Den ugentlige nedtælling til det amerikanske valg for investorer: 9 uger tilbage
John J. Hardy
Valutastrategichef
I denne uge: Status på økonomien og fredagens jobtal er i fokus
Meningsmålingerne er blevet lidt strammere igen og dermed tilbage i Trumps favør, som vi kan se af skiftet i meningsmålingerne og oddsene på væddemål. Aktiemarkederne oplevede en fortsat bedring i stemningen efter den korte nedtur i begyndelsen af august. Forud for denne uges Labor Day-helligdag i USA nåede det amerikanske S&P 500-indeks et rekordhøjt ugentligt slutniveau. Finans, industri og materialer havde den bedste uge i sidste uge, mens info-tech blev tynget en smule af Nvidias noget skuffende prognoser, i hvert fald i forhold til de tårnhøje forventninger.
Regnskabskalenderen er stille i denne uge bortset fra chip- og softwaregiganten Broadcom, som aflægger regnskab på torsdag. Der er en stærk AI-vinkel på denne virksomheds potentielle udsigter, så det er værd at holde øje med den generelle status for AI-temaet.
Med meningsmålinger i tættere balance er det umuligt at forbinde bevægelser i specifikke aktiver med det forventede valgresultat, men den underliggende retning i økonomien er afgørende at følge, når vi går mod den 5. november, som vi diskuterer i ugens diagram nedenfor. En svag økonomi er historisk set forbundet med, at vælgerne afviser det parti, der sidder ved magten.
Ugens diagram: Hvad fortæller det amerikanske obligationsmarked os?
Den amerikanske rentekurve bestemmes af forskellen mellem den tiårige og den toårige amerikanske statsrente (beregnet som den tiårige rente minus den toårige rente - vist med den mørkeblå linje i diagrammet ovenfor). I de seneste årtier har den længere tiårige rente det meste af tiden ligget på et højere niveau end den kortere toårige rente (de skraverede grønne områder). Det betragtes som normalt, da indehavere af obligationer ønsker mere kompensation, eller udbytte, for at have en obligation, der udløber længere ude i fremtiden. Når den lange rente falder til under den korte rente, siger man, at rentekurven er »inverteret« (skraveret mørkerød). Den anden linje er Federal Reserves styringsrente, hvor den stiplede linje indikerer, at markedet forudsiger, at Fed vil sænke renten fra det nuværende niveau på 5,25-5,50 % til 3,00-3,25 % i slutningen af næste år.
Invertering af rentekurven sker, når centralbanken, i dette tilfælde Federal Reserve, har hævet renten til et niveau, der har til formål at bremse økonomien. Markedsaktørerne er gladere for at købe de længerevarende statsobligationer til lavere renter end de kortere statsobligationer i den tro, at renterne er alt for høje til at blive fastholdt på det nuværende niveau, og at den amerikanske centralbank i sidste ende vil sænke renterne, når økonomien bremser op.
Som det fremgår af den stiplede linje, forudsiger markedet faktisk, at rentenedsættelserne er på vej, startende med FOMC-mødet den 18. september. Selv om markederne måske i første omgang synes, at udsigten til lavere renter for at støtte økonomien er en god ting, viser historien, at Fed normalt er »bagud« med at justere politikken, og at rentesænkningerne kun er en forsinket reaktion på en hurtigt aftagende økonomi. Rentekurven begynder at blive »stejlere«, da markedet forudser flere og flere rentenedsættelser, efterhånden som Fed forsøger at indhente det forsømte. Det bringer de kortere renter, som den 2-årige, langt tilbage under den 10-årige, ligesom i de cyklusser, der startede i 2001 og 2007, som du kan se på diagrammet.
Nøglespørgsmålet her på vej mod valgdagen er, om denne stejlere rentekurve er ufarlig og tyder på en svækket økonomi, der vil kræve mange Fed-nedsættelser, eller om det simpelthen er et »soft landing«-scenarie for nu, hvor Fed kan nedsætte sin styringsrente en smule, nu hvor inflationsniveauet er faldet til langt under styringsrenten på 5,25-5,50 %. En ting er sikkert: Denne cyklus med invertering af rentekurven var meget dramatisk, da de pandemi-relaterede udgifter sprængte inflationen til det højeste niveau i nyere tid.
Nøglepunkter ved det amerikanske valg i denne uge:
1. Meningsmålingerne vender tilbage efter Harris' fremgangLabor Day Holiday mandag den 2. september markerer traditionelt afslutningen på den amerikanske sommer og tilbagevenden til skole og arbejde efter sommerferien. Efter at vicepræsident Harris hurtigt blev Demokraternes kandidat, efter at præsident Biden trak sig den 21. juli, steg hendes gennemsnit i meningsmålingerne næsten hver uge frem til konventet i forgangne uge. Konventet gav hende ikke yderligere fremgang, og nu ser det ud til, at meningsmålingerne er ved at vende tilbage til en tættere balance. Trump har taget en større føring på væddemålsmarkederne, og nogle meningsmålinger fra swing staterne antyder, at løbet er ekstremt tæt - f.eks. en i Michigan, der viser Trump med en føring på 1 %, om end med en fejlmargin på 4 %. (Biden vandt Michigan med næsten 3 % i 2020.) Kampagnerne vil køre på fuldt blus herfra og frem til valgdagen den 5. november.
Vi kigger fremad: Den amerikanske jobrapport og den første præsidentdebat
Harris stillede endelig op til et interview med en venlig CNN-reporter i sidste uge. Interviewet blev vurderet som »bestået« af iagttagere, selv om mange kritiserede hende for manglen på politiske detaljer. Der er stadig lang tid til næste tirsdags debat den 10. september mellem Harris og Trump, og begge sider skændes om vilkårene for debatten, og om begge mikrofoner skal være tændt eller slukket, mens den person, der har ordet, taler. Den debat er sandsynligvis den næstbedste chance for at ryste den offentlige mening og meningsmålingerne og give os en mulig test af, om markedets forventninger også er ved at ændre sig.Hold øje med den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for august på fredag den 6. august - især arbejdsløsheden, som lå på 4,3 % i juli og forventes at være faldet til 4,2 % i august. Fed har for nylig fremhævet sin bekymring for arbejdsmarkedet, og en svag rapport (højere arbejdsløshed) kan flytte forventningerne i retning af en større rentesænkning på 0,50 %.
Vi ses i næste uge!
Hvem er John J. Hardy? John er Saxos Chief Macro Strategist med over 25 års erfaring på de finansielle markeder, primært som Saxos tidligere Head of FX Strategy. Han er også amerikaner, vokset op i Houston, Texas, og har en stor passion for at følge amerikanske valg og deres plads i historien, siden han som barn fik lov til at være længe oppe og se valgresultatet fra 1980, hvor Ronald Reagan vandt præsidentposten over Jimmy Carter.
Seneste markedsindsigt
Nedtælling til det amerikanske valg: Er Harris på vej mod en sejr?