget i værdi, mens de beholder aktiver, der er faldet i værdi.