Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Sammenhængen mellem det amerikanske valg og markedsudviklingen
US Election
Peter Garnry
Chief Investment Strategist
Mens vi varmer op til det amerikanske valg i november, vil vi gerne se på, hvordan præsidentvalg og aktiemarkeder hænger sammen. Påvirker markederne valget, påvirker præsidenten markedet, eller er de to ting helt uafhængige af hinanden? Svaret ligger et sted midt imellem.
I denne artikel har vi set på de 13 præsidentvalg siden 1972. Denne periode følger bruddet på det såkaldte Bretton Woods-system i 1971, som betød, at den amerikanske dollar blev løsrevet fra guldet, da dette fundamentalt ændrede markedsdynamikken. Tretten valg er ikke nok til at fastslå statistisk signifikans, så alle konklusioner skal tages med et gran salt. Desuden er det rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget afvigende år som 1980, 1996 og 2008 påvirker eller overdriver resultaterne, hvilket bidrager til, at disse konklusioner i bedste fald kan opfattes som vejledende. I løbet af disse 13 valg er 7 blevet vundet af republikanerne og 6 af demokraterne. Fem valg er blevet vundet af den siddende præsident, 7 har betydet et skift af parti ved magten, mens et valg har set en ny præsident fra det siddende parti ved magten.
Påvirker valgåret markedsudviklingen?
Det første spørgsmål, vi satte os for at besvare, var, om markederne klarer sig anderledes i valgår sammenlignet med andre år. Man kunne med rimelighed tro, at den siddende præsident ville gøre sit bedste for at støtte økonomien for at se godt ud.
På overfladen ser denne hypotese faktisk ud til at være sand, da det gennemsnitlige afkast for S&P 500 (uden geninvestering af udbytte) i valgår giver 8,7 % i gennemsnit sammenlignet med 7,7 % i andre år. Men som altid gemmer djævlen sig i detaljen. På grund af de matematiske begreber er det ikke muligt at tage det gennemsnitlige afkast i valgår og sammenligne det med andre år. For at rette op på dette samler vi disse 13 års afkastdata og beregner det kombinerede afkast i disse valgår. Det årlige afkast for valgårene bliver så 7,8 % på årsbasis, hvilket er meget tæt på det gennemsnitlige afkast i ikke-valgårene, hvilket betyder, at der ikke er nogen væsentlig forskel.
Påvirker aktiemarkedet valgresultatet?
Det næste spørgsmål, vi kunne stille, var, om aktier og aktieudvikling kunne sige noget om, hvem der ville vinde valget. Aktiemarkedet er trods alt et af de bedste barometre, vi har for den økonomiske stemning og udsigterne for økonomien. Det opsummerer den samlede mening om fremtiden, og derfor indikerer et stigende aktiemarked frem til valgdagen en forbedring af udsigterne, hvilket i teorien burde være positivt for det parti, der kontrollerer Det Hvide Hus. Her har vi set på S&P 500's årlige afkast i valgår med og uden et skifte. På baggrund af ovenstående graf kan man komme med den beskedne påstand om, at et stærkt amerikansk aktiemarked giver medvind til det parti, der kontrollerer Det Hvide Hus. Vi kan dog ikke konkludere, at der er nogen årsagssammenhæng mellem aktiemarkedets udvikling og valgets vindere.
Favoriserer aktiemarkedet et parti ved magten?
Den sidste ting, vi ville undersøge, var, om markederne foretrækker en republikansk eller demokratisk præsident. For at gøre det kiggede vi på S&P 500-afkastene i året efter valgdatoen. Interessant nok observerer vi markant højere afkast et år efter valget, hvis der blev valgt en demokratisk præsident. Men som det er tilfældet med denne artikels generelle præmis, er det vigtigt ikke at se dette i et isoleret perspektiv, da disse resultater til en vis grad er resultatet af afvigende år som 1976, 1996 og 2020.