Guide: Alt om beskatning af investeringer – lagerbeskatning vs realisationsbeskatning

Uanset om du investerer i aktier, fonde eller noget helt tredje, bliver du altid beskattet af den ekstra indtægt, du tjener på dine investeringer. Det er vigtigt at holde sig opdateret om skattereglerne, da de kan påvirke, hvordan du skal forholde dig til dine investeringer.

I denne guide har vi valgt at fokusere på to af de vigtigste begreber inden for investeringer: lagerbeskatning og realisationsbeskatning.

Beskatningen afgør, om du skal betale skat årligt af dine investeringers urealiserede resultat - eller om du først skal betale skat i dét øjeblik, du sælger.

Husk, at nævnte skattesatser i dette indlæg er vejledende og kan variere afhængigt af personlige skatteforhold.

Lagerbeskatning eller realisationsbeskatning?

Formålet med investeringer er for de fleste at generere et godt afkast, som enten kan bruges til geninvesteringer eller som en passiv indkomst, der supplerer månedslønnen eller opsparingen.

I skatteregi vil denne ekstra indkomst enten blive betegnet som aktieindkomst eller kapitalindkomst, der endelig ikke må forveksles med kapitalgevinst. Kapitalindkomst er alene indtægter fra investeringer, men ikke selve gevinsten ved salg af aktiver.

Aktieindkomst er groft skitseret de indtægter, du henter ind fra dine aktieinvesteringer, mens kapitalindkomst typisk tæller indtægter som renters rente, indtægter fra obligationer samt lejeindtægter mm.

Det er godt at vide, om dine indtægter kategoriseres som aktieindkomst eller kapitalindkomst, da skattesatsen for de to kategorier ikke er helt den samme.

Samtidig skal du være opmærksom på, at man i de danske skatteregler arbejder med to forskellige beskatningsprincipper ift. aktieindkomster og kapitalindkomster: Lagerbeskatning og realisationsprincippet.

Det nemmeste ville jo være, hvis f.eks. aktieindkomst blev beskattet efter realisationsprincippet, og kapitalindkomst efter lagerprincippet – eller der kun var én type beskatning af samtlige indtægter fra investeringer.

Så simpelt er det dog langt fra. I øvrigt tager beskatningen ikke kun højde for inddeling i aktieindkomster og kapitalindkomster – også typen af investeringsprodukt og typen af de konti, du har valgt til dine investeringer, har betydning.

Dette betyder, at der i mange tilfælde kommer forskellige regler i spil på tværs af de forskellige investeringsprodukter.

Så lad os se nærmere på de forskellige regler.

Lagerbeskatning

Lagerbeskatning dikterer, at du som investor beskattes årligt af de værdistigninger, du opnår med dine investeringer. Normalt ville du måske forvente, at du først skulle betale skat i dét øjeblik, du videresælger dine værdipapirer. Men sådan forholder det sig ikke med lagerbeskatning.

Her får du i stedet en skatteopkrævning årligt, og du betaler dermed skat af den, på papiret, værdistigning, du har opnået – eller lagergevinst.

Reglen om lagerbeskatning træder bl.a. i kraft ved aktieafkast fra en Aktiesparekonto, ved ETF’er (de såkaldte børsnoterede fonde) samt akkumulerede investeringsforeninger, der ikke udbetaler udbytte, men i stedet geninvesterer fondens overskud i nye aktiver.

Hvis du har valgt en investeringsfond, der udbetaler udbytte – eller du alternativt har valgt udbytteaktier – er du omfattet af reglen om udbytteskat. Det indebærer, at du ved udbetaling af et udbytte altid skal betale skat af beløbet. Forskellen på lagerbeskatning og udbytteskat er, at du her rent faktisk står med en konkret gevinst i hånden, og ikke en kun mere teoretisk værdi.

Udbytteskatten er omfattet af de samme skattesatser som almindelig aktieindkomst.

Så hvordan fungerer lagerbeskatning helt konkret?

Lad os forestille os, at du har investeret 35.000 kroner i en spændende startup-virksomhed, der har fået en flyvende start på markedet – og inden for det første år er den samlede værdi af din aktieportefølje nu 40.000 kroner.

Din Aktiesparekonto er omfattet af reglen om lagerbeskatning, og du skal i dette første år betale skat af merværdien på 5000 kroner.

Eftersom det er din børsmægler, i dette tilfælde Saxo Bank, der ved aktiesparekonti indsender alle skatteoplysninger, vil beløbet blive fratrukket automatisk fra din Aktiesparekonto, uden du selv skal foretage indberetningerne.

Du skal dog altid sikre dig, at der rent faktisk er dækning på kontoen. Selvom der er strikse indskudsgrænser for en Aktiesparekonto, er det altid muligt sideløbende at indbetale ekstra beløb til skattebetalingen. Beløbet skal blot svare eksakt til det opkrævede skattebeløb og må ikke betragtes som et forsøg på at omgå reglerne for indskudsgrænserne.

Afkast fra ETF’er skal også som udgangspunkt beskattes ud fra lagerbeskatning. En af undtagelserne kan dog være, hvis fonden ikke er på SKAT’s positivliste, der årligt opdaterer, hvilke fonde der betragtes som aktiebaserede. Forhandler fonden f.eks. primært obligationer eller ejendomme, bliver den typisk beskattet efter realisationsprincippet.

Positivlisten kan altid findes på SKAT’s egen hjemmeside.

Realisationsprincippet

Modpolen til lagerbeskatning er realisationsprincippet. Hovedbetydningen af denne type skatteopkrævning ligger i selve ordet realisation. Du betaler ganske enkelt først skat af din investering, når du har solgt dine forskellige aktiver, herunder aktier, obligationer og ejendomme.

Det kaldes også for en realiseret gevinst, og her skal du kort og godt nærmest stå med pengene i hånden, før SKAT banker på den virtuelle dør og beder dig om at indbetale skat fra kapitalgevinsten.

Realisationsprincippet anvendes bl.a. ved salg af aktier fra almindelige aktiedepoter samt ved salg af andele i udbyttebetalende fonde og andre typer kapitalindkomst.

Det er også værd at bemærke, at ETF’er, der ikke fremgår af SKAT’s positivliste over aktiebaserede fonde, også beskattes efter realisationsprincippet.

Skattesatser – hvad skal du betale i skat?

Der findes naturligvis relativt faste skattesatser for hhv. lagerbeskatning og realisationsprincippet – men det er som med alle andre skatteregninger kun muligt at give indikationer på det reelle skattebeløb, da personlige fradrag og andre forhold kan spille ind. Du vil i mange tilfælde kunne trække eventuelle gevinsttab på dine investeringer fra i skat.

Bemærk, at skattereglerne ændrer sig løbende, og du skal derfor altid indhente de aktuelle tal, inden du regner på, hvad du reelt skal betale i skat. Hvis du handler med aktiver fra udlandet, skal du også huske på, at du sandsynligvis bliver pålagt kildeskat.

Aktieindtægter fra almindelige aktiedepoter

Aktieindtægter fra almindelige aktiedepoter beskattes efter realisationsprincippet, så her betaler du kun skat af din gevinst, når du vælger at sælge dine aktier.

Skattesatserne for 2024 ligger på 27% for de første 61.000 af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 61.000 kroner. Da skatten stiger i takt med beløbet, betegnes skattesatsen som progressiv.

Får du udbetalt 63.000 i aktieindtægter for indkomståret 2024, er det værd at bemærke, at du selvfølgelig kun betaler 27% af de første 61.000, og 42% af de resterende 2000 kroner.

Progressionsgrænsen som er det beløb, hvor skattesatsen på aktieindkomst stiger fra de 27% til 42%, vil for indkomståret 2025 som udgangspunkt ligge på: 67.500 kr. i 2026 vil grænsen som udgangspunkt ligge på 75.800 kr. og i 2027 ændres grænsen som udgangspunkt til 83.100 kr.

Aktieindtægter fra aktiesparekonti

Du kan også vælge at investere dine penge i en Aktiesparekonto, hvor beskatningen er særligt attraktiv, da du her er omfattet af en lavere skattesats end ved almindelig aktieindkomst. Du betaler nemlig kun 17%, som skattesatsen ligger på pt. (2024).

Du skal dog også være OBS på, at din aktieindkomst i dette tilfælde er omfattet af lagerbeskatning, hvorfor du skal betale skat årligt.

Kapitalindkomst

Får du indtægter fra investeringer, der rent skattemæssigt opfattes som kapitalindkomst, vil skattesatsen ligge på ca. 37-42%. Det er her umuligt at sætte et konkret tal på, da skat af kapitalindkomst i høj grad afhænger af dine individuelle skatteforhold.

Kapitalindkomst og løn vil dermed kunne påvirke hinanden, og du skal bl.a. vurdere, om årets kapitalindkomst kan resultere i, at du kommer til at betale topskat.

Lagerbeskatning vs. realisationsprincippet – fordele og ulemper

Er lav beskatning altid det bedste valg? Ikke nødvendigvis. Det kommer meget an på, hvordan du har valgt at investere.

På papiret vil mange investorer være trætte af at skulle beskattes årligt via lagerbeskatning, især når man reelt ikke står med en egentlig gevinst i hånden. Dels kræver det ekstra tid til administration af de årlige skattebetalinger (hvis ikke din investeringsplatform klarer det for dig) - og dels kan den årlige skatteudgift også medføre, at du har færre penge at investere for, ligesom renters rente kan blive forringet.

Grundlæggende bliver din likviditet lavere, selvom skattesatsen for lagerbeskatning er dét mindre, end hvis du vælger at realisere dine aktier og få hele gevinsten udbetalt på én gang.

Der er også flere eksempler på, at lagerbeskatning måske nok kan give fradrag ved et eventuelt gevinsttab på investeringerne – men at dette fradrag ikke giver den store fordel, hvis de lagerbeskattede værdipapirer igen stiger markant det efterfølgende år, og man igen skal betale de 27% i skat, men nu af en noget højere værdi. Det er dog en fordel, at man rent faktisk kan fratrække tab og efterfølgende geninvestere dette beløb.

Et andet plus er naturligvis, at du løbende betaler skat af dine gevinster og derfor ikke blot ”udskyder” skattebetalingen til den dag, du sælger dine investeringer. På dette tidspunkt kan du sidde tilbage med så stort et afkast, at skatteregningen bliver unødigt høj pga. F.eks. topskat.

Vælger du en investeringsløsning med lagerbeskatning, skal du som udgangspunkt være ekstra opmærksom på skatteproblematikken, så dit mulige afkast ikke bliver ”ædt” op af skatten.

Læg en plan for betaling af skat

Investeringer i aktier er noget, alle som udgangspunkt kan komme i gang med – hvis man har både risikoevnen og -viljen til at kaste sig ud i det. Og hertil kan det være fristende at tage et hurtigt kig på aktieindekserne – og derefter mere eller mindre vælge aktien med den højeste aktiekurs.

Du får dog altid de bedste resultater, hvis du dels får lagt en risikoprofil og dels en aktiestrategi – og herunder hvordan du finansierer beskatningen af dine investeringer. Skal du f.eks. betale skat årligt, er det vigtigt, at du får indregnet denne ekstraudgift i dit regnskab – og ikke ender med at blive nødt til at sælge ud af dine aktier for at rejse kapital.

For at opsummere. Skattereglerne for investeringer er komplicerede – og der er ingen, der forventer, at du har styr på hver en lille detalje i det store regnskab. Og heldigvis vil det med Aktiesparekonto og Månedsopsparing være din børsmægler, der klarer alle indberetninger til SKAT.

Det er imidlertid vigtigt, at du som investor ved, at der både arbejdes med lagerbeskatning og realisationsprincippet ift. investeringer, da det som vist i denne guide kan have stor betydning for, hvordan du skal finansiere din skat.

Har du spørgsmål til ovennævnte skatteregler, er du altid velkommen til at kontakte Saxo Banks eksperter på området for yderligere hjælp eller læse flere af vores guides.