Guide: Hvordan bliver man økonomisk uafhængig?

Det kan være vidt forskelligt, hvordan vi hver især ser på vores privatøkonomi. Mens nogle nærmest lever fra lønseddel til lønseddel, er der andre, der foretrækker et større sikkerhedsnet – og med tiden gerne vil være økonomisk uafhængige.

Denne guide er målrettet dig, der på den ene eller anden måde vil skabe en positiv forandring i din økonomi – uanset om du vil tage små skridt mod bedre økonomi, eller allerede fra i dag vil sætte gang i planen om at blive 100% økonomisk uafhængig.

Hvad indebærer begrebet økonomisk uafhængighed?

I økonomiske sammenhænge vil du blive betegnet som økonomisk uafhængig, når du ikke er afhængig af din arbejdsløn for at kunne betale dine udgifter, men i stedet kan leve af andre indkomster, som f.eks. afkastet fra dine aktieinvesteringer eller andre passive indtægter.

Du bør bide mærke i, at udgifter ikke kun dækker over faste udgifter som husleje og forsikringer etc., men samtlige udgifter i løbet af året, herunder også ferier og andre fornøjelser.

Du skal ganske enkelt medregne alt, du bruger penge på.

Hvordan adskiller økonomisk uafhængighed sig fra økonomisk frihed?

Begreberne økonomisk uafhængighed og økonomisk frihed bliver ofte forvekslet og taget for at være stort det samme. Der er dog en lille, men vigtig forskel mellem begreberne.

Hvor økonomisk uafhængighed er et ret fastdefineret begreb – at være 100% uafhængig af arbejdslønnen mht. de årlige udgifter – er økonomisk frihed et mere abstrakt og vidtrækkende begreb, da økonomisk frihed kan indebære forskellige ting for den enkelte.

Økonomisk frihed er heller ikke betinget af, om du kan betale alle dine udgifter uafhængigt af din løn.

Økonomisk frihed kan defineres på flere måder, alt efter hvem du spørger. Børnefamilier kan f.eks. stræbe efter et større økonomisk råderum, så der bliver råd til at skifte årsturene til det lokale badeland ud med udenlandsrejser til Mallorca, Thailand eller et helt tredje sted.

For den nyuddannede kan økonomisk frihed i stedet være at få bedre råd til fornøjelser som cafébesøg og fitnesstræning, når alle de faste udgifter er betalt. Økonomisk frihed indebærer kort og godt, at du får råd til de ting, der er vigtige for dine individuelle behov, uden det påvirker dine faste udgifter.

Ønsket om større økonomisk frihed kan være et vigtigt skridt mod tanken om økonomisk uafhængighed, men behøver ikke være det. For måske føler du, at det er rigeligt for dig at få frigivet lidt ekstra penge her og nu til fornøjelser og lign. uden at skulle gå all-in på konceptet om økonomisk uafhængighed, der måske først kan realiseres om 10-30 år. 

Uanset hvad du vælger, kan du få stor glæde af FIRE-mindsettet. For når du først har kendskab til FIRE, har du også en idé om, hvordan du optimerer din privatøkonomi - uanset dit slutmål.

Hvad er FIRE?

FIRE står for “Financial Independence Retire Early”. På dansk økonomisk uafhængighed, tidlig pension) og er både blevet kaldt et koncept, en livsstil, et mindset og en bevægelse. Det blev for alvor kendt, da bestselleren ”Your Money or Your Life” forfattet af Vicky Robin og Joe Dominguez ramte boghylderne tilbage i 1992.

Som navnet afslører, så er FIRE et mindset, der arbejder mod at opnå de økonomiske redskaber til, at du kan gå tidligt på pension. Her handler det om skære så meget ned på hverdagsudgifterne, at du får en tilstrækkelig opsparing – gerne 50-70% af lønnen – og kan sætte disse opsparede penge i investeringer med et stabilt afkast. Målet er, at du kan leve af afkastet fra dine investeringer og dermed gøre dig økonomisk uafhængig af din løn. Husk, at investeringer altid indebærer risiko, herunder risiko for tab, og at stabilitet ikke kan garanteres.

FIRE kaldes et mindset, for det er en tilgang, der kræver mange års planlægning og samtidig ofte kræver en stor livsstilsændring. For skal du kunne afsætte 50-70% af din løn til opsparing og dernæst investeringer, kræver det også, at du skærer en del væk fra dit privatforbrug. Du skal derfor være indstillet på at leve ret minimalistisk med det mål for øje, at du kan trække dig fra arbejdsmarkedet noget tidligere end normalt.

Du behøver naturligvis ikke gå efter opsparingsrater på 50-70%, men det anbefales at nå op på min. 50%, hvis processen ikke skal være for langsom.

Hvorfor er økonomisk uafhængighed attraktivt?

Inden vi går videre til, hvordan du praktiserer FIRE, er det værd at overveje, om det er den rette løsning i din situation – både økonomisk og livsstilsmæssigt.

FIRE er ikke noget quick fix, men nærmere en vej, du skal vælge at tage en del år, før du kan lade dig pensionere. FIRE er derfor ikke løsningen, hvis du er træt af dit arbejde her og nu. Her bør du i stedet fokusere på at skifte arbejde eller vælge en helt ny karriere. FIRE kan f.eks. være løsningen, hvis du arbejder i et erhverv, hvor kroppen hurtigere bliver nedslidt, og du derfor ikke vil vente med at gå på pension, til du bevæger dig ind i 70’erne.

Det kan også være, at du drømmer om at få tid til andet end bare arbejde, arbejde og arbejde.

Grundessensen i FIRE er, at der skal spares mest muligt ved at leve billigt. Derfor kan det også være sværere at opnå, hvis du har mindre børn eller ikke har en specielt høj indtjening. Men hvis du er motiveret og klar, kan du i princippet begynde vejen mod FIRE når som helst.

Selvom økonomisk uafhængighed kan lyde som et drømmeliv, skal du også stille dig selv et par vigtige spørgsmål: Har du ro i maven til at leve af dine investeringer? Eller har du det bedst med at vide, at du har en fast indkomst hver måned? Og hvad vil du bruge din økonomiske uafhængighed til – har du drømme, der skal realiseres, eller vil du ‘blot’ leve det søde liv?

Præcis som med aktier er det vigtigt at have en fast strategi for din FIRE-tilgang.

Hvordan praktiserer jeg FIRE?

Så hvordan kommer du i gang med FIRE? Det gælder først og fremmest om at skabe en række gode vaner, investere pengene fornuftigt – og vide, hvor du står rent økonomisk.

Hvor står du rent økonomisk?

Mange vælger at gøre brug af en såkaldt FIRE-beregner, der hjælper med at udregne, hvornår man kan blive økonomisk uafhængig, og om det f.eks. er realistisk med økonomisk uafhængighed på 10 år, eller om der i stedet skal bruges 20 år eller mere.

Dette kommer 100% an på dit økonomiske ståsted. Derfor skal en FIRE-beregner både bruge tallene for dine månedlige udgifter, din nuværende formue, dit månedlige indskud til opsparingen samt det forventede afkast af dine investeringer.

De enkelte FIRE-beregnere kan være mere eller mindre avancerede, men tager som regel udgangspunkt i den samme type tal. Vær dog opmærksom på, at langt de fleste beregnere er ret simplificerede og derfor f.eks. ikke indberegner dine personlige skatteforhold.

Resultatet vil generelt give dig et ret godt fingerpeg af, hvornår du kan tillade dig at gå på pension ud fra din nuværende økonomi. Du får f.eks. sat et konkret antal år på processen, og dette kan være med til at øge din motivation. Er tallet omvendt for højt, kan du også overveje, om du skal tage et ekstra job, eller om du har andre muligheder for at nå hurtigere i mål.

Ændrer dine forhold sig, kan det blive nødvendigt at ændre tallene løbende og lave nye FIRE-beregninger.

Hvordan skaber jeg gode vaner?

En god og sund økonomi med en god opsparing er det bedste afsæt for FIRE. Du bør derfor sætte dig ned og sammenligne både indtægter og udgifter for at vurdere, om der er noget, der helt kan skæres fra.

Måske har du lidt for mange streamingtjenester og abonnementer – eller måske du kan begrænse dit forbrug af takeaway? Det vil som regel være muligt at spare på flere poster, hvis blot du laver et grundigt eftertjek og vurderer dine aktuelle behov.

Opsparing er et nøgleord, for jo flere penge du har sparet op, jo bedre muligheder har du for at sætte penge i investeringer og komme hurtigere i mål. Det kan derfor være ideelt at spare op et lille stykke tid, før du implementerer FIRE-princippet.

Det kan f.eks. altid anbefales at få dyre kviklån ud af verden, ligesom du bør have et vist sikkerhedsnet ift. uforudsete udgifter som værkstedsregninger, reparationer og tandlægeregninger mm.

Hvordan investerer jeg fornuftigt?

Investeringer er det vigtigste redskab, hvis du går efter økonomisk afhængighed. Der er ingen fast regel for, hvilken type investeringer du skal lave for at nå din FIRE-målsætning, og du kan f.eks. sætte dine penge i:

• Aktier
• Obligationer
• ETF’er
• Fonde
• Fast ejendom

Mm. Ovenstående skal ikke ses som en anbefaling, men blot eksempler på, hvad du kan investere i. Det vigtigste er, at du investerer ud fra din risikoprofil, men også ud fra tanken om, at der skal genereres et godt og stabilt afkast. Det er derfor en rigtigt god idé at sammensætte en varieret portefølje, der tager højde for lavkonjunkturer og højkonjunkturer, ligesom det kan være en anbefaling at supplere aktieinvesteringerne med både obligationer, ETF’er og investeringer i ejendomme. Bemærk, at diversificering ikke eliminerer risikoen for tab.

Men hvad er så et stabilt afkast?

Du kan tage udgangspunkt i 4%-reglen, der i stor stil bliver anvendt af FIRE-tilhængerne. Hvis man kigger tilbage i tiden, har man historisk set kunne opnå et gennemsnitligt afkast på 7 % om året af dine investeringer– men man fratrækker gerne de 3% af hensyn til inflation, og ender dermed på 4%. Bemærk, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidige resultater.

4%-reglen bruges konkret til at udregne, hvor meget du skal spare op, og hvor stort et beløb du kan trække ud af afkastet fra dine investeringer årligt, når du er blevet økonomisk uafhængig. Sagt med andre ord: De 4% skal kunne dække alle dine leveomkostninger.

Eksempel på 4%-reglen

Lad os sige, at du har regnet på tallene og vurderer, at du skal bruge godt 225.000 kroner årligt, når du har trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

De 225.000 kroner skal ganges med 25 (her kommer 4-tallet i spil, idet man tager en fjerdedel af 100, som er 25). Tallet bliver i dette tilfælde 5.625.000 kroner, som er præcis dét beløb, du skal spare op i alt, hvis du vil være økonomisk uafhængig og kunne regne med, at de 4% af det samlede afkast er nok til at dække de ønskede leveomkostninger.

Kan du sætte det årlige forbrug ned til 100.000, skal du ”blot” indtjene 2.500.000 kroner.

Bemærk, at tallene blot er et eksempel.

4%-reglen har til tider været omdiskuteret blandt finanseksperter, da det som bekendt kan være utroligt svært at kende samtlige variabler i de næste mange år. Det kan bl.a. være svært at vide, hvor høj inflationen bliver, og om de 4% reelt er nok til at leve for. Samtidig kan det også spille en afgørende rolle, hvilken alder du vælger at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Trækker du dig f.eks. tilbage i 40-års alderen, kan der komme endnu flere variabler i spil over en lang årrække, end hvis du er i 60’erne.

4%-reglen har historisk set vist sig anvendelig, men det er vigtigt at forstå, at fremtidige økonomiske forhold kan ændre sig, og at afkast aldrig er garanteret.