Guide: Kan man leve af udbytteaktier?

Har du fået smag for at investere i aktier? Og overvejer du, om du rent faktisk kan leve af din aktieindkomst, så du kan vinke farvel til hamsterhjulet – og ikke skal satse på at ramme 7 rigtige i Lotto?

Mange investorer har haft succes med at leve af udbytteaktier, men det kræver en del selvdisciplin og en god fornemmelse for, hvad du skal investere. Derudover kræver det tålmodighed - du skal nemlig lægge en langsigtet aktiestrategi for at kunne leve af aktieindkomsten og gøre dig 100% uafhængig af månedslønnen. Husk i den forbindelse, at investering altid indebærer en mulighed for at tabe dine penge, og afkast aldrig er garanterede.

Udbytteaktier kan spille en vigtig rolle i din investeringsportefølje, da det er den type aktie, der kan give et fast årligt afkast – og det har du brug for, hvis du skal leve af dine aktier.

I denne guide får du svar på spørgsmål som: ”hvad er udbytteaktier?”, ”kan jeg leve af udbytteaktier?” og ”hvor meget skal man investere i aktier for at leve af det?”

Hvad er udbytteaktier?

Skal din aktieindkomst være så tilpas stabil, at du kan leve af den, skal du gerne have en aktieportefølje, hvor du kan være nogenlunde sikker på at få udbetalt et fast årligt afkast – selvom intet er 100% sikkert i investeringsmiljøet.

Du kan her overveje at investere i udbytteaktier, der er en lidt anden type aktier end de mere klassiske enkeltaktier, hvor du får et afkast, når du sælger dem (hvis kursen er steget). Med udbytteaktier får du et løbende afkast, da den børsnoterede virksomhed udbetaler et udbytte (også kendt som dividende) af overskuddet til deres aktionærer – bemærk, at der kan være forskel på størrelsen af udbyttet, alt efter om man har A-aktier eller B-aktier.

Det er virksomhederne selv, der bestemmer, hvor stor en del, der skal udbetales af overskuddet. Virksomhederne er dermed ikke tvunget til at betale udbytte og heller ikke en bestemt procentdel, men de skal naturligvis følge de interne vedtægter. Mange virksomheder valgte f.eks. ikke at udbetale udbytte i Corona-årene, og ulempen ved udbytteaktier kan være, at forskellige faktorer som inflation eller store fald i aktiekurserne tvinger virksomhederne til enten at indskrænke udbyttet eller helt sløjfe det.

Ofte vil udbytteaktier dog blive udbudt af de virksomheder, der er kendt for at have en sund økonomi. Det betyder dog ikke, at du ikke skal lave din research, før du køber ind.

Nøglen er at finde de virksomheder, der over en længere årrække har givet et stabilt udbytte – og gerne med en årevis stigning. Men det er selvfølgelig et lidt forenklet billede – for der er langt flere parametre, du med fordel kan kigge nærmere på, når du skal vælge de bedst egnede investeringsobjekter.

De 7 nøgleparametre for udbytteaktier

Investeringseksperter anbefaler typisk, at du tager højde for disse 7 parametre i dit valg af udbytteaktier:

1. Dividend Yield – udbytteprocent.
2. Dividend Payout Ratio – udbetalingsrate for udbytte.
3. Dividend Growth Rate – vækstrate for udbytte.
4. Debt-to-Equity Ratio – forhold mellem gæld og egenkapital.
5. Earnings per Share (EPS) – indtjening pr. Aktie.
6. Free Cash Flow (FCF) – fri pengestrøm.
7. Historical Dividend Stability – historisk stabilitet for udbyttebetaling.

Her får du en kort intro til begreberne, så du ved, hvorfor de hver især kan være en vigtig ”sladrehank” for, hvor interessant virksomheden er som investeringsobjekt.

Dividend Yield

Udbytteprocent (også kendt som direkte afkast) indikerer, hvor stor en procentdel du får udbetalt i udbytte ift. den aktuelle aktiepris. Udregningen er super-simpel: Du dividerer dit udbytte pr. aktie med aktiens pris og får da udbytteprocenten.

Får du udbetalt et udbytte på 15 kroner for en aktie, der handles til 300 kroner, vil din udbytteprocent være 5%. Tallet siger en del om, hvor attraktiv udbytteaktien er for dig som aktionær.

Dividend Payout Ratio

Payout ratio er et andet nøgletal mht. udbytteaktier, da udbetalingsraten viser, hvor stor en procentdel af virksomhedens overskud, der rent faktisk bliver udbetalt til aktionærerne. Du er selvfølgelig personligt interesseret i at få en så stor bid af kagen som muligt i form af højt udbytte – og så alligevel ikke helt.

For det kan være lidt af et faresignal for dig som investor, hvis en alt for stor del af overskuddet bliver betalt tilbage til aktionærerne i stedet for at blive geninvesteret i vækstpotentialet. Det vil ofte være lidt af en balancegang, hvad man skal foretrække. Det er dog ikke usædvanligt, at nogle virksomheder i enkelte år kan udbetale et ekstra stort udbytte, hvis de har genereret et særligt flot overskud.

Det er altid en god idé at kigge på virksomhedens tidligere udbetalingsrater og eventuelt sammenligne dem med konkurrerende virksomheder, så du ved, hvor stærkt den enkelte virksomhed står på det pågældende marked.

Dividend Growth Rate

Det er også interessant at se på, hvordan væksten har set ud for udbytteaktierne over tid, da det kan sige noget om, hvor sund økonomien er i virksomheden. Vil du regne på væksten for udbyttet, kan du bruge denne formel:

Aktuelt udbytte – Tidligere udbytte/Tidligere udbytte x 100.

Lad os omsætte det til et par konkrete tal.

Forestil dig, at der pt. bliver udbetalt et udbytte på 15 kroner modsat 12 kroner året før. Disse beløb fratrækkes hinanden, hvorefter resultatet på 3 bliver divideret med 12 og dernæst ganget med 100.

Her vil du ende med en Dividend Growth Rate på 25%.

Ligger det endelige procenttal på et fornuftigt leje, vil det generelt være attraktivt for dig at investere, især hvis du planlægger at kunne leve af dine udbytteaktier på sigt. Udefra set kan man nemlig betragte virksomhedens økonomi som sund og med en stor vilje til at tilbagebetale en god sum til aktionærerne i form af udbytte.

Debt-to-Equity ratio

Debt-to-Equity Ratio (også betegnet som D/E ratio) giver dig et indblik i virksomhedens forhold mellem gæld og egenkapital. Forholdet findes ved at dividere gældsbeløbet med egenkapitalen, hvorefter resultatet viser, hvad virksomheden har i gæld for hver krone i egenkapital.

Hvis det giver et højt tal, vil det indikere, at virksomheden har optaget stor gæld for f.eks. at kunne vækste. Går du efter en mere langsigtet investering, bør du måske gå efter virksomheder, der har en lavere D/E ratio - omend gæld naturligvis også kan ende med at generere så tilstrækkeligt stor vækst, at et større overskud bliver til gavn for aktionærerne.

Det er i øvrigt vigtigt, at du sammenligner D/E ratio-tallet for flere virksomheder i samme branche, da nogle brancher har en naturligt højere D/E ratio-værdi end andre brancher.

Earnings per Share (EPS)

Earnings Per Share forkortes ofte til EPS og fortæller, hvor stor en indtjening virksomheden genererer på hver enkelt aktie.

Free Cash Flow (fri pengestrøm)

Den frie pengestrøm vidner om størrelsen på virksomhedens cash flow, når alle investeringer og driftsomkostninger er blevet dækket. Som aktionær er du naturligvis interesseret i at vælge en virksomhed, der har en både god og sund økonomi til bl.a. at udbetale udbytte – men også har fint med penge til at kunne foretage gode investeringer.

Historical Dividend Stability

Sammenholdt med ovennævnte parametre bør du kigge på, hvordan den pågældende virksomhed har præsteret over længere tid – især hvis du planlægger at beholde dine udbytteaktier i mange år. Det vil give et billede af, om udbytteaktierne er præget af stabilitet, og om der har været udbetalt et fornuftigt udbytte.

Hermed får du også et naturligt svar på, om din investering vil kunne betegnes som mere sikker eller risikobetonet. Det kan være væsentligt at få svar på, da en vis forudsigelighed for dine udbytteaktier er vigtig – især hvis du ender med at skulle leve af afkastet fra dem.