Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Forsvarsaktier vil fortsat være et vindertema
Peter Garnry
Chefstrateg
Oversigt: Europæiske forsvarsvirksomheder oplever fortsat en stærk ordreindgang, da Europa øger sine forsvarsudgifter betydeligt som reaktion på krigen i Ukraine. Vi tager et kig på vores kurv med forsvarstemaer, som er en af de temaer, der har klaret sig bedst det seneste år, og som især er drevet af europæiske forsvarsaktier som Saab, Rheinmetall, Hensoldt, Kongsberg Gruppen og Leonardo.
De vigtigste punkter i denne aktieanalyse:
- Forsvarstemaet var et af de temaer, der klarede sig bedst i sidste uge med et fald på kun 0,9%, mens de fleste væksttemaer oplevede fald på mellem -2% og -8%.
- De central- og vesteuropæiske landes forsvarsudgifter steg til 345 mia. dollars i 2022, hvilket er på niveau med udgifterne i 1989 i faste priser.
- Europæiske forsvarsvirksomheder er de store vindere, siden krigen i Ukraine brød ud sidste år, og de fem vinderaktier er Saab, Rheinmetall, Hensoldt, Saab og Kongsberg Gruppen.
En multipolær verden vil fortsat understøtte væksten i forsvarsaktier
Sidste uge var hård for det samlede aktiemarked, hvis man kigger på megacap-aktierne. De fleste aktietemaer faldt mellem 2,2 % og 8,5 %, men ét aktietema klarede sig bedst, og det var forsvarstemaet, som kun faldt 0,9 % i sidste uge. Udviklingen understreger, at dette tema fortsat er prisfastsat i forhold til resten af aktiemarkedet, da investorerne er ved at indse, at forsvarsaktier er ved at blive et langsigtet væksttema.
Krigen i Ukraine har fundamentalt ændret det geopolitiske spil og har fremskyndet det, vi kalder ”The Fragmentation Game”, som er en form for geopolitisk dynamik, der opbryder og justerer globale forsyningskæder for at tage højde for det, der med tiden vil blive en multipolær verden. USA og Kina har allerede været involveret i fragmenteringsspillet siden Trump’s første dage, mens Europa har været tilbageholdende med at involvere sig på grund af sine handelsforbindelser med Kina og især Tysklands afhængighed af at sælge maskiner til Kina og få billig energi fra Rusland. Men krigen i Ukraine og Ruslands forsøg på at svække Europa gennem sin energieksport trak Europa med ind i ”The Fragmentation Game”.
Europas forsvarsbudgetter stiger nu i et hurtigt tempo og vil fortsætte med at vokse med over 10% om året i de næste fem år. Central and western European states spent $345bn in 2022, hvilket i faste priser overgår udgifterne i 1989, det sidste år af den kolde krig. Det nye udgiftsniveau bringer de central- og vesteuropæiske lande næsten på niveau med militærudgifterne i Østasien og understreger, at Europa stadig er en stormagt.
Europa er opsat på at undgå den tidligere afhængighed af Rusland, og derfor betragtes flere nøgleindustrier nu som nationale sikkerhedsinteresser, der får subsidier fra europæiske regeringer, og der vil blive indført reguleringer for at flytte forskellige produktioner til Europa eller til lande, der anses for enten at være neutrale eller på linje med Europa i ”The Fragmentation Game”. Global venturekapital flød allerede i retning af defence start-ups in the years post Trump’s victory in 2016, hvilket tyder på, at kapitalmarkederne allerede var opmærksomme på den nye dynamik. Krigen i Ukraine satte turbo på investeringerne i forsvarsteknologi, og 2023 kan blive et nyt rekordår.
”Europe first” princippet giver stærke resultater for europæiske forsvarsvirksomheder
Siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, har median afkastet på tværs af aktierne i vores forsvarstema været 35 %, og de fem største vindere er alle europæiske forsvarsvirksomheder som Saab (+172 %), Rheinmetall (+159 %), Hensoldt (+125 %), Kongsberg Gruppen (+76 %) og Leonardo (+63 %). Mens amerikanske forsvarsvirksomheder også vil nyde godt af de øgede udgifter, prioriterer man i Europa at bruge penge på europæiske forsvarsvirksomheder for at opbygge en stærkere forsvarsindustri i Europa. Europæiske forsvarsvirksomheder var også prissat til nulvækst med dårlige driftsmarginer, så de høje afkast afspejler også en betydelig revurdering af fremtiden.
Kongsberg Gruppen havde et stærkt 1. kvartal i sin Defence & Aerospace-division drevet af en ordreindgang fra missildivisionen, og ledelsen har indikeret, at det nye amerikanske forsvarsbudget vil øge udgifterne til Naval Strike Missile-programmet betydeligt, hvilket vil gavne Kongsberg Gruppen.
Den svenske forsvars- og rumfartsvirksomhed Saab rapporterede i sit regnskab for 1. kvartal en ordrefremgang på 266% i sin Dynamics-division, der omfatter områder som missilsystemer, undervandssystemer og træningsløsninger.
Den investeringscyklus, der er startet i Europa på grund af krigen i Ukraine, bør ikke undervurderes, og den er potentielt den største drivkraft for, at Tyskland ændrer sin opfattelse af verden og sin rolle som Europas største økonomi. Derudover, er energikrisen den næste katalysator, der får Tyskland til at bruge endnu flere penge på infrastruktur.