Guide: Vælg den risikoprofil, der passer til dig

Du har besluttet dig for at investere i aktier. Men har du egentlig spurgt dig selv, hvorfor du ønsker at investere i lige netop aktier?

Er du drevet af spændingen ved, at du det ene øjeblik kan opnå en stor kursgevinst, mens du måske den næste dag står til et tab? Eller ser du dine aktieinvesteringer som et sikkerhedsnet, hvor du kan forvente, at din investering vokser over tid, dog langsommere end den potentielt kunne?

Når man taler om aktieinvesteringer, taler man også ofte om, hvilken risikoprofil man har som investor. Ovennævnte er to af de klassiske risikoprofiler – med hhv. en høj og lav risiko. Men der findes naturligvis også en række andre profiler, hvor der er elementer af båd høj og lav risiko.

Uanset om du vil satse eller spille sikkert, bør du altid få afklaret din risikoprofil inden dine første investeringer, da den spiller en afgørende rolle for, hvilken type aktier eller evt. andre instrumenter du skal gå efter.

I denne guide ser vi nærmere på risikoprofiler, og hvordan du kan bruge din egen personlige risikoprofil aktivt til at sammensætte den bedst mulige portefølje.

Hvad er en risikoprofil?

Man kan lidt forenklet sige, at en risikoprofil definerer din investeringspersonlighed – og dermed siger en del om, hvordan du ønsker at agere på som investor på aktiemarkedet.

Selvom din risikoprofil i høj grad handler om at sætte ord på en række praktiske punkter – lige fra det ønskede investeringsbeløb til tidshorisonten på investeringen – bør en risikoprofil også i høj grad tage højde for en række psykiske aspekter.

For du skal have ro i maven med at foretage de ønskede investeringer, og har du det f.eks. ikke godt med at tage chancer, så er højrisiko aktier heller ikke det rigtige match for dig.

Det er også vigtigt at understrege, at du altid skal tage udgangspunkt i dine egne behov – og aldrig i, hvad andre mener eller gør.

Din nabo kan måske hente store gevinster på en bestemt type aktier, fordi han eller hun vælger at investere højere beløb over kortere tidshorisonter, mens det for dig kan føles bedre at hente et mere stabilt afkast over en længere periode – så du hverken presser din hverdagsøkonomi eller din mave alt for hårdt.

En risikoprofil handler kort og godt om at få tegnet et billede af, hvem du er som person, så du ved, hvilken type risiko du er villig til at tage rent økonomisk.

Bemærk, at selv en afbalanceret risikoprofil ikke garanterer investeringssucces, men hjælper med at sikre, at investeringen passer til investorens individuelle omstændigheder.

Hvordan er din risikoevne og risikovillighed?

Når du skal finde din risikoprofil, kan du gribe det an på forskellige måder. Du kan sætte dig ned og overveje denne guides pointer, så du kan spore dig ind på, om du er den ene eller anden investortype. Her kan det eventuelt være en god hjælp at få andre i omgangskredsen til at give deres besyv med, så du får masser af inputs.

Præcis som med en jobansøgning kan det nemlig til tider være svært at belyse ens egne styrker og svagheder.

Der er også mulighed for at tage forskellige online tests via din investeringsplatform, hvor du blot skal besvare de enkelte spørgsmål. Derefter viser resultatet, hvordan du med fordel kan sammensætte din portefølje.

Risikoprofiler bygger i høj grad på begreberne risikoevne og risikovillighed.

Risikoevne

Risikoevne omfatter mange af de faktorer, der vedrører din privatøkonomi både nu og på sigt. Du skal ganske enkelt vurdere, hvor meget din økonomi kan bære, hvis du skulle tabe penge på dine aktier. Er det 5-10%, 20% eller måske 50% af det samlede indskud til aktier, der er din personlige smertegrænse?

Du bør aldrig investere mere, end du har råd til at tabe, da aktiehandel altid vil være omfattet af visse risici. Alt fra opkøb til dårlige årsregnskaber og shitstorme samt geopolitiske hændelser kan være de markedskræfter, der påvirker aktiekurserne i en negativ retning.

Når du skal vurdere din risikoevne, bør du bl.a. kigge på din bolig- og arbejdssituation, der er to vigtige faktorer for din økonomi. Her er det essentielt at kigge på både den nuværende situation, og hvordan den kunne se ud om 5-10 års tid, selvom det naturligvis kan være svært at spå om fremtiden.

Hvis du på nuværende tidspunkt sidder i en billig 2-værelses lejlighed, men inden for kortere tid planlægger at flytte sammen med din kæreste i hus, ved du også, at dine udgifter til boligposten ændrer sig ganske markant. Her skal du vurdere, om det kan hænge sammen med et muligt tab på dine aktier – især hvis du har investeret i aktier med henblik på at have pengene som et sikkerhedsnet til boligkøb eller en kommende renovering.

Ovennævnte skal også sammenholdes med din jobsituation. Har du allerede fundet din rette jobhylde, eller forventer du at skifte job, så du enten får en højere eller lavere løn?

Hvordan hænger din økonomi sammen?

Svarene vil give et billede af, hvordan din økonomi kommer til at hænge sammen – og om du har råd til at sætte flere penge i aktier, eller om du på et tidspunkt bliver tvunget til at sælge dine aktier, før du har planlagt.

Det kan give et tab, alt efter hvilken type aktier du har valgt som investeringsobjekt, hvis du sælger dem i ren panik. Nogle aktier kræver ganske enkelt tid for at kunne generere et godt afkast. Det gælder f.eks. for en række lavrisiko investeringer.

Her bør du også vurdere, om du arbejder i et felt, der er præget af stor usikkerhed ift. arbejdsløshed. Er du ofte inde og ude af arbejdsmarkedet, kan du overveje at investere i udbytteaktier, hvor du får et fast afkast årligt, som dermed kan være en mere stabil aktieindtægt.

Tidshorisont er også et vigtigt nøgleord ift. risikoevne, hvor du skal spørge dig selv om, hvor lang tid du kan vente på et fornuftigt afkast. Hvis du vil gå efter et både hurtigt og højt afkast, skal du generelt finde den type investeringer, der klassificeres som højrisiko investeringer – men her har du selvfølgelig også en større risiko for at tabe penge indenfor en kort tidsramme, da højrisiko aktier er præget af større usikkerhed. En anden tilgang er at læse op på markedstendenserne og forsøge at spotte de billige aktier, der potentielt har mulighed for at vækste stort indenfor kortere tid – men det kræver en kombination af både held, erfaring og et stort markedskendskab.

For at opsummere: Risikoevne defineres af alle de økonomiske forhold, der har betydning for, hvor store risici du har mulighed for – eller evne til – at tage ift. dine investeringer.

Det handler her om at finde den rette balance i økonomien, så du ikke kommer i underskud ved arbejdsløshed, rentestigninger eller overforbrug og derfor bliver tvunget til at sælge dine aktier med et muligt tab.

Risikovillighed

Risikovillighed (eller risikovilje) er et andet vigtigt parameter for udformning af din risikoprofil. Én ting er, hvad du reelt har råd til at tabe på din investering. En anden ting er, hvad du har lyst til potentielt at kunne tabe.

Risikovillighed omfatter i høj grad de mere psykiske aspekter ift. investeringer. Et af hovedspørgsmålene går nemlig på, hvordan du håndterer det mulige tab. Er du den nervøse type, der straks går i panik og sælger? Eller har du is i maven og ser tiden an?

Hvis din økonomi er stram og usikker, giver det mest mening at satse på lavrisiko investeringer, hvor du primært ser meget små markedsudsving og måske maks. skal forvente at tabe 5-10% af din investering.

Vil du have et stabilt afkast på disse lavrisiko investeringer, skal du som regel også forvente en længere tidshorisont, ligesom du kan vælge at investere i den type aktier, man vil kategorisere som defensive.

Du kan imidlertid også være den type, der gerne vil have noget på spil – og måske også har risikoevnen til at tage større chancer. Du drømmer måske om at spotte den nye udfordrer til Apple og er derfor villig til at kaste en større sum penge efter en mindre elektronikvirksomhed, der muligvis vækster over en kortere tidsramme, men som også risikerer at tabe 50-60%. Selv en investor med høj risikovillighed bør dog altid tilgå investering med en vurdering af markedets nuværende tilstand og potentielle volatilitet.

Din risikovillighed kan med andre ord være både lav, mellem og høj.

Hvad tæller mest – risikoevne eller risikovillighed?

Det handler om at skabe balance – men hvad tæller mest i det samlede billede? Risikovillighed eller risikoevne?

Vi har nogle simple tips til at træffe det bedste valg – og det er egentlig ret ligetil.

Hvis din risikoevne bedømmes som høj, mens din risikovillighed er noget lavere, vil det typisk kunne betale sig at opprioritere risikovilligheden. På den måde risikerer du ikke at gå for defensivt til værks og dermed få et for lille afkast, ift. hvad din risikoevne kan bære.

Hvis det derimod er omvendt – din risikovillighed er stor, men din risikoevne er lav – skal du altid lytte til risikoevnen og lade den styre investeringseventyret.

Som sagt er der ingen, der kan sige, hvordan netop du skal investere dine penge. For mange vil det dog fungere at sammensætte en aktieportefølje med en god blanding af lavrisiko investeringer og højrisiko investeringer. På den måde er du dækket godt ind mod diverse markedsudsving og får den rette blanding af sikkerhed og spænding.