Alt hvad du skal vide om aktier

Hvor meget er en aktie værd?

En akties værdi bestemmes ud fra udbud og efterspørgsel på markedspladsen. Dens værdi er grundlæggende den pris, en person er villig til at betale for den – og en anden tilsvarende er villig til at sælge den for.

Der er dog flere måder, du kan beregne en akties værdi på for at få en idé en, hvor dens markedsværdi bør være – og om dens pris dermed er for lav eller for høj.

En populær, men kompleks, metode brugt af investeringsanalytikere er DCF-modellen (Discounted Cash Flow). Her vurderer anlytikere en virksomheds fremtidige cash flow i sin helhed og beregner, baseret på det, en nuværende værdi. Den værdi divideres med antallet af aktier på markedet for at beregne en fair værdi per aktie. Denne værdi skal naturligvis ikke tages for gode varer, da en lang række andre faktorer påvirker den, ligesom den også er et resultat af subjektive vurderinger i beregningen af det fremtidige cash flow.

En anden metode til at bestemme aktieprisen er fundamental analyse, hvor virksomheden sammenlignes med konkurrenter på finansielle parametre eller multipler som pris/indtjening eller EV/EBITDA (virksomhedens værdi over indtjening før renter, skat, afskrivning og amotisering). Der findes mange kilder til den form for analyse, så du behøver ikke nødvendigvis beregne dem selv. Så længe du ved, at værdiansættelserne er baseret på antagelser, så resultatet kan variere. De kan dog være en hjælpende hånd til at vurdere, om den nuværende markedspris er fair eller ej.

Hvordan fungerer aktiemarkedet?

Et aktiemarked er en børs, hvor aktier i offentlige virksomheder kan købes og sælges. For at blive børsnoteret (opstillet til handel) på et aktiemarked, skal virksomheden udstede aktier gennem en proces kaldet en børsnotering (IPO) på det, der er kendt som det primære marked. Du kan læse mere om den proces længere nede.

Efter børsnoteringen bliver virksomhedens aktier tilgængelige for køb eller salg på aktiemarkedet. Når du køber aktier på aktiemarkedet, køber du fra eksisterende aktionærer, ikke fra virksomheden selv. Det kaldes det sekundære marked.

I moderne tid er børser i høj grad digitale platforme – en skarp kontrast til tidligere tiders hektiske fysiske børser. Hver aktie har sin egen ordrebog, en digital liste over købs- og salgsordrer. Købsordrerne kaldes bud, og salgsordrer kaldes tilbud.

Før en handel kan gennemføres, skal en køber og en sælger matche hinandens pris. Overordnet giver aktiens ordrebog real-time synlighed til mængden af tilgængelige aktier, der kan købes og sælges til forskellige priser. Det giver investorer mulighed for at se aktiviteten og træffe informerede beslutninger. Hvis der er stor efterspørgsel på en aktie, vil budsiden af ordrebogen sandsynligvis vokse hurtigt, og prisen vil øges. Og omvendt – hvis udbuddet øges, vil tilbudssiden vokse hurtigere, og prisen vil sænkes.

Som køber har du to valg. Hvis du er tålmodig og vil vente med at købe til en bestemt pris, kan du angive den pris, du ønsker at købe til og blive en del af ordrebogens budside. Det kaldes en limit-order. Hvis nogen vil sælge til dig til din pris, bliver din ordre gennemført. Selvfølgelig kan prisen øges løbende, og i disse tilfælde vil din ordre ikke gennemføres. Hvis du derimod er mindre prisfølsom og gerne vil købe hurtigt, kan du købe til den nuværende bedste pris, som sælgere af aktien har. Dette kaldes også en markedsordre (eller en aggressiv limit-ordre).

Som opsummering kan vi sige, at når en virksomhed børsnoteres, bliver dens aktier købt og solgt – ikke direkte fra virksomheden, men fra investorer, der allerede ejer aktien og ønsker at sælge den. Når og hvis du ønsker at sælge en aktie, sælger du dermed til en anden investor, der ønsker at købe den. Alt dette foregår elektronisk, hvor priserne fastsættes via de enkelte ordrebøger på hver enkelt aktie.

Forskellige aktietyper

Hvis du hører udtrykket aktietyper, refererer dette typisk til enten A- eller B-aktier.

Her er en simpel opdeling af begge:

A-aktier giver typisk aktionæren flere stemmerettigheder per aktie, hvilket betyder, at de har større indflydelse på virksomhedens beslutninger. De udstedes ofte i første omgang til nøglepersoner i virksomheden for at sikre kontrol over selskabet, selv hvis en stor del af aktierne sælges.

B-aktier giver færre eller ingen stemmerettigheder, men giver stadig ejerskab i virksomheden og ret til udbytte, hvis der er tale om udbytteaktier. De er ofte målrettet investorer, der ønsker økonomisk afkast, men ikke nødvendigvis vil have en aktiv rolle i virksomhedens beslutninger.

Hvad er small-, mid- og large-cap aktier?

Aktier på aktiemarkedet grupperes normalt baseret på virksomhedens markedsværdi.

Markedsværdi er en nyttig målestok til at bestemme værdien af et børsnoteret selskab, og det er grundlæggende det samlede antal tilgængelige aktier i et selskab ganget med værdien af hver aktie.

Da ikke alle virksomheder på aktiemarkedet har samme værdi, placeres virksomheder i forskellige kategorier baseret på observeret markedsværdi.

For det danske marked er opfattelsen typisk således:

• Large-cap: Virksomheder med en markedsværdi på over 1 milliard euro.
• Mid-cap: Virksomheder med en markedsværdi på mellem 150 millioner euro og 1 milliard euro.
• Small-cap: Virksomheder med en markedsværdi på under 150 millioner euro.

Så lad os kigge på forskellene mellem small-, mid- og large-cap aktier – herunder et par eksempler på kendte aktier, der hører til de enkelte kategorier.

Hvad kendetegner en large-cap aktie?

Large-cap aktier betragtes som de største børsnoterede virksomheder i verden. Mens nogle store selskaber har en lang historie og har været i drift i mange år, er der også nyere selskaber, der har oplevet hurtig vækst og opnået store markedsværdier på relativt kort tid. Derfor er klassificeringen af large cap primært baseret på markedsværdi frem for virksomhedens alder.

C25 – et indeks over de 25 største børsnoterede virksomheder på det danske marked baseret på markedsværdi – er et godt udgangspunkt for at finde de største aktier med stor aktiekapital.

Eksempler på danske large-cap aktier: Novo Nordisk, DSV, Carlsberg, Mærsk, Nordea, Danske Bank, Ørsted, Coloplast, Tryg og Pandora.

Hvad kendetegner en mid-cap aktie?

Mid-cap aktier har mindre markedsværdi end large-cap aktier. De ligger typisk i størrelsesordenen 150 millioner euro til 1 milliard euro, når man kigger på det europæiske marked. Og dermed er der typisk også potentiale for mere vækst – men også større risiko for nedgang og, ultimativt, konkurs.

Mid-cap-aktier er ofte mere følsomme over for volatilitet i markedet, og det giver tålmodige investorer mulighed for til tider at handle mid-cap-aktier til nedsatte priser. Dette er især attraktivt for dem, der ønsker at inkludere en mid-cap-aktie i deres investeringsportefølje – med potentiale til at vokse til en large cap-aktie på lang sigt.

En anden grund til at investere i en mid-cap aktie er potentialet for, at virksomheden kan være involveret i fusioner og opkøb (M&A) med større firmaer. I dette scenarie får eksisterende aktionærer i mid-cap aktien ofte en fortrinspris for deres aktier for at acceptere opkøbet.

Eksempler på danske mid-cap aktier: B&O, Flügger, Boozt, Gyldendal, Lån & Spar Bank, Matas, NNIT, Tivoli, Vestjysk Bank og North Media.

Hvad kendetegner en small-cap aktie?

En small-cap-aktie adskiller sig markant fra mid-cap- og særligt large-cap aktier. Først og fremmest er der typisk større sandsynlighed for, at small-cap-aktier giver hurtigere og højere afkast i aktiekursen, da aktieværdien ikke er fuldt modnet modsat en large-cap-aktie. Men omvendt er der typisk også høj sandsynlighed for, at de vil give betydelige tab, da volatiliteten i small-cap-aktier er høj.

Small-cap aktier er også mindre kendte selskaber, hvilket betyder, at investorer skal lave mere detaljeret research for at vurdere deres vækstpotentiale.

På aktie-for-aktie-basis har small-cap aktier en tendens til at bære større risiko end mid- og large-cap aktier. De kan dog være et godt valg, når de kombineres med en diversificeret portefølje af store og mellemstore aktier.

Før et børsnoteret selskab kan betragtes som en small-cap aktie på det europæiske marked, er dets markedsværdi generelt under 150 millioner euro.

Hvad er value- og vækstaktier?

Value (værdi) og vækst repræsenterer to modsatte sider af investeringsspektret.

Value-investorer leder efter undervurderede aktier. De bruger typisk fundamental analyse til at finde undervurderede virksomheder. Warren Buffet er måske en af de mest berømte value-investorer, der tjener sin formue på at investere i undervurderede virksomheder og holde dem i lange perioder for at realisere så højt et afkast som muligt.

Vækst-investorer er mere interesserede i potentiale. De går efter at investere i fremtidens virksomheder – virksomheder, der kan vokse markant i de kommende år. Vækst-investorer leder efter virksomheder med en indtjening over gennemsnittet, og disse vil typisk være mindre eller yngre virksomheder i hurtigt voksende industrier. Værdiansættelser af sådanne virksomheder kan ofte have et dyrt prisskilt, og risiciene forbundet med dem er typisk højere end for value-aktier.

Hvad er blue-chip aktier?

Med inspiration fra casinoverdenen, hvor blå jetoner (blue chips) er de mest værdifulde, afspejler blue-chip aktier tilsvarende den højeste værdi på det globale aktiemarked. Selvom der ikke er en klar definition, er blue-chip aktier universelt anerkendt som giganterne i forretningsverdenen.

Det er de brands, der vækker genklang verden over – pionererne, der har etableret en særskilt position for sig selv. Tænk navne som Coca-Cola, Microsoft, Apple, Amazon, Google, Samsung, Disney, Meta (Facebook/Instagram), Starbucks og Tesla.

Hvad er penny-aktier (penny stocks)?

En penny-aktie henviser generelt til aktier med en meget lav kurs pr. aktie – typisk på få kroner. I Danmark kan de fleste penny-aktier købes på samtlige regulerede markeder.

Ifm. handel af penny-aktier bør du være opmærksom på, at de ofte er virksomheder med lav likviditet – og det betyder helt konkret, at det kan være svært at komme ind og ud af en position, fordi der simpelthen ikke er særligt mange købere og sælgere. Lav likviditet betyder også, at du som investor kan have svært ved at handle aktien til en pris, der nøjagtigt afspejler markedsværdien af aktien.

Sådan investerer du i aktier

Hvis du er ny til at investere i aktier, bør du overveje følgende, før du går i gang:

Før du begynder at investere i aktier, skal du tænke over din tidshorisont. Med "tidshorisont" mener vi, at du skal spørge dig selv: Hvis du investerer dine penge i dag, hvornår skal du så bruge pengene igen?

Overvej derefter, hvad dine personlige mål er, når du investerer. Ønsker du at investere for et langsigtet mål, som f.eks. din pension? Hvis det er tilfældet, og der er et godt stykke tid til din pension, kan du med mere ro i maven vælge investeringer med højere risiko, da en lang tidshorisont betyder, at din portefølje har mere tid til at komme sig ovenpå eventuelle tab. Hvis du derimod tænker, at du snart får brug for dine penge igen (måske til et kortsigtet mål, som at spare op til en ferie), bør du overveje at investere i mere konservative aktier med lavere risiko. Herunder gennemgår vi mere om risikotolerance, og hvordan det kan påvirke den måde, du investerer på.

Som nævnt bør du, før du begynder at investere, tænke grundigt over din tidshorisont, dine mål, og om du kan håndtere at tabe de penge, du har sat af til at investere. Alt dette vil nemlig afgøre din risikotolerance. Hvis du har en høj risikotolerance, kan du vælge at investere i aktier, der er mere spændende og mindre sikre, men som potentielt kan give dig store gevinster. Hvis du derimod er mere konservativ som investor og har mindre tolerance over for risiko, kan du overveje at købe aktier i virksomheder, der historisk har været mere stabile med en lavere volatilitet.

Læs altid op på enhver virksomhed, du overvejer at investere i, så du kan træffe en velbegrundet beslutning. Sæt bogmærke ved dine foretrukne finansielle nyhedssider, lyt til- (og abonner) på investeringspodcasts (som Saxos Børssnak) samt nyhedsbreve om aktiehandel. Stop aldrig med at lære, og forbliv altid nysgerrig.

I stedet for kun at købe én aktie kan du forsøge at købe aktier fra mange forskellige virksomheder og sektorer – og ikke blot håbe, at én aktie performer godt. Den strategi kaldes diversificering og vil hjælpe dig med at reducere din overordnede risiko, fordi forskellige aktivklasser generelt performer forskelligt afhængigt af markedsstrømningerne.

Det er umuligt at time markedet, da det altid vil gå op og ned. Volatilitet er uundgåeligt. Hvis du venter til den perfekte dag med at investere, begynder du måske aldrig at investere – fordi den perfekte dag ikke eksisterer. Det bedste tidspunkt at begynde er nu.

Tag dig god tid til at læse det med småt på alle aktier, du overvejer at købe. På den måde ved du nøjagtigt, hvad du ejer, og om du kan forvente noget ekstra – som f.eks. udbytte og stemmerettigheder. Du kan typisk finde denne information på virksomhedens investorside, hvor alt investorrelateret står, herunder f.eks. også årsrapporter.

Sådan vælger du dine aktier

Når du skal vælge aktier, anbefaler vi følgende 'top-down' tilgang. Bemærk: Med denne tilgang investerer du ikke i mange aktier på én gang (som f.eks. ETF'er eller investeringsforeninger). Du vælger derimod de individuelle aktier, der bliver en del af din portefølje.

• Overvej markedet.  Hvordan klarer det samlede aktiemarked sig, og hvordan er værdisætningen? Overvej pris/indtjening-forholdet (eller andre indikatorer), der kan hjælpe dig med at få tingene i perspektiv. Se også på verdensøkonomiens tilstand. Vokser den langsomt eller hurtigt, eller vokser den slet ikke? En anden overvejelse er tilgængeligheden af alternative investeringer (som f.eks. obligationer), der giver et acceptabelt afkast med acceptabel risiko. For nogle investorer er obligationsmarkedet en mere passende løsning til deres investeringsbehov.
• Identificer en sektor.   Nogle eksempler på cykliske sektorer er bilindustrien, halvledere, stål, flyselskaber samt fritid og afslapning. Nogle eksempler på defensive sektorer er fødevareindustrier, medicinske industrier og vandserviceindustrier. Hvorfor er dette vigtigt? Fordi valget af sektorer afgør risikoen for hele din portefølje. Ved at vælge mere defensive sektorer (som f.eks. forsyningsvirksomheder, forbrugsvarer og sundhedspleje), reducerer du generelt set risikoen. Personlige præferencer spiller naturligvis også en rolle, når man vælger sektorer.
• Brug screeningsværktøjer.  Det næste trin – når du ved, hvilke sektorer du er interesseret i – er at bruge screeneren på den investeringsplatform, du bruger. En screener hjælper dig med at finde de mest lovende aktier. Det er en form for filtreringsværktøj, der hjælper dig med at finde interessante aktier (inden for den sektor, du har valgt). Der er flere tilgængelige kriterier, og ved at bruge dem kan du filtrere investeringsuniverset ned til et mere forståeligt overblik. F.eks. er et af filtrene forskellen mellem kursen og analytikeres kursmål.
• Lav din research.   Den screenede liste med aktier er ikke lig med, at du skal købe med det samme. Listen viser dig blot de aktier, der opfylder dine kriterier, som du nu kan bruge din tid effektivt på at researche. Vi kan ikke understrege dette nok: Du bliver nødt til at lave din research, før du klikker på ”køb”-knappen. Dette kan indebære at besøge virksomhedens hjemmeside, læse årsrapporten samt lede efter analyser af aktien online.
• Kig på aktiens trendlinjer.  Når du har samlet de aktier, du er interesseret i at købe, kan du kigge på graferne. Du ved, hvad du vil købe, og grafen kan hjælpe dig med at afgøre, hvornår du skal købe. Hvis du gør det, har du kombineret fundamental analyse med teknisk analyse. Det betyder ikke, at du kommer til kun at købe vindere – der vil også være aktier i din portefølje, der performer anderledes, end du havde forventet. Det understreger vigtigheden af risikostyring – hvis du køber en aktie, hvor komfortabel er du så med at tage fejl? Vil du sælge og tage et tab på -10%? -20%? Sørg for at have besvaret disse spørgsmål på forhånd og brug stop-loss ordrer til at beskytte din kapital.

Hvad er sektorinvestering?

Sektorinvestering er en investeringsstrategi, hvor en investor fokuserer på en specifik industrisektor eller et segment af økonomien. En sektorfond kan drives aktivt (når en investor aktivt bestemmer, hvilke sektorer og aktier der skal være i deres portefølje) eller passivt (ved f.eks. at følge et bestemt indeks).

En sektorstrategi kan implementeres ved at udvælge flere individuelle aktier i en specifik sektor. En anden måde er ved at investere i en fond: enten en ETF (børshandlet fond), der følger et indeks for den pågældende sektor, eller en investeringsforening. En investeringsforening vil generelt forsøge at generere ekstra afkast via aktiv forvaltning af porteføljen (som investerer i den sektor, du vælger).

Investering i sektorfonde kan være en del af din aktivallokering, men bør som udgangspunkt ikke udgøre hele din portefølje, da de kun fokuserer på én sektor og derfor ikke har nogen diversificering. Det betyder, at de er ekstremt sårbare overfor markedsvolatilitet, hvilket er vigtigt at have in mente ift. din risikostyring.

Hvorfor køber og sælger folk aktier?

Millioner af investorer over hele verden køber og sælger aktier hver dag. Her er nogle af årsagerne:

Ved at købe aktier og holde på dem i flere måneder eller endda år, forsøger investorer at udnytte langsigtet vækst i værdien af deres aktiver og deres samlede formue og nettoværdi.

Hvis man ser nærmere på de forskellige større aktieindekser, som måler resultaterne af visse aktier grupperet efter markedsværdi eller en specifik branche, har de historisk set opnået store afkast med en lang tidshorisont.

Et indeks, du vil høre meget om som investor, er S&P 500, som følger aktieudviklingen for 500 store børsnoterede selskaber i USA. I løbet af de sidste 30 år har S&P 500 samlet leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 10,7 %.

Det betyder selvfølgelig ikke, at S&P 500 er vokset konsekvent gennem årtier. Der har været mange markante fald i løbet af årene. F.eks. 2008-krakket efter finanskrisen og 2020-krakket efter det globale COVID-19-udbrud, hvor S&P mistede over 25 % af sin værdi på få dage, hvilket viser, hvordan selv de mest populære indekser ikke er immune over for nedture.

Disse op- og nedture minder os om, at selvom aktier kan udgøre en vigtig del af enhver portefølje, er de også mere risikable end mange andre aktivklasser, som f.eks. obligationer.

Nogle mennesker køber og sælger aktier med kortsigtede mål for øje. Du kan købe aktier i en virksomhed, mens du håber på at sælge dem igen kort efter med fortjeneste – forudsat at prisen på disse aktier stiger i mellemtiden.

Lad os f.eks. sige, at du købte 10 aktier af en bestemt aktie til 900 kroner pr. aktie og derefter solgte disse aktier en uge senere, hvor aktiekursen havde ramt 1.093 kroner pr. aktie. Ved en prisstigning på 21,4 %, som giver 193 kroner – ganget med 10 – ville du have opnået en bruttofortjeneste på 1.930 kroner.

Vi skal understrege, at hverken kortsigtet eller langsigtet fortjeneste på nogen måde er garanteret, og ovenstående blot er et eksempel.

En investor kan også tjene penge uden at sælge aktien direkte. Nogle virksomheder tilbyder nemlig udbytte til aktionærer, hvor der gives en vis betaling pr. ejet aktie.

Størrelsen på udbyttet afgøres normalt på kvartals- eller årsbasis, alt efter hvor godt virksomheden har klaret sig i den foregående periode.

F.eks. gav Apple i 2021 et udbytte på 22 cent pr. aktie for tredje kvartal af regnskabsåret. Det betyder, at en aktionær, der ejede 100 aktier i Apple, ville have modtaget et udbytte på 22 USD uden nogen indsats.

Vi skal understrege, at ovenstående er et eksempel, og at udbytte aldrig er garanteret.

Jo mere en virksomheds aktiekurs stiger over tid, jo større kan det kumulative afkast være for investorer. Lad os sige, at du investerer 10.000 kroner i en bestemt virksomhed, og at aktiekursen i de første 12 måneder stiger med 10 %. Det vil betyde, at dine aktier nu er 11.000 værd, da 10.000 x 0,1 = 1.000.

Hvis du holder fast i dine aktier, og de stiger med 10 % igen næste år, er den investering på 10.000 kroner nu 12.100 kroner værd, da 11.000 x 0,1 = 1.100 kroner. Denne stigende værdistigning er kendt som akkumuleret afkast, da stigningen bliver større for hver potentielt efterfølgende prisstigning.

Hvad påvirker aktiepriser?

Aktier købes og sælges frit på det åbne marked. En lang række markedsfaktorer påvirker aktiepriserne, så det er vigtigt at holde sig informeret mhp. en optimal investeringsstrategi.

Nøglefaktorer at være opmærksom på inkluderer:

• Virksomhedens performance

  Virksomhedens performance påvirker ofte aktiekursen direkte. Hvis en virksomhed publicerer et positivt driftsresultat eller en optimistisk forudsigelse for det kommende år, kan dets aktiekurs stige – ligesom det omvendte er gældende. Hvis en virksomhed f.eks. rapporterer en lavere end forventet indtjeningsudsigt for 3. kvartal af et givet år, kan dets aktiekurs falde.

  Det er værd at bemærke, at en "god" præstation normalt er ift. forventningerne, og ikke virksomhedens bundlinje. Det er derfor, et sundt overskud fra en virksomhed stadig kan få aktiekursen til at falde, hvis overskuddet er lavere end forventet.

• Industriens overordnede performance

  Det er ikke kun den enkelte virksomheds performance, der påvirker aktiekursen, men også den bredere branche, den er en del af. F.eks. vil aktiekursen i et olieselskab som ExxonMobil falde, hvis der er generelle problemer i olieindustrien. Det kunne være mangel på efterspørgsel eller flaskehalse i forsyningskæden.

• Markedsstemningen

  Det er vigtigt at huske, at en aktiekurs ofte påvirkes af, hvordan folk generelt har det – altså den overordnede markedsstemning. Hvis den generelle stemning er, at en bestemt virksomhed eller branche vil klare sig godt i fremtiden, vil flere mennesker købe aktier i den sektor. Som følge heraf kan aktiekursen stige og blive en slags selvopfyldende profeti.

  Vi har bl.a. set dette udspille sig ved el-baserede selskaber som Tesla, hvis aktiekurs steg med 900 % mellem slutningen af 2019 og slutningen af 2020, da optimismen om fremtiden for elbiler steg på tværs af markedet.

• Økonomiske indikatorer

  Et lands, eller verdens, bredere økonomi vil altid spille en rolle i en virksomheds aktiepris. Det er f.eks. derfor, aktieindeksene under Finanskrisen i 2008 faldt massivt, og mange virksomheder decideret gik konkurs.

  Modsat vil vi, når økonomien generelt går bedre, se aktiepriser, der performer godt som en helhed. Det er selvfølgelig ikke altid det, der sker, og aktiepriser kan stige og falde på trods af brede økonomiske indikatorer. Det så vi f.eks. under pandemien i 2020, hvor aktiepriser steg til nærmest rekordhøje niveauer på trods af store økonomiske forandringer verden over.

Hvilke risici er der ved at investere i aktier?

Køb og salg af aktier er altid forbundet med risiko. Der er ingen garanti for, at du opnår en fortjeneste, og der er heller ingen garanti for, at du får din oprindelige investering tilbage. Som investor er det derfor afgørende, at du er opmærksom på risiciene ved aktiehandel. Selvom en aktie virker som en "sikker ting" for dig, er der altid risici involveret.

Vi anbefaler, at du overvejer følgende vigtige risikofaktorer:

Nogle aktier er mere risikable end andre pga. den branche, de repræsenterer, og de geografier, som virksomhederne er bundet til. F.eks. er råvarevirksomheder som olie- eller metalproducenter eksponeret for risici, som andre typer aktier ikke er, især relateret til geopolitisk volatilitet. Oliepriserne kan falde pga. konflikt eller krise i et specifikt land eller en bestemt region, mens det f.eks. ikke vil få visse teknologiaktier til at falde i pris.

Det er umuligt at vide præcist, hvad der vil ske med en virksomheds aktiekurs over tid. Din aktie kan gå op, men den kan lige så vel gå ned. Uventede hændelser, som f.eks. markedskrak eller virksomhedsproblemer, kan få aktiekursen til at falde og samtidig påvirke din investering negativt. Diversificering på tværs af aktier og aktivklasser kan mindske denne risiko.

Virksomheder får succes, og virksomheder fejler. Det er en anden uundgåelig risiko, du skal huske på. Hvis et selskab går konkurs og går i likvidation, kan aktierne i det pågældende selskab ophøre med at eksistere. Hvis det sker, bliver din investering i den virksomhed fuldstændig værdiløs. Investorer kan mindske denne risiko ved at reducere deres aktiebeholdning i kriseramte virksomheder på forhånd. Man kan også vælge at investere i virksomhedsobligationer, da obligationsejere har ret til provenu fra salg af en virksomheds aktiver i tilfælde af konkurs.

Inflation er en permanent risiko, som investorer skal tage med i deres beslutninger. Inflation kan skade virksomheder på flere måder. Når inflationen stiger, stiger driftsomkostningerne for virksomheder. Derudover kan regeringens politikker til at tackle inflationen, som f.eks. renteforhøjelser og finanspolitiske stramninger, også gøre det sværere og dyrere for virksomheders drift i nogle brancher.

Det får ofte værdien af aktier til at falde, og inflationsperioder kan derfor være dårlige for en aktieportefølje. Du har måske hørt erfarne investorer tale om at skulle "hedge" mod inflation i en portefølje, som overordnet betyder at beskytte en investors formue mod forringelse af penges købekraft forårsaget af inflation. Omvendt er nulinflation typisk også dårligt for aktiekurserne, da sunde inflationsniveauer er afgørende for at stimulere økonomien.

Virksomheder skal altid balancere deres bundlinje med loven og regeringens behov. Der er mange måder, lovgivningen kan påvirke dine aktieinvesteringer. En virksomhed kan f.eks. blive idømt en bøde ifbm. en skandale, og det kan påvirke aktiekurserne negativt. Regeringen kan f.eks. beslaglægge en virksomheds aktiver eller udsætte den for en ekstraordinær regnskabsrevision, hvilket yderligere kan udhule aktieværdien. Det er værd at være opmærksom på, fordi det er nogle af de risici, investorer ikke har kontrol over.

Hvad er fordelene ved at investere i aktier?

Selvom der er risici, når du investerer i aktier, er der også nogle potentielt store fordele. Disse kan omfatte:

Du kan nemt købe et stort antal aktier og sælge dem igen, fordi de i dagens digitale tidsalder er så lettilgængelige. Andre aktiver, som f.eks. ædelmetaller eller ejendomme, kan ofte være mere komplicerede at investere i for nye investorer.

Muligheden for aktieudbytte er en stærk motivator for nogle investorer. Ved at købe udbytteaktier kan du opbygge en passiv indkomst, forudsat at virksomheden ikke skærer ned på- eller sløjfer udbytteudbetalingen (dette skete under COVID-19-krisen). Jo flere aktier du ejer, jo mere vil virksomheden betale dig, når udbyttetidspunktet kommer.

Inflation udhuler værdien af kontanter. Hvis du lader dine penge stå på en bankkonto i årevis, vil pengene sandsynligvis miste en betydelig del af deres værdi over tid. Store indekser, som f.eks. S&P 500, haft haft årlige gennemsnitlige afkast, der overstiger 10 % gennem årtier. Med f.eks. en inflation på 8,4 % i marts 2022 kan det derfor være klogt at købe aktiver, der er på forkant med dette.

Aktier har historisk givet bedre afkast ift. de renter, bankerne tilbyder på dine penge, men de giver også bedre afkast på lang sigt end mange andre aktiver. F.eks. giver aktiver som guld og obligationer normalt meget lavere afkast end f.eks. blue-chip aktier. Hvis dit mål er et bedre afkast over mange år, kan aktier være den mest effektive måde at gøre det på.

Hvad er handel udenfor alm. åbningstider?

Handel udenfor åbningstid refererer til enhver handel udført af elektroniske netværk, der finder sted enten før eller efter børsens almindelige åbningstider. Et eksempel er London Stock Exchange (LSE), der er regelmæssigt åben fra 8:00 til 16:30 GMT, men deres udvidede åbningstider inkluderer en før-handelssession fra 5:05 til 7:50 og en efter-handelssession fra 16:40 til kl. 17:15.

Det er vigtigt at huske på, at de fleste børsmæglere kræver, at handlende og investorer begrænser deres ordrer udenfor alm. åbningstid. En fordel ved handel udenfor alm. åbningstid er, at investorer kan reagere hurtigt på de markedsbegivenheder, der opstår, efter en børs er lukket – men omvendt er der også mindre likviditet tilgængelig udenfor alm. åbningstid, hvilket nogle gange kan besværliggøre udførelsen af handler.

Hvad er gearing indenfor aktiehandel?

Aktiehandel med gearing betyder overordnet set, at du indsætter et indskud – også kendt som din margin – for at give dig selv mere eksponering mod et aktiv. Du bruger en brøkdel af den fulde værdi på din handel, og din mægler supplerer med resten. Du betaler altså et reduceret beløb af den fulde handelsværdi, med dit samlede overskud eller tab bliver beregnet baseret på den samlede størrelse af din position.

Lad os sige, at du vil købe 1.000 aktier i et selskab til en aktiekurs på 10 kroner. Sikkerhedsværdien af den specifikke aktie er 70 %. Det betyder, at du efter køb af aktierne kan få en kredit på 70 % af værdien af din aktiebeholdning. Det giver dig mulighed for at øge din eksponering til mere end den oprindelige investering på 10.000 kroner.

Med en belåningsværdi på 70 % kan du skabe gearing på 3,33 (1/0,30). I dette eksempel kan du købe 3.333 aktier (vurderet til 33.330 kroner) og kun indskyde 10.000 kroner af dine egne penge. Det giver dig en gearet position. Hvis aktien stiger 10% i værdi, stiger værdien af din beholdning til 36.660 kroner. Det giver et overskud (før omkostninger) på 3.333 kroner, som procentmæssigt er et overskud på 33,3% ift. din oprindelige investering på 10.000 kroner, selvom aktierne kun steg 10%.

Gearing er derfor også meget risikabelt, da du, hvis kursen omvendt falder 10%, taber tilsvarende 3.333 kr., fordi din position er gearet. Hvis din position ikke var gearet, havde du ”kun” tabt 1.000 kroner.

Hvad er et tickersymbol?

Et ticker-symbol er en unik kombination af nogle få bogstaver, der bruges til at identificere en virksomhed på aktiemarkedet. F.eks. er MSFT tickeren for Microsoft.

Det er en tradition fra gamle dage, hvor aktiehandler blev transmitteret via telegraflinjer. Det var simpelthen hurtigere at bruge tickeren i stedet for det fulde navn.

Hvad er aktieudbytte?

Et udbytte er den mekanisme, hvor en aktionær får del i virksomhedens overskud eller indkomst. Beløbet på udbyttet er defineret i udbyttepolitikken.

Udbyttepolitikken beskriver også, hvordan udbyttet stilles til rådighed for aktionærerne. Det kan være i form af kontanter eller flere aktier. I nogle tilfælde kan investoren vælge den type udbytte, der passer dem bedst. Afhængigt af gældende lovgivning kan der være skattemæssige konsekvenser, der kan påvirke en investors præference for udbytteformen.

Hvad er et aktiesplit?

Et aktiesplit håndteres ved en corporate action, hvor ratioen er en af de mest relevante detaljer. Den er baseret på virksomhedens beslutning om at øge antallet af tilgængelige aktier og samtidig reducere prisen pr. aktie. Det ses normalt, når aktier handles til for høje priser, der anses som værende uattraktive for detailinvestorer.

Hvis en virksomhed f.eks. laver et aktiesplit på 3:1, betyder det, at hver aktionær ville modtage tre aktier i stedet for hver aktie, de har på nuværende tidspunkt.

Hvorfor bliver virksomheder listet på aktiemarkedet?

Virksomheder bruger primært en børsnotering til at rejse kapital for at udvide deres forretning. En anden grund kunne være at få bedre brand-anerkendelse fra en bredere offentlighed, som tiltrækker både flere kunder og potentielle medarbejdere.

Hvis tidlige investorer i virksomheden (som venturekapitalister, private equity eller grundlæggerne af virksomheden) søger likviditet, er en børsnotering også en måde at øge likviditeten for virksomhedens aktie.

Hvad er det sekundære marked?

Det sekundære marked er, hvor offentlige aktier skifter hænder på daglig basis. En almindelig investor kender det som aktiemarkedet – det marked, investorer bruger til at købe aktier i virksomheder eller til at sælge eksisterende positioner. Det modsatte af det sekundære marked er det primære marked. Godt at vide: et børsnoteret udbud foretages på det primære marked.