Aktiehandel er ikke kun for dem med mange penge – du kan komme i gang for få hundrede kroner. Læs vores store guide til brøkaktier her.

Stor guide: Sådan køber du aktier for små beløb

Investment Theme
Saxo Be Invested

Saxo Bank

Måske tænker du, at aktiehandel kun er for dem med mange tusinde kroner til rådighed. Dem, der i forvejen kender aktiemarkedet som deres egen bukselomme. At det ikke på nogen måde giver mening at købe aktier for små beløb.

Det er heldigvis ikke korrekt. I dag er der nemlig en lang række måder, du kan bevæge dig ind på aktiemarkedet, uden at skulle lægge et stort kontantbeløb her og nu.

Du kan faktisk komme i gang for få hundrede kroner – og i denne artikel præsenterer vi forskellige muligheder for dig, der vil købe aktier for små beløb.

Hvorfor overhovedet starte med at investere for små beløb?

Især som helt ny investor kan det være en fordel at starte med små beløb.

Du kan eksperimentere, lave fejl og lære af dem. Det giver dig dermed mulighed for at lære investeringsverdenen at kende for små beløb, så konsekvenserne er mindre, hvis du skulle tabe dine penge. Der er nemlig altid risiko for at tabe dele eller alle dine penge, når du investerer.

Ved at starte småt kan du også bygge din investering op over tid. Hvis du investerer regelmæssigt, selv med små beløb, vil du opleve, at din investering kan blive til en betydelig sum i fremtiden.

De fire vigtigste tips til at investere for små beløb

Der er fire grundlæggende ting, du skal være opmærksom på, når du investerer for små beløb:

  1. Vælg en platform med lave omkostninger.
  2. Vælg aktier med lav kurtage (danske aktier har f.eks. generelt markant lavere kurtage end amerikanske).
  3. Tænk langsigtet – køb og hold, og undgå unødvendige handelsudgifter.
  4. Hold risikoen lav – invester bredt, så du ikke f.eks. har alle dine penge i kun ét firma eller én sektor.

Har du styr på alle fire, er du rigtigt godt i gang med din rejse som investor. Vi gennemgår alle fire herunder.

Råd 1: Vælg en platform med lave omkostninger

Når du investerer for små beløb, kan omkostninger hurtigt æde en stor del af din investering. Platforme med høje gebyrer og kurtager gør det derfor sværere for dig at få et godt afkast. Dette princip gælder bredt for alle investorer, men er især aktuelt når din investeringskapital er begrænset.

Derfor bør du altid sammenligne forskellige investeringsplatforme – og som udgangspunkt vælge en med lav kurtage og lave årlige omkostninger (så længe den er reguleret og sikker). Du kan se en sammenligning af kurtage og andre omkostninger ved at klikke her.

Du bør også altid undersøge, om platformen (det kan f.eks. være en bank eller investeringsrobot) har skjulte gebyrer, der spiser en del af dit afkast. Spørg evt. platformens kundeservice direkte, hvis du er i tvivl.

Husk, at lave omkostninger heller ikke garanterer et afkast.

Konkret eksempel på, hvorfor lave omkostninger er vigtigt:

Forestil dig, at du investerer 500 kroner på to forskellige platforme – vi kalder dem Platform A og Platform B.

Platform A har 50 kroner i kurtage pr. handel og en årlig administrationsomkostning på 1,50 %.

Hvis du køber en aktie for 500 kroner og betaler 50 kroner i kurtage, mister du 10 % af din investering allerede ved købet. Hvis du sælger aktien senere, koster det dig igen 50 kroner, og det betyder, at du samlet set har betalt 100 kroner i kurtage – eller hele 20 % af din investering – bare ved at handle!

Hvis aktien skal give dig et positivt afkast, skal den derfor stige massivt bare for at dække dine omkostninger – og det er langt fra garanteret. Oveni det betaler du også 1,50 % i administrationsgebyr om året, og selvom det ved en lille investering er relativt få kroner, er det stadig kroner, der langsomt, men sikkert, spiser af dit afkast.

Platform B har 10 kroner i kurtage pr. handel og en årlig administrationsomkostning på 0,50 %.

Hos platform B vil du derimod kun miste 2 % af din investering på 500 kroner ved køb (10 kroner), og yderligere 2 % ved salg – og det gør det i sagens natur meget nemmere at få et positivt afkast.

Sammenlignet med Platform A er omkostningerne til gebyrer desuden markant lavere, og selv små forskelle i gebyrer kan betyde tusindvis af kroner over en længere periode. Derfor er det utroligt vigtigt at vælge en løsning med så lave omkostninger som muligt.

Råd 2: Vælg aktier med lav kurtage (handelsomkostninger)

Dette punkt er en forlængelse af punkt 1 – for når du investerer små beløb, er kurtagen en enorm faktor for dit potentielle afkast. Hvis du betaler høj kurtage, bliver en betydelig del af dit investerede beløb som småinvestor nemlig brugt på at foretage selve handlen.

Konkret eksempel på, hvorfor lav kurtage er vigtigt

Forestil dig, at du har 2.000 kroner at investere for – og du køber fire aktier, der hver koster 500 kroner. Du betaler 30 kroner i kurtage for to af dem (danske aktier) og 100 kroner for hver af de to andre (amerikanske aktier). Det vil sige, at du allerede har brugt 260 kroner af dit samlede beløb på 2.000 kroner. Dermed er din portefølje nede med 13% - allerede inden du er kommet rigtigt i gang!

Dine aktier skal nu vækste relativt meget bare for at dække tabet ind. Og her har vi ikke engang indregnet kurtage til salg af aktierne, når/hvis du en dag skal sælge dem igen.

Vi anbefaler derfor først og fremmest, at du investerer i aktier/fonde/foreninger med lav kurtage. Og derudover anbefaler vi, at du laver så få handler som muligt, så du undgår at betale kurtage hyppigt.

Kan du helt undgå kurtage? Ja – gør brug af Månedsopsparing

Månedsopsparing er et tilbud, der bliver tilbudt af en lang række investeringsplatforme, herunder også Saxo Bank. Du kan hos os have helt op imod 10 forskellige Månedsopsparinger.

Med en Månedsopsparing indsætter du månedligt et fast beløb på kontoen, der omkring d. 5. hver måned bliver videreinvesteret helt automatisk. Det vil primært være investeringsfonde, du investerer i.

Selvom investeringerne bliver foretaget automatisk for dig, er du hele vejen med til at vælge, hvilke investeringer du foretager. Det vil også være helt op til dig selv, hvor store beløb du vil investere månedligt, og om ordningen skal fortsætte, opsiges eller sættes på pause.

Eftersom du selv vælger beløbet, vil du også kunne indsætte det beløb, der passer bedst til din privatøkonomi. Måske er det 50 kroner, måske er det mere – det er fuldstændig op til dig.

Månedsopsparing med aktier er en glimrende måde at spare op på, uden du lader pengene stå ”passivt” på en bankkonto. I stedet kommer de ud at arbejde, så du på sigt kan få flere penge mellem hænderne.

Månedsopsparingen bliver investeret i fonde, og du får derfor investeret i flere virksomheder på én gang, hvorfor du også spreder din risiko. Det bliver derfor også generelt betragtet som en mere sikker investering, hvor du helst skal afsætte lidt tid, inden du får et større afkast.

Månedsopsparing er overordnet en tilgang, der passer ideelt til dig, der gerne vil investere for små beløb. Samtidig fungerer den også godt for dig, der måske ikke har det store indblik i, hvad der er godt at investere i og ønsker at være en mere passiv investor.

Du skal blot vælge dine præferencer, og så er du allerede godt i gang. Det er desuden ikke kun investeringen, der bliver foretaget automatisk, men også indberetningerne til SKAT.

Ingen kurtage ved Månedsopsparinger hos Saxo Bank

Med Månedsopsparing kan du helt slippe for kurtage og månedlige gebyrer. Det er endnu et plus for dig, der ikke har den største økonomi til aktiemarkedet.

I det hele taget er det altid en god idé at kigge nærmere på, hvad du skal betale i gebyrer, når du handler aktier. For der kan være utroligt stor forskel på, hvad de enkelte investeringsplatforme opkræver i provision/gebyrer.

Hos Saxo Bank er vi altid transparente om vores priser, så uanset den ønskede løsning til dine investeringseventyr, vil priserne fremgå tydeligt på hjemmesiden.

Råd 3: Tænk langsigtet – køb og hold

Når du investerer for små beløb, giver det typisk ikke mening at købe og sælge aktier ofte, da du dermed vil ende med at betale mange handelsomkostninger.

At tænke langsigtet og holde fast i dine investeringer er den nemmeste og mest enkle måde at minimere omkostninger på samt maksimere dine chancer for, at du får det afkast, du ønsker.

Du kan derfor med fordel investere i aktier eller fonde, du tror på, og holde dem i lang tid. Hvis du ofte køber og sælger, skal aktierne nemlig stige meget bare for at dække omkostningerne – men hvis du køber og holder, kan du lade tid og renters rente arbejde for dig.

Du kan også med fordel beslutte på forhånd, hvornår du vil sælge – f.eks. når din investering er steget med en bestemt procentdel, eller når du skal bruge pengene til et større køb som f.eks. bolig.

Husk, at selv langsigtet investering ikke garanterer nogen former for afkast.

Selv små beløb bliver store med renters rente

Renters rente betyder, at du ikke kun tjener penge på din oprindelige investering, men også på de afkast, din investering giver undervejs. Forestil dig, at du investerer 5.000 kroner i starten af året, og de er steget 10% i slutningen af året. Du har nu 5.500 kroner, du kan få afkast af – jo længere tid du investerer, jo større bliver effekten dermed.

Konkret eksempel på renters rente: Hvis du investerer 500 kroner om måneden i 15 år og får et årligt afkast på 8 %, vil du have investeret for i alt 90.000 kroner. Pga. renters rente vil din investering være vokset til ca. 175.000 kroner. Havde du hvert år i stedet hevet det årlige afkast til side i en ”separat pulje” – og dermed være gået glip af renters rente – var din samlede investering kun vokset til 147.600 kroner.

Råd 4: Hold risikoen lav – invester bredt

Aktieinvestering er altid forbundet med risiko, men du kan mindske risikoen ved at sprede din investering ud på flere investeringsprodukter.

Hvis du satser alt på én enkelt aktie, kan du risikere store tab, hvis den falder i værdi. Ved at investere bredt i f.eks. ETF’er (som giver bred eksponering for mange forskellige aktier på én gang) spreder du din risiko. Selv med små beløb.

Eksempel: Forestil dig, at du investerer i 5 forskellige højrisiko enkeltaktier. Markedet vender, og alle dine aktier falder med 20 %. Du er en uerfaren investor og sælger derfor i panik og taber en stor sum penge.

Havde du i stedet investeret de samme penge i en bred ETF, ville du også opleve et fald i værdi, men med stor sandsynlighed ikke i samme omfang, da ETF’en består af mange aktier og er mere diversificeret.

Du ville derfor sandsynligvis også være mere rolig og mindre tilbøjelig til at sælge i panik, da ETF’ens samlede værdi ikke er faldet lige så markant. Og selv hvis du sælger, vil du have tabt markant færre penge end i det første eksempel.

Fordele og ulemper ved at købe aktier for små beløb

For at opsummere er der derfor følgende fordele og ulemper ved at købe aktier for små beløb.

Fordele ved at købe aktier for små beløb:

  • Når du investerer små beløb, er risikoen for store tab begrænset. Det giver dig mulighed for at lære markedet at kende uden stort pres.
  • Selv små beløb kan vokse markant over tid pga. renters rente, især hvis du investerer regelmæssigt til lave omkostninger
  • Moderne handelsplatforme og forskellige muligheder (f.eks. Månedsopsparing hos Saxo Bank) gør det muligt at investere uden store opstartsgebyrer eller høje kurtager, der ellers hurtigt æder store dele af en lille investering.

Ulemper ved at købe aktier for små beløb:

  • Høje gebyrer kan spise afkastet, hvis du vælger en platform med høje omkostninger, og det kan hurtigt udgøre en betydelig del af din investering.
  • Med små investeringer kan det tage længere tid at opnå større afkast, selv med gode investeringer.
  • Ved små beløb kan der være mindre plads til at købe mange forskellige aktier, hvilket kan begrænse dine muligheder for diversificering.

Kom i gang i dag

Vi har nu gennemgået nogle af de muligheder, der findes til at investere i aktier for små beløb.

Hos Saxo Bank kan du blive klar til at handle aktier til markedets laveste priser allerede i dag. Her kan du tjekke, hvilke aktier du kan handle gennem vores aktieplatform.

Hvis du har brug for rådgivning om handel for små beløb, er du altid velkommen til at kontakte os.

Seneste markedsindsigt


Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se venligst vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere detaljer.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/da-dk/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.