Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Hvad er greenwashing?
Education 3 minutter at læse
Saxo Group
Forbrugsvarer
Flere og flere af de produkter, vi køber, har en eller anden form for mærke på emballagen, som skal få os til at få det bedre med vores køb. Der kan stå ting som "100% naturlig", "fremstillet af genbrugsmaterialer" og "miljøvenlig", ligesom der er certificeringer som "EPA Safer Choice" og "Dolphin Safe". Men desværre er disse mærkningsordninger ofte ikke regulerede, hvilket betyder, at der ikke er en standard, der skal overholdes, for at en virksomhed må benytte et bestemt mærke. I mange tilfælde er disse mærkningsordninger blot marketingkneb, som i virkeligheden ikke siger noget om produktet. Virksomheder bruger mere tid og energi på at promovere produkter som miljøvenlige end på rent faktisk at gøre dem mere miljøvenlige. De forsøger også at fremme salget af alternative produkter og emballager, som faktisk er mindre miljøvenlige end traditionelle produkter og emballager. Dette kaldes greenwashing.
ESG er populært
Enkeltpersoner, regeringer og samfundet vil gerne have store virksomheder til at agere mere etisk korrekt og bæredygtigt. Den stigende popularitet af bæredygtige investeringsprodukter viser, at mange investorer har det på samme måde. I 2021 blev der på globalt plan investeret større summer i ESG-investeringsprodukter end nogensinde før. Størstedelen af pengestrømmene kom fra Europa, hvor ESG-investering er det mest populære, men også i andre regioner, herunder USA, er der sat nye beløbsrekorder for ESG-investering.
Jagt på penge
Professionelle kapitalforvaltere og formueforvaltere bliver betalt ud fra, hvor mange penge de forvalter. Eksempelvis kan en forvalter få en betaling på 0,5% årligt for de investeringer, som vedkommende forvalter. Dette giver 5.000 USD per. 1.000.000 USD i forvaltede aktiver. Det er meget almindeligt, at investorer med jævne mellemrum trækker penge ud fra deres investeringer, hvilket betyder, at forvalterne hele tiden er på udkig efter nye metoder til at tiltrække flere penge. Hvis investorer i høj grad efterspørger ESG og andre bæredygtige investeringer, kan man være sikker på, at formueforvalterne vil gøre alt i deres magt for at opfylde denne efterspørgsel.
Lovgivning vedrørende navne
De fleste lande har love og regler for navngivning af investeringsprodukter. Når det gælder investeringsstrategier som "vækst", "value" og "inkomst", er der ingen love eller regler for navne på investeringsprodukter. Men investeringstyper som aktier, obligationer og fast ejendom ("stocks", "bonds" og "Real Estate" indgår i navnet) er underlagt særlige love og regler for navngivning. 80/20-reglen, som udgør, at mindst 80% af aktiverne under forvaltning (målt på værdi) skal være af den angivne investeringstype, er almindelig. Et produkt med navnet "Large-Cap Growth Stock Fund" vil skulle investere mindst 80% af aktiverne (målt på værdi) i aktier. Dog er der ikke noget krav om, at disse aktiver skal være hverken large-cap- eller vækstaktier (selvom "Large-Cap" og "Growth" indgår i navnet).
Greenwashing af investeringer
Rent juridisk er ESG-investering og bæredygtige investeringer ikke blevet klassificeret som investeringstyper. Det betyder, at investeringsselskaber frit kan bruge disse ord i produktnavne, uanset om de underliggende aktiver lever op til investorernes ønskede niveau for ESG eller bæredygtighed. Faktisk er der mange investeringsprodukter på markedet, hvor ESG er en del af navnet, men som ikke har nogen form for ESG-fokus. En almindelig praksis er at give eksisterende produkter nye navne uden at foretage nogen ændringer i investeringsprocessen. For eksempel kan "Large-Cap Growth Stock Fund" blive til "Super Duper Sustainable ESG Stock Fund", men stadig være den samme gamle aktiefond, som end ikke har overvejet nogen ESG-faktorer i investeringsprocessen. Dette er greenwashing af investeringer.
Flere og flere af de produkter, vi køber, har en eller anden form for mærke på emballagen, som skal få os til at få det bedre med vores køb. Der kan stå ting som "100% naturlig", "fremstillet af genbrugsmaterialer" og "miljøvenlig", ligesom der er certificeringer som "EPA Safer Choice" og "Dolphin Safe". Men desværre er disse mærkningsordninger ofte ikke regulerede, hvilket betyder, at der ikke er en standard, der skal overholdes, for at en virksomhed må benytte et bestemt mærke. I mange tilfælde er disse mærkningsordninger blot marketingkneb, som i virkeligheden ikke siger noget om produktet. Virksomheder bruger mere tid og energi på at promovere produkter som miljøvenlige end på rent faktisk at gøre dem mere miljøvenlige. De forsøger også at fremme salget af alternative produkter og emballager, som faktisk er mindre miljøvenlige end traditionelle produkter og emballager. Dette kaldes greenwashing.
ESG er populært
Enkeltpersoner, regeringer og samfundet vil gerne have store virksomheder til at agere mere etisk korrekt og bæredygtigt. Den stigende popularitet af bæredygtige investeringsprodukter viser, at mange investorer har det på samme måde. I 2021 blev der på globalt plan investeret større summer i ESG-investeringsprodukter end nogensinde før. Størstedelen af pengestrømmene kom fra Europa, hvor ESG-investering er det mest populære, men også i andre regioner, herunder USA, er der sat nye beløbsrekorder for ESG-investering.
Jagt på penge
Professionelle kapitalforvaltere og formueforvaltere bliver betalt ud fra, hvor mange penge de forvalter. Eksempelvis kan en forvalter få en betaling på 0,5% årligt for de investeringer, som vedkommende forvalter. Dette giver 5.000 USD per. 1.000.000 USD i forvaltede aktiver. Det er meget almindeligt, at investorer med jævne mellemrum trækker penge ud fra deres investeringer, hvilket betyder, at forvalterne hele tiden er på udkig efter nye metoder til at tiltrække flere penge. Hvis investorer i høj grad efterspørger ESG og andre bæredygtige investeringer, kan man være sikker på, at formueforvalterne vil gøre alt i deres magt for at opfylde denne efterspørgsel.
Lovgivning vedrørende navne
De fleste lande har love og regler for navngivning af investeringsprodukter. Når det gælder investeringsstrategier som "vækst", "value" og "inkomst", er der ingen love eller regler for navne på investeringsprodukter. Men investeringstyper som aktier, obligationer og fast ejendom ("stocks", "bonds" og "Real Estate" indgår i navnet) er underlagt særlige love og regler for navngivning. 80/20-reglen, som udgør, at mindst 80% af aktiverne under forvaltning (målt på værdi) skal være af den angivne investeringstype, er almindelig. Et produkt med navnet "Large-Cap Growth Stock Fund" vil skulle investere mindst 80% af aktiverne (målt på værdi) i aktier. Dog er der ikke noget krav om, at disse aktiver skal være hverken large-cap- eller vækstaktier (selvom "Large-Cap" og "Growth" indgår i navnet).
Greenwashing af investeringer
Rent juridisk er ESG-investering og bæredygtige investeringer ikke blevet klassificeret som investeringstyper. Det betyder, at investeringsselskaber frit kan bruge disse ord i produktnavne, uanset om de underliggende aktiver lever op til investorernes ønskede niveau for ESG eller bæredygtighed. Faktisk er der mange investeringsprodukter på markedet, hvor ESG er en del af navnet, men som ikke har nogen form for ESG-fokus. En almindelig praksis er at give eksisterende produkter nye navne uden at foretage nogen ændringer i investeringsprocessen. For eksempel kan "Large-Cap Growth Stock Fund" blive til "Super Duper Sustainable ESG Stock Fund", men stadig være den samme gamle aktiefond, som end ikke har overvejet nogen ESG-faktorer i investeringsprocessen. Dette er greenwashing af investeringer.