Alt hvad du behøver at vide om handel med valuta

Hvad er åbningstiderne for handel på valutamarkedet?

Valutamarkedet er åbent 24 timer i døgnet og starter mandag kl. 5:00 lokal tid i Sydney (Australian Eastern Standard Time), indtil fredag kl. 17:00 Eastern Standard Time.

Global markedskonvention for alle valutapar er, at valørdato af åbne spotpositioner fortsætter ("rollover") til næste hverdag kl. 17:00 Eastern Standard Time. Undtagelsen for dette er New Zealand-dollarparret, da disse valørdatoer fortsætter ("roll forward") til kl. 7:00 Auckland-tid fra mandag til fredag.

Alt dette betyder, at det lokale tidspunkt for rollover af valørdato svinger i løbet af året, alt efter valutaparret, modpartens placering og sommertidskonventioner.

Hvad er de forskellige valutaprodukter, der kan handles?

Følgende valutaprodukter er tilgængelige til handel på Saxo:

• Valutaspot (herunder ædelmetaller)
• Valuta-forwards og -swaps
• Valutaoptioner

Hvis du ikke er sikker på, hvilket produkt der er det rette for dig, så lad os tage et nærmere kig for at hjælpe dig med at træffe det bedste valg for dine mål.

• Valutaspot

  Valutaspotmarkedet anvendes til øjeblikkelige valutahandler. Begrebet "spot" refererer til afregningsdatoen for en valutatransaktion. For de fleste valutakryds er det to arbejdsdage efter handelsdatoen (kendt som T + 2). Hos Saxo afregnes valutaspothandler ikke. I stedet videreføres åbne positioner, der holdes i slutningen af handelsdagen, til den næste tilgængelige arbejdsdag.

• Valuta-forwards

  Hvor valutaspotmarkedet er til øjeblikkelige valutahandler, så er markedet for valuta-forward til handel med valuta til levering på et tidspunkt i fremtiden. Det giver en handlende mulighed for at acceptere en pris i dag (forward-prisen på valutaen), ved hvilken to valutaer vil blive vekslet på en fastsat dato i fremtiden.

• Valutaoptioner

  Valutaoptioner giver køberen ret, men ikke forpligtelse, til at handle valutaer til en angivet pris på en angivet dato i fremtiden. Valutaoptioner kan anvendes til at udtrykke et synspunkt om det underliggende marked, det være sig som et retningsbaseret spil på et valutapar, der bevæger sig højere eller lavere, eller som en spekulation om en fremtidig markedsvolatilitet.

Hvordan fungerer valutahandel?

Valutahandel fungerer som de fleste transaktioner, når du køber ét aktiv for et andet. Den aktuelle pris på et valutapar angiver, hvor meget af én valuta, der er nødvendig for at købe en enhed af en anden valuta. Den aktuelle pris på valutaparret X/Y vil vise dig, hvor meget af valuta Y du skal bruge for at kunne købe én enhed af valuta X.

Inden for valutahandel er valutaer forkortet ved hjælp af ISO-koder (International Organization for Standardization). Dette er koder på 3 bogstaver, som anvendes, når man angiver et valutapar. Dette giver handlende mulighed for hurtigt at identificere bogstaverne som en del af det, handlende kalder et valutapar.

Hvis en handlende køber et valutapar, er forventningen, at prisen vil stige, dvs. at basisvalutaen styrker sig i forhold til noteringsvalutaen. Hvis en handlende sælger et valutapar, er forventningen, at prisen vil falde, hvilket kan ske, hvis basisvalutaen svækkes i forhold til noteringsvalutaen.

Det er vigtigt at forstå så meget, som du kan, om valutapar, hvis du vil have succes med din valutahandel. Så lad os kigge nærmere på de mest populære valutapar, du bør kende. Derefter vil vi hjælpe dig med at lære mere om, hvordan du kan bruge disse valutapar til at opfylde dine mål.

Hvad er et valutapar?

Et valutapar er den mest direkte måde, du kan handle valutaer på. Som navnet angiver, består det af to valutaer, der sammen udgør et par. Når du vælger et valutapar, vil du se én valuta angivet før den anden, f.eks. EUR/USD. Den første valuta er kendt som "basisvalutaen", og den anden valuta er kendt som "noteringsvalutaen". Prisen på et valutapar svarer til, hvor meget af én valuta, der er nødvendig for at købe én enhed af en anden valuta.

Her er valutaen til venstre basisvalutaen (EUR), mens valutaen til højre er noteringsvalutaen (USD). Der henvises også til noteringsvalutaen som den variable valuta.

Basisvalutaen er angivet først, og denne valuta er altid den, i hvilken handlen foregår. Dvs. en handlende enten køber eller sælger basisvalutaen. Den variable valuta er altid den valuta, i hvilken en gevinst eller et tab er udtrykt.

Hvis værdien af ovenstående valutapar stiger eller falder, betyder det, at værdien af den amerikanske dollar styrkes eller svækkes i forhold til euroen.

Hvad er de større valutapar?

Én af de større forskelle mellem valutamarkedet og aktiemarkedet er antallet af instrumenter , en handlende kan handle. Valutamarkedet har meget få sammenlignet med de tusindvis af virksomhedsaktier, der findes på aktiemarkederne.

Der er omkring 180 forskellige valutapar , som valutahandlende generelt kan vælge at handle, men størstedelen af markedsdeltagere fokuserer deres bestræbelser på at handle blot 8 forskellige valutapar, kendt som de "større" ("the majors"). 

Som nybegynder inden for valutahandel anbefales det ofte at handle de "større" valutapar, når man starter. Den primære årsag til dette er, at disse par tilbyder mest markedslikviditet. Likviditet er vigtigt. Det betyder, at mange investorer handler parret. Dette er godt for dig, da det vil gøre det nemmere at købe og sælge. Det betyder også i de fleste tilfælde, at du vil finde mindre forskelle mellem priserne, du kan købe og sælge for.

Flere "mindre" valutapar kan have større forskelle mellem de to priser, hvilket straks giver øget markedsvolatilitet. Volatiliteten forekommer på grund af reduktionen af antallet af aktive købere og sælgere på markedet. Mindre valutapar har større differencer ("spreads") i købs- og salgsprisen, da sælgere ikke er forberedt på at sænke salgsprisen, og køberne på tilsvarende vis er modvillige mod at byde mere.

Det er også værd at bemærke, at jo større forskellen er mellem købs- og salgsprisen, jo mere skal prisen bevæge sig, for at din valutahandel er profitabel.

Hvad er spreads og pips i valutahandel?

Spreads

Differencen mellem købskursen og salgskursen kaldes spread. Størrelsen på dette spread afhænger af mange forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, den underliggende likviditet og volatilitet af valutaparret, tidspunktet på dagen og den nominelle handelsstørrelse, som er det aktuelle valutabeløb, som du køber eller sælger.

Pips

En pip står for "percentage in point" (procent i point) og bruges næsten udelukkende inden for valutahandel. De fleste valutapar udtrykkes i form af pips. Så i stedet for at sige, at prisen på EUR/USD ændrede sig med 0,0010, vil en valutahandlende sige, at EUR/USD-prisen ændrede sig med 10 pips. De fleste valutapar angiver en pip på 4. decimalplads, men visse valutapar, herunder den japanske yen (JPY), angiver pips på den 2. decimalplads. Guld (XAU) har også pips angivet på 2. decimalplads. Mange kryds er noteret i deci-pips, hvilket betyder, at der er tilføjet en ekstra decimal. Den repræsenterer en tiendedel af en pip, og dette er det mindste beløb, en pris kan bevæge sige.

Hvordan fungerer gearing og margin med valutahandel?

Når du handler på valutamarkedet, kan du blive tilbudt gearing. Vi kender også til dette som handel "på margin". Gearing betyder, at du kun skal forpligte en lille procentdel af den samlede handelsværdi for at åbne en position på markedet. Lad os sige, at du er blevet tilbudt en gearing på 5:1 på et valutapar. Det betyder, at du kun skal indbetale 20 % af handlens samlede værdi for at udføre en lang eller kort position på markedet.
Det er vigtigt at huske, at gearing indebærer en væsentlig risiko i alle former for finansiel handel, ikke kun valutahandel. Det er trods alt et koncept, hvor du "låner" kapital fra din mægler for at få større markedseksponering. Som nybegynder på valutamarkedet er det en god idé at minimere din brug af gearing, hvor det er muligt.

Mange mæglere vil tilbyde en margin på 3,33 % på de større valutapar. Det betyder, at du kun skal forpligte 3.300 USD for at få en eksponering på 100.000 USD på markedet. Selvom 3.300 USD kan forekomme at være et lille beløb, vil eventuelle tab påløbe på linje med den fulde værdi af din åbne position (100.000 USD). Hvis du stadig har behov for at bruge valutagearing, bør du bruge de lavest tilgængelige multiplikatorer, mens du lærer tingene.

De fleste mæglere vil tilbyde en masse risikostyringsværktøjer, der er designet til at hjælpe valutahandlende med at bruge gearing på den mest holdbare måde muligt. Stop-loss-ordrer kan afgives på markedet, hvilket lukker din position, hvis prisen bevæger sig mod din indgangsposition og rammer det maksimale tab, du er villig til at pådrage dig på en individuel handel.

Hos Saxo afviger marginkravene alt efter valutapar og kan være underlagt ændring i henhold til valutaparrets underliggende likviditet og volatilitet. Derfor har mange likvide valutapar (de større valutapar) i de fleste tilfælde et lavere krav om margin. Hvis på noget tidspunkt den margin, der er påkrævet for at bevare en position, overskrider de tilgængelige midler på en konto, så er kunden i risiko for en stop-out. En stop-out henviser til det, der sker, når dine positioner lukkes af din mægler med det samme, fordi dit marginniveau falder til et niveau, hvor din konto ikke længere kan støtte dine åbne positioner.

Kunder bliver underrettet, når der forekommer et margin call (når egenkapitalen på din konto falder under kravet), og de skal reducere størrelsen af åbne positioner og/eller indbetale flere midler (sikkerhedsstillelse af margin) på kontoen. Hvis der ikke foretages noget, kan mægleren lukke visse – eller alle – af de åbne positioner for at reducere risikoen til et acceptabelt niveau.

Hvad er fordelene ved at handle med valuta?

Valuta handles unoteret (over-the-counter, OTC), og én af hovedfordelene ved valutahandel er, at valutamarkedet er åbent 24 timer om dagen, 5 dage om ugen, hvilket giver dig mulighed for potentielt at reagere hurtigt på markedsbevægelser og handle på makrohændelser, hvis du vil.

En anden fordel er, at valutamarkedet er det mest likvide marked i verden på grund af det store antal OTC-deltagere. Det betyder, at spreads typisk er meget tætte, hvilket reducerer udførelsesprisen. Det betyder også, at markedet er tilgængeligt under hændelser af høj volatilitet.

Hvad er ulemperne ved at handle med valuta?

Hvor nogle handlende er tiltrukket af valutahandel, fordi de får adgang til markedet under hændelser af høj volatilitet, så er denne tolerance for volatilitet ikke nødvendigvis en fordel, hvis du ikke forstår, hvordan gearing fungerer og har en påpasselig holdning til både gearing og risiko.

Dette skyldes, at jo højere niveau af gearing, du bruger, jo mere følsom er du over for prisændringer af høj volatilitet, hvilket kan udgøre en risiko for, at en position lukkes, eller der foretages stop-out. Før du begynder at handle med valutaprodukter, er det vigtigt, at du overvejer din risikotolerance, din tidshorisont og dine mål.

Både volatilitet og gearing kan administreres ved at foretage hedging i forskellige valutaderivater samt brugen af afventende ordrer ("resting orders"). Hvis du dog ikke har en høj risikotolerance, er valuta måske ikke det bedste produkt for dig at handle.

Hvis du gerne vil vide mere om at foretage hedging med valuta, så kan du læse videre, da vi vil gennemgå det længere nede.

Er der risici ved handel med valuta?

Som med andre produkter er der risici forbundet med valutahandel. Markedsrisiko og likviditetsrisiko er to faktorer, der bør overvejes, før du starter. Saxo tilbyder niveaudelt marginmetodologi som en mekanisme til at administrere politiske og økonomiske begivenheder, der kan føre til, at markedet bliver volatilt og ændrer sig hurtigt. Saxo tilbyder også en lang række muligheder for at administrere porteføljerisiko i form af afventende ordrer (resting orders) (limit, stop, stop-limit) samt forwards, swaps og optioner.

Hvorfor handle med valuta?

Valutamarkedets gennemsnitlige daglige omsætning er mere end 7 billioner USD sammenlignet med mindre end 300 milliarder USD for aktiemarkedet. Der er adskillige faktorer, der gør valutamarkedet det største finansielle marked globalt. Der er en række forskellige valutapar, og handlende har fleksibiliteten til at gå langt eller kort afhængigt af deres forudsigelse.

Valutamarkedet er åbent 24 timer om dagen, fem dage om ugen, hvilket gør det muligt at udføre handler når som helst. Høj volatilitet gør det også mere interessant at handle på valutamarkedet, fordi det potentielt kan betyde større gevinster, hvis markedet bevæger sig på linje med din forudsigelse, men det indebærer også en stor risiko.

Sådan handler du med valuta

Som nybegynder inden for valutahandel, kan det være svært at vide, hvor man skal starte med planlægningen af handlerne på markedet. Valutahandel er væsentlig mere spekulativ og indebærer højere risiko end investering. Valutahandlende går dagligt ind på markedet og leder efter muligheden for at få kortsigtede gevinster fra børsen, i modsætning til at opbygge en langsigtet portefølje. Som sådan stoler de på afprøvede handelsstrategier, der kan gengives dagligt, når tendenserne forekommer på markederne.

Tag et kig på de fire følgende tilgange, som mange erfarne valutahandlende bruger i dag:

• Intervalhandel

  Intervalhandel involverer handel med et valutapar mellem to definerede prisniveauer. Hvis du kan spotte, at et valutapar handles inden for et "interval", kan du købe lavt og sælge højt inden for dette interval. Vores automatiserede platformsfunktion for handelssignaler anvender teknologi, der kan genkende potentielle mønstre sammen med en sandsynlighed for, at de sker. Stop-loss-ordrer kan også bruges, hvis prisen bryder handelsintervallet, for at afbøde din risiko.

• Udbrudshandel

  Visse valutahandlende har hang til markedsvolatilitet. Dette skyldes, at volatilitet medfører prisbevægelse og flere muligheder for at tjene gevinst. Strategier for udbrudshandel er derfor nyttige, til når et valutapar bryder dets tidligere handelsinterval. Hvis et pars pris er ved at falde under dets tidligere støtteniveau, kan visse handlende åbne en kort position med et stop-loss indstillet ved det tidligere støtteniveau.

• Momentumhandel

  Hvis du foretrækker at fokusere på momentum af en tendens i stedet for selve tendensen, så opfylder momentumhandelsstrategier alle disse kriterier. Handlede mængder og prisbevægelse kan hjælpe med at fastslå, om momentum opbygges på en valutapris i den ene eller den anden retning. Grundlæggende faktorer som f.eks. nyhedsrapporter og større økonomiske begivenheder kan også have betydning for en valutas markedsstemning.

• Nyhedshandel

  Nyhedshandelsstrategier, som er den seneste form for grundlæggende analyse, er nyttige, hvis du er tryg ved og kan fortolke økonomiske oplysninger hurtigt. Dette giver dig en fordel på markedet til at udføre lange eller korte ordrer på et valutapar baseret på måden, du tror, markedet vil reagere på en nyhed eller en meddelelse.

Hvordan fungerer prisfastsættelsen af Valuta?

Valutahandel består i at købe én valuta og sælge en anden, eller omvendt, som f.eks. når du tager på ferie i et andet land. Et valutainstrument (også kendt som et kryds) består af to valutaer. Den valuta, der er angivet først (basisvalutaen), er den, der handles. Dvs. en handlende enten køber eller sælger basisvalutaen. Den variable valuta er den valuta, du bruger til at købe/sælge basisvalutaen, og det er også den valuta, i hvilken gevinsten eller tabet udtrykkes. 

Lad os sige, at du har USD, og du ønsker at købe 10.000 EUR. EUR/USD handles til 1,0500 (dvs. valutakursen for USD til EUR). Det betyder, at 1 EUR vil koste 1,0500 USD. For at købe 10.000 EUR skal du have 10.500 USD. 

Hvis du foretager denne handel på en handelskonto, vil du købe 10.000 EUR/USD ved 1,0500. Retningen af handlen angiver altid, hvad der handles i basisvalutaen.

Når der handles spekulativt (hvor du ikke nødvendigvis afdækker valutarisikoen), så "vædder" du på værdien af én valuta mod den anden. Husk altid på, at visse valutakurser er mere stabile end andre, og mange forhold bidrager til ændringer i valutakurser, f.eks. renter og geopolitiske hændelser. Hvis basisvalutaen (EUR) styrkes i forhold til den variable valuta (USD), flyttes valutaparret højere op (stiger i værdi). Hvis den variable valuta (USD) styrkes i forhold til basisvalutaen (EUR), flyttes valutaparret længere ned (falder i værdi).

Valuta noteres som en tovejspris. Der er en pris, ved hvilken man kan sælge, som kaldes budprisen, og en pris, ved hvilken man kan købe et respektivt kryds, kaldet udbudsprisen. Forskellen mellem bud og udbud kaldes spread. Størrelsen på dette spread afhænger af kryds og likviditet.

Jo mere likviditet der er i et kryds, jo tættere plejer spreadet at være. Men volatilitet spiller også en rolle. Jo mere volatilt et kryds er, jo bredere plejer spreadet at være. Prisstilleren (market-maker), der forsyner priserne, skal inkorporere risiciene ved at påtage sig en position. Hvis et kryds er volatilt, så er der en større risiko for, at markedet vil bevæge sig imod market-makeren og muligvis give et tab på positionen. For at beskytte mod dette kan en market-maker øge spreadet.

Hvordan fungerer rollover med valutahandel?

Med valutaer, der handles verden over hver dag, og handler, der ofte foregår, mens halvdelen af verden sover, kan det være nyttigt at forstå, hvordan en rollover på valutamarkederne fungerer, særligt når en position bevæger sig til den følgende dato, og der påløber et overførselsgebyr.

Rollover inden for valutahandel sker, når du holder en handel åben natten over. Eftersom valutaer handles i par, har hvert enkelt en rente. Hvis du holder en handel efter et bestemt tidspunkt (typisk kl. 17:00 New York-tid, tjener eller betaler du rente baseret på forskellen mellem de to valutaers rente. Hvis du f.eks. har købt en valuta med en højere rente mod en med en lavere rente, kan du muligvis tjene et lille beløb. Hvis det omvendte er tilfældet, kan du blive opkrævet et gebyr. Denne daglige rentejustering er det, vi kalder for "rollover".

Sådan foretager du hedging med valuta

Selv om generering af ekstra afkast fra direkte valutaeksponering kan være interessant, så kan valuta-hedging af offshore-aktiver i en portefølje også gøre valutahandel fordelagtig for mange investorer.

Spredning af porteføljer på tværs af geografier har gjort valuta-hedging mere og mere relevant for investorer.

Lad os overveje eksponering for udenlandsk egenkapital. Hvis værdien af udenlandsk egenkapital stiger, hvad angår en fremmed valuta, men selve valutaen falder i værdi, kan det afbøde den samlede gevinst for investoren. Valuta-hedging søger at reducere eksponering for valuta og samtidig fastholde eksponeringen for det originale aktiv denomineret i en international valuta.

I praksis vil det betyde salg af valutaen, i hvilken egenkapitaleksponeringen er denomineret, og køb af sin egen valuta. Dette kan foretages via spot eller forwards alt efter tidshorisonten for din position.

Hvad er en swap i valutahandel?

En valuta-swap er et samtidigt køb og salg, eller omvendt, af én valuta for en anden valuta med to forskellige valørdatoer. Dette betyder, at to parter accepterer en valutaudveksling på én dag og accepterer samtidigt at afvikle eller tilbageføre den pågældende transaktion på en angivet dato i fremtiden. Mere specifikt inkluderer en valuta-swap to ben. Det er en kombination af enten en spot-position og en forward-position eller to forward-positioner:

• I det første ben købes eller sælges et teoretisk beløb af valuta mod en anden valuta til en specificeret pris på en oprindelig dato. Der refereres til den oprindelige dato som "nær-datoen".
• I det andet ben købes eller sælges derefter et teoretisk beløb af den anden valuta samtidigt til en specificeret pris på en specificeret dato i fremtiden. Der refereres til datoen i fremtiden som "fjern-datoen".

En valuta-swap resulterer på effektiv vis i en smule eksponering for svingninger i den aktuelle spotkurs, eftersom det andet ben, selvom det første ben åbner spotmarkedsrisikoen, straks udligner den. En valuta-swap anvendes ofte til afdækning af eksponering fra valutarisiko eller at modificere (eller "roll foward") valørdatoen for en åben valutaposition.

Lad os tage et nærmere kig på to handelseksempler:

Eksempel 1: Afdækning af eksponering fra valutarisiko

En svensk virksomhed er lang EUR fra salg i Europa, men driver primært forretning i Sverige ved brug af SEK. Virksomheden skal betale leverandører baseret i Tyskland, i EUR, om en måned. For at afbøde valutarisikoen går virksomheden ind i en swap på en måned og sælger EUR og køber SEK til spotprisen, mens den samtidigt køber EUR og sælger SEK en måned fremad.

Eksempel 2: Ændring af valørdatoen for en åben position

En handlende har en åben kort (salg) EUR/USD-spotposition. Den handlende vil gerne holde denne position åben i mindst en måned og ønsker ikke at føre positionen videre (roll-over) hver dag. For at ændre valørdatoen indgår den handlende i en swap på en måned og køber EUR og USD til spotprisen, mens vedkommende samtidigt sælger EUR og køber USD en måned fremad.

Hvordan aflæser man grafer? Hvad er valutasignaler?

Én af de mest almindelige måder til at overvåge valutamarkederne og genkende handelsmuligheder er ved at bruge teknisk analyse.

Teknisk analyse er en visuel tilgang, der anvender grafer til at undersøge tidligere prisbevægelser og volumen for at forudsige mulige fremtidige prisbevægelser. Målet med teknisk analyse er at anvende tilgængelige prisgrafer til at se prisbevægelser og fastslå støtte- og modstandstendenser på markedet. Teknisk analyse arbejder dog med sandsynligheder – aldrig sikkerheder. Oplysninger om de finansielle markeder er afspejlet i graferne.

Teknisk analyse kan bruges til at:

• Afslutte en handel: beslutte afslutningsstrategien, før handlen indgås, baseret på det, som grafen siger.
• Følge en tendens og ændring af tendenser. Tendenser er enten oppe eller nede, og de plejer at ændre sig.
• For at handle valuta på effektiv vis ved brug af teknisk analyse er det en god idé at gøre sig bekendt med følgende tre grafer, der anvendes i valutahandel.

   

Sådan håndterer du volatilitet i valutahandel

Volatilitet i valutahandel er en statistisk måling af intensiteten af prisbevægelser over en periode og påvirkes af en række forskellige faktorer, herunder rente, inflation, geopolitik, politisk stabilitet og markedsstemning. Selv om høj volatilitet kan bringe omfattende muligheder, så indebærer det også væsentlige risici, og det er vigtigt at overeje likviditeten af et valutapar, før der handles.

Større par som f.eks. EUR/USD eller USD/JPY har normalt flere købere og sælgere og dermed mere likviditet, hvilket sikrer et tættere kursspænd ("bid-ask spread"). Manglende likviditet kan gøre det svært for handlende at gå hurtigt ind og ud af handler til en rimelig pris. Mange strategier anvendes af handlende til at håndtere volatilitet og likviditetsrisici som f.eks. stop og grænser, at holde sig ajour med nyheder og begivenheder, at vælge valutapar med høj likviditet og sprede porteføljerne.